Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 4, Søndag

AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.

Fotos: Lars Kjær Dideriksen

SØNDAG

13:11
Befinder mig på Kalø Slotsruin. Græsset er smukt grønt, solen skinner mellem skyerne og udsigten over vandet er fantastisk. Århus-baserede Spleen Studios har tilbudt at lave en musikvideo til Sister Chain & Brother Johns nummer ”The Last Room”. Jeg filmer lidt ”bag kameraet”, mens de filmer Sister Chain syngende på en ruinmur. Vi snupper en lækker picnic bagefter. Selv om det stadig er arbejde, så er det også en unik oplevelse og en bedre søndag skal man lede længe efter.


16:04
Turen er gået videre til de gamle, pompøse gemakker på Gammel Elstrup Herregård. Bandet og filmfolkene går ind for at filme. Jeg forsøger mig med en radbrækket lur i bilen og prøver at skubbe tanken væk om, at jeg skal på arbejde igen allerede i morgen.
Ikke ligefrem den mest afslappende bededagsferie, må jeg indrømme. Jeg tænker… hvorfor fanden gør jeg det her?! Der er ikke penge i det her. I hvert fald foreløbigt. Men jeg kan ikke lade være. Musikken har taget i mig. Det har dog været lærerigt i år. Jeg er kommet frem til mindst én konklusion: Vi skal ikke slide os selv ned ved at tæske rundt manegen og lade den æde op af krop og sjæl. Vi går vores helt egen vej nu.

Lars
(Støj på overfladen)

Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 3, Lørdag

AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.

Fotos: Lars Kjær Dideriksen

LØRDAG

11:56
Rock’n’roll-sen morgenmad. Vi kigger igennem programmet. Det virker som om skribenterne har fået til opgave at opfinde en ny genrebeskrivelse til hvert eneste band. Der er selvfølgelig de gængse, men vi morer os gevaldigt over ”super rock”. Andre gode er bl.a. ”math-pop”, ”computer-grunge”, ”tropical bass”, ”astronaut kraut” og ”hjemmelavet country”. Der er mange flere eksempler. Men vi er sgu’ ikke bedre selv: ”Viktoriansk glamrock”. Ha!

14:34
Læser lidt videre i Spot-programmet. I en artikel råder Tim Christensen unge musikere til bare at ”være sig selv”, hvis de vil have succes. Jeg tænker, at Tim må have slugt en del kameler undervejs for at nå dertil, hvor han er. Det er let for ham at sige sådan nu. Så det citat lader vi lige stå et øjeblik.
Og det må være småt med idealismen, hvis man efter blot to albums kan lave en ”greatest hits”. :-)

16:03
Esther Maria går på scenen på Radar sammen med The Luna Boots. De skiftes til at spille hinandens numre sammen. Jeg synes, at numrene lider lidt under, at alle musikere i begge bands skal spille med hele tiden. Jeg kender Esther Marias kommende plade ”The Abyss”, fordi jeg lavede dokumentarfilmen om den, og numrene vinder ikke ligefrem noget i Interspot-mødet rent musikalsk. Det er også hårde odds. De har haft én aften til at øve sammen inden koncerten. Jeg synes dog faktisk, at hovedsangerinden i The Luna Boots har en interessant stemme, men jeg kan ikke huske hvad den minder mig om.
Egentligt er jeg taget til koncerten for at mødes med en belgisk journalist. Ligesom sidste år får vi to lige udvekslet cd’er. Han får Sister Chain & Brother John, Girls Love Rallie, Agata & Me og Esther Maria-dokumentaren af mig. Jeg får cd’er med Monogold og Liesa Van Der Aa af ham. Han tager sig tid til at forklare musikken for mig. Lyder spændende. God stil. Fed måde at få opdage noget ny musik på.

16:43
Jeg går med ind i Remisen, hvor svenske Daniel Norgren spiller noget blues. Stedet er proppet og jeg undrer mig over om der overhovedet er en scene. Jeg kan slet ikke se bandet. Det har jeg ikke tålmodighed til, så jeg skrider igen. Endnu en scene på Godsbanen, der ikke lader til at virke optimalt. Gangene imellem koncertstederne er heller ikke gearet til at rumme køkultur til så mange arrangementer på én gang. Der er simpelthen ”gridlock”.

17:01
Gratis dåsebajer og kage-på-pind i KODA-boden. Får en snak med en flink gut, der arbejder med digital distribution. Kører også et lille label ligesom mig, men arbejder med distributionen ved siden af. Lyder som et idealistisk foretagende. Godt. De tager dog stadig 20%. iTunes tager så yderligere 15% derefter, og jeg tænker: Så er der snart ikke ret meget tilbage. Og jeg springer ikke på Spotify lige foreløbig. Jeg tror stadig, at de små taber på den model. Men det lader ikke til, at firmaet her tager penge upfront. Det er rart til en forandring. Når jeg ser rundt i Spot-landskabet er der en hel underskov at nye iværksættere med diverse services i form af distribution, management, booking osv. Men forretningsmodellen har ændret sig. De vil ikke længere (kun) have procenter, men også en hel del penge up front. Fra bands, come on?! Og man kan ikke vide om varen, man får, er god nok. Det er et gamble. Du kan let komme til at betale tusindvis af kroner for én eller anden spammers liste over e-mails, når alt kommer til alt. Det lader til at man skal træde varsomt blandt alle disse smarte idéer, der lyder så godt på papiret.

17:51
Et old school bluegrass band, der kalder sig Ilaauto, fyrer op under en festlig stemning på Gaffa-scenen. Tilsyneladende for gud ved hvilken gang under festivalen, men det er første gang, vi ser dem. Sjovt at et norsk band lyder som amerikansk. Men sådan er det jo nu til dags. Genrer krydser kloden og vi skal ofte lede længe efter det, der lyder af det sted, det rent faktisk kommer fra. Med det sagt, så gjorde bandet det sgu’ godt. De var et hit.


19:21
Vi kom ind til Savage Rose. Annisette og orgelspilleren gav den gas, mens man mere fornemmede resten af bandet som ”hired hands”. Stemningen i salen og responsen fra publikum vidnede om den respekt, som Savage Rosa stadig nyder, selv om bandet af gode grunde ikke er det samme som for år tilbage. Men rart endelig at få set dem. Chain og John kan også godt lide dem. Og jeg fik vist dem lidt af ”det gamle musik-Danmark”.

20:14
Støder tilfældigt ind i en belgisk booker, jeg har kontakt med over Facebook. Jeg prøver at få lidt inside info på hvad vi kan gøre nede i det område. Med Sister Chain & Brother John tænker vi i noget Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig i efteråret – evt. med noget afstikker til Sverige og Norge, og muligvis også lidt Danmark, nogle af de steder, de ikke har spillet endnu. Det bliver sgu’ hårdt arbejde.

21:01
Jeg havner til Green Pitch på Radar, fordi jeg skal mødes med en svensk manager. Det bliver kun til en hurtig snak. Jeg får givet nogle cd'er væk. Bandets musik rammer mig ikke rigtigt og vi smutter efter ét nummer. Ikke helt fair, I know. Vi er nogle stykker, der kommer til at snakke om, at vi er trætte af spage og forsagte skandinaviske sangerinder, der spiser melankoli til morgenmad. Der har været en del på Spot. De virker generte og som om de hellere ville være et andet sted end på scenen. Vores pli og opdragelse gør, at vi til flere koncerter ikke råber ”Åbn munden, når du synger!”. :-)

23:35
Nok Spot for i år. Århus’ punk band numero uno - og et af landets bedste livebands - Cola Freaks skal spille en surprisekoncert på Sway under Clemens Bro. Så vi smutter derned. Stedet er proppet med mennesker. Dj’en spiller nyere rockmusik, der gerne vil være 60’er-agtig. Efter et stykke tid indfinder den ægte vare sig heldigvis på pladespilleren. Surfin’ Bird og flere af de gode gamle.

00:31
Efter en times forsinkelse går Cola Freaks endelig på. Lige på og hårdt. Desværre kan guitarerne ikke rigtigt høres over trommer, orgel og vokal i det tætpakkede lokale. Og nu kan vi altså heller ikke mere. Der har været fuldt tryk på alle dagene og vi er mere end mætte af musik, så vi når kun to numre inden vi bliver nødt til at gå. Vi skal faktisk tidligt op i morgen. Jeg napper cola-drengene i fuld længde en anden dag.

Lars
(Støj på overfladen)

Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 2, Fredag

AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.

Fotos: Lars Kjær Dideriksen og Peter Nedergaard

FREDAG

12:02
Rådhushallen. Til ”Spot On Germany”-arrangement, hvor størstedelen af branche- og pressefolkene (dvs. primært den tyske del af dem), som er på Spot, er inviteret. Borgmester Jacob Bundsgaard holder en tale og derefter koncentrerer alle sig primært om buffeten og hinanden, så det lader til at han blot siver videre. Imens kommer jeg til at tænke over navnet ”Spot ON Germany”. Kort og catchy. Men egentligt burde det vel hedde ”Germany, please spot on us”. :-)

13:51
Det var en interessant seance på Rådhuset. Systematiseret mingling. Fik snakket med både lidt medier og lidt branche fra ind- og udland og bl.a. også dele lidt erfaringer. En flink fyr fra et dansk-tysk label fortæller mig, at radiopromo ”is the way to go”. Man skal bare betale 100 euro til en eller anden service, der (i mine ører) lader til at spamme samtlige radiostationer. Fint nok. Men så skal man derefter bruge en uge på at ringe til dem og høre om de vil have cd’er tilsendt. Det skulle så virke. Hold kæft, det lyder sygt. Det inspirerer mig lidt til at tænke tanken, at vi skal finde vores egen helt anden - eller tredje - vej.
Mængden af musik er efterhånden nærmest obskøn. At gå den samme vej som alle andre må være den sikre vej til at drukne i mængden. Jeg kommer i tanke om noget, som Tom Waits skulle have sagt engang: ”We are buried beneath the weight of information, which is being confused with knowledge; quantity is being confused with abundance and wealth with happiness.”

14:47
Så har vi klistret Spot Festivalen til i plakater for koncerten med Sister Chain & Brother John og smidt flyers over det hele. Ligesom alle de andre. Det er crazy. Men vi har heldigvis en slags serie plakater, som det lader til folk lægger mærke til. Alle de sindssygt fede fotos, der er taget til albummet ”The Androgyne Show”, er skudt med et kamera fra 1860 og fremkaldt på glasplader dyppet i cyanid. Der sker bare noget i den proces, som du ikke kan fake i Photoshop.

15:04
Der er lidt gevinst på det pressemateriale, jeg sendte ud. Mediehus Århus, der dækker festivalen fra start til slut, vil gerne interviewe mig om SPOT OFF. Jeg slår lige fast, at det ikke er mig, der er arrangør, men at vi kun er en del af det. Jeg bliver spurgt om om det gode ved events udenfor det officielle program. Jeg snakker også om hvordan, der både er gode og dårlige sider ved Spots store fokus på eksport, når det kommer til at tage bare nogle få vilde chancer med musikken. Jeg forsøger at være kritisk på den positive måde. Det går nogenlunde. Vi skulle jo trods alt gerne sprede lidt god karma.

15:43
Render på Torsten Stistrup Cubel, der er guitarist i Esther Marias band, der skal spille sammen med The Luna Boots fra Luxemborg lørdag. Han er også manager for bandet og fortæller om de folk, han har mødt. De har hørt noget af den kommende plade og lader til at være vilde med den. Jeg giver ham en stak dvd’er med dokumentarfilmen ”First You Close Your Eyes", som jeg netop har gjort færdig. Den handler om deres albumoptagelser i New York med produceren Kramer. Jeg håber de kan bruge den til deres PR. Og ja, det er jo også lidt PR for mig som ”nystartet filminstruktør”, om man vil. :-)

20:02
It’s showtime! Sister Chain skyder koncerten på B-Huset i gang med at skrabe henover over strengene på Brother Johns bas og de buldrer ind i nummeret ”Satan Said”. Lidt senere glider et par reggae-djs udenfor ind i lydbilledet midt i det næste nummer, ”The Androgyne Show”. Sister Chain tager det i stiv arm, som sædvanligt. ”Can’t we shut that off? The mixture of Victorian glamrock and raggamuffin is no good. Call me conservative. Say, Sister Chain, you are so square! Even an internationally ignored artist such as myself can be a dictator for half an hour.” Jeg lukker døren ud til. Det hjælper. Nummeret starter forfra, tager fart, Chain skriger og den distortede bas tager over sammen med den hamrende tamburin. Raggamuffin, tag den!

21:02
Nok engang en power performance fra den berlinske duo - rundet fint af med deres cover af Pixies’ ”Hey”. Altid en favorit, der er right in the face på publikum. Der kom mere og mere publikum til under koncerten - og de blev. Nogle begyndte endda at danse – til en duo, der kun benytter sig af en bas, en guitar og en gulvtam. Nice. En kvinde fra en radiostation i Hamburg havde fundet vej til koncerten pga. af plakaterne. Hun er meget interesseret i bandet. Og der er nok engang kommet nye fans til, som bl.a. skal have en LP med hjem.

21:29
Efter koncerten får jeg en snak med Henrik Vagner fra det nye århusianske filmselskab NoButt Productions, der lavede musikvideoen til ”On The Roof”. Han leverer dagens gode nyhed: Videoen er blevet udtaget til en filmfestival i Schweiz. Han og fotograf Michael Ersted skal ned og præsentere den. Sejt! Og i øvrigt er det selvsamme video, som de danske webmedier valgte totalt at overse, selv om de fik den tilbudt (ingen nævnt, ingen glemt, men det var vist dem alle). Men medierne bliver jo bombarderet af bands. Så de er sådan set lovligt undskyldt. Endnu engang bliver jeg bekræftet i, at vi nok skal se stort på alle de gængse mekanismer og systemer i branchen, som lader til at være religion på Spot, og simpelthen finde vores egen vej. Publikum er der - og der er mange andre veje at finde dem ad.

22:11
Jeg morer mig over, at vandre igennem festivalen sammen med Chain og John. De ligner INGEN af de andre på festivalen. Og endda endnu mere her efter koncerten, fordi John stadig er iført den gamle engelske ”bandsman’s uniform”, han havde på til koncerten. Subliminale omvandrende reklamesøjler for dem selv. :-)

22:25
Bagerst i Godsbanen er der fem små scener under navnet Bluespot. Det er første gang, at Spot bruger Godsbanen. Et helt nyt byggeri, der skal finde sin stil og rolle. Vi er flere, der snakker om, at det ikke fungerer særligt godt med koncerterne i bygningen. Altså, udover Radar, som ER et spillested.

Bluespot er som at åbne det ene køkkenskab efter det andet og finde et indieband på hylden. Det er nogle triste og enormt uinspirerende steder at opleve livemusik.
Vi ville selvfølgelig gerne have haft mere publikum til vores koncert, men jeg trøster mig lidt ved, at der flere steder er endnu mindre publikum til koncerterne på Spot. Kun fem mennesker, visse steder. Resten står i Godsbanes midtpunkt og snakker og drikker bajer. Og lyden fra én koncert ramler ind i nabokoncerten. Her er det vist metalbandet, der har esset i ærmet.

23:11
Copenhagen Records render rundt med et kamera og laver publikumsinterviews til et seminar, de har dagen efter. De fanger John og det lader til, at de gerne vil have en positiv vinkel. John synes godt om festivalen, men får alligevel lukket ud mellem sidebenene, at Bluespot-scenerne nærmest virker som små peep shows, som man åbner en skabslåge ind til. Det bliver vist ikke uddybet yderligere. Han bliver bedt om at opsummere i ét ord. Chain råber ”SPOT OFF!” fra bagved kameraet.
Man kan jo så selv tænke videre på peep show-allegorien og hvor meget man som band skal prostituere sig selv for at slå igennem på de præmisser, som branchen har skabt.


23:34
Vi faldt tilfældigt i snak med forsangeren fra Whores & Thieves fra Esbjerg. Et nyt band, der dog lader til at bestå af erfarne kræfter. John får snakket analogt musiknørderi og deslige inden de går på. Ifølge forsangeren skulle de lyde lidt á la Grinderman. Ørkenrock med inspiration fra New Orleans. Da koncerten går i gang slår det mig: ”New Orleans?! Så må det sgu’ da være sumprock?”. :-) Og et eller andet sted hører jeg mere Franz Ferdinand i det - uden dog at være den store kender. Dansabelt, men ja, ganske rigtigt med en knivspids af noget dirty amerikansk. Modsat flere andre bands, jeg ser på Bluespot, så oplever jeg reel kommunikation mellem musikerne på scenen her.

23:46
Jeg støder ind i den elektroniske musiker Thomas Wernberg (Selectricity). Han render rundt med en lille digital lydoptager og fanger brudstykker af soundchecks før koncerterne til et musikprojekt, han arbejder på. Sjov idé. Det må vel næsten blive noget kollage af en slags, tænker jeg. Håber jeg får mulighed for at høre det engang.

01:04
Vi har fået nok nu. Det har været en lang dag, så vi smutter hjem.

Lars
(Støj på overfladen)

Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 1, Torsdag

AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.

Fotos: Lars Kjær Dideriksen

TORSDAG

18:33
Århus Banegård. Henter Sister Chain og Brother John, der kommer med tog fra Berlin. De er på Spot Festivalen som repræsentanter for det tyske plade- og distributionsselskab Pale Music, som jeg gennem mit eget pladeselskab Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA) har etableret lidt samarbejde med. Indtil videre har tyskerne bl.a. fattet interesse for Singvogel, Fallen Men og Per Hoier m.h.t. distribution i Europa. Sister Chain & Brother John er også selv musikere og skal spille til ’guerillafestivalen’ SPOT OFF. For et par måneder siden var jeg med til at udgive deres andet album.

19:24
Fik lige klaret festivalarmbånd. Har nu indfanget en six-pack Carlsberg og turen er gået til Botanisk Have. Det er tydeligt, at miniferien er startet for århusianerne. Engangsgrill, frisbee og ustemt guitar på den store plæne og under de hængende træer. Vi lader til at få forår i fragmenter i år.
Vi snakker lidt om hvad vi skal nå i løbet af weekenden på Spot. Jeg har mailet som en vanvittigt til diverse Spot-delegerede i ugen op til og regner med at mødes med en håndfuld branchefolk og medier undervejs. Derudover får vi se hvad vi kan få til at ske undervejs.

21:55
Hjemme. Sætter en gammel LP på med Savage Rose, så berlinerne lige kan få lidt Danmarkshistorie med på vejen. ”Hey, it sounds a bit like Jefferson Airplane. It’s good.” Vi beslutter os for at prøve at komme ind til koncerten lørdag.

Lars
(Støj på overfladen)

Manden der danser med lamper - Tillykke med de 60, David!

Jeg havde faktisk ikke tænkt, at David Byrne var nået til de 60 endnu. Men han har nu været en distingveret sølvræv i en del år efterhånden efter han droppede den sorte hårfarve. :-) Og det er så i dag den 14. maj 2012, at han runder de 60. Sjovt nok læser jeg for tiden i bogen "Fa Fa Fa Fa Fa Fa - The Adventures Of Talking Heads In The 20th Century".

David Byrne er ikke blot en musiker, men en gennemført kunster. Fra de tidlige år som "the odd one out" i punkdagene med Talking Heads på New Yorks CBGB's til i dag, hvor han er en slags populærkulturens og kunstens "elder statesman with a quirky twist". Altid med en ægte kærlighed til eksotisk musik. En helt igennem sympatisk sangskriver, musiker, sanger, filmskaber, forfatter, installationskunstner, pladeselskabsdirektør, foredragsholder, cykelentusiast, samfundsobservatør m.m.

Her er en række af mine personlige bud på de bedste indgange til et meget spændende og fremfor alt inspirerende menneske.
Undskyld, at jeg ikke inkluderer meget af hans mere poppede solo-output fra 90'erne og frem, men den del har jeg ikke dyrket så meget som Talking Heads og hans mere eksperimenterende musik.


Stop Making Sense (1984). Koncertfilmen over dem alle. Og i øvrigt også min indgang til bandet. Jeg kendte til nogle af deres hits, men det var filmen, der for alvor åbnede mine øjne for bandet. Det kan i øvrigt stærk anbefales af finde dvd-udgaven med kommentarspor af David Byrne. Man opdager derigennem for alvor koncertens virkemidler, som man ikke selv kunne sætte en finger til at starte med.
Filmen og albummet er nærmest en "Best of Talking Heads", hvor numrene spilles endnu mere energisk end på pladerne og via en helt gennemført fantastisk og opfindsom performance.
Senere lavede han og Talking Heads også filmen "True Stories" og senere igen selv dokumentaren "Ile Aiye (The House Of Life)", der bestemt også bør nævnes.



More Songs About Buildings and Food (1978), Fear of Music (1979) og Remain in Light (1980). Talking Heads andet, tredje og fjerde album fra deres frugtbare samarbejde med Brian Eno som producer. Bandet finder sin egen form og opdager helt nye territorier inden, der går alt for meget pop i den i 80'erne. Tre helt uundgåelige album.



My Life in the Bush of Ghosts (1981). David Byrne og Brian Enos album, hvor de blandede "verdensmusik" og vestens pop med det, der vel i dag nok kan kaldes "samples". Altså, talestumper over musik og brug af sang fra andre indspilninger (på dette album oftest mellemøstlig). Det er en kejtet og "white man's funky" plade, der i 1981 gik nye veje indenfor populærmusikken. Chuck D fra rapgruppen Public Enemy skulle have udtalt, at albummet inspirerede ham meget. Man kan også se tidligere elementer af det, der senere blev en vigtig del af hip-hop'en. Albummet har siden sin udgivelse opnået større og større anerkendelse. Det er et af mine absolutte yndlingsalbums, som jeg altid vender tilbage til.



Playing the Building (2008). En interaktiv kunstinstallation, hvor man kan "spille" på en hel bygning via et orgel. En simpel og sjov idé.



Bicycle Diaries (2009). New Yorkeren David Byrne er meget stor fortaler for cykling. Han har altid én med på turné og cykler, når han kan. Han har desuden designet kreative cykelstativer. I 2009 udgav han sin dagbog om sine cykelture i forskellige storbyer rundt på kloden - og ikke mindst sine reflektioner om bl.a. kulturelle forskelle, byudvikling, politik m.m. på disse ture. Ikke længe efter udgivelsen udgav han bogen som "lydbog". Det var her, at jeg for første gang nogensinde faktisk betalte for mp3er, da det var den eneste måde at få den på. :-) David Byrnes observationer virker ofte simple og "kald en spade for en spade"-agtige ved første øjekast, men han tager dem ofte spændende steder her. Det er denne bog et glimrende eksempel på. Han er fremragende til at dele sin nysgerrighed.
Læs og lyt her.


How architecture helped music evolve (2010). Et inspirerende foredrag om hvordan arkitektur har påvirket musikken igennem historien. Det viser igen David Byrnes simple, men underfundige tilgang til kunsten og til verden.



Luaka Bob. David Byrnes pladeselskab, hvor han i utallige år - allerede før det for alvor blev trendy - slog et slag for musik fra "de varme lande". Besøg Luaka Bob på http://www.luakabop.com/.

I guess it's healthy, I guess the air is clean.
I guess those people have fun with their neighbors and friends.
Look at that kitchen and all of that food.
Look at them eat it' guess it tastes real good.
- The Big Country

Jeg håber, at ovenstående har været enten en øjenåbner eller er reminder.

Lars

Spot 2012 Mixtape

I forbindelse med Spot Festival 2012 lavede jeg et mixtape med hilsen fra SOPA. Det indeholder nogle få kunstnere, der spillede på festivalen, endnu flere der ikke gjorde og ganske givet også nogen, der nok aldrig kommer til det, hvis den nuværende festivalprofil fortsætter. :-)

Trangen meldte sig til at sprede ordet om noget god musik, der enten var dansk eller udgivet i Danmark. Det blev en stilmæssigt varieret, men stærk samling, hvis jeg skal sige det selv. Håber I synes det samme.

Mixtapet inkluderer i øvrigt en helt eksklusiv forsmag fra A.K. Hansns kommende album "Heroicus Interuptus" i form af nummeret "Mellem To Elstole", som udgives senere på SOPA.

Lyt og/eller download her:
http://soundcloud.com/s-o-p-astonishment/spot-2012-mixtape-with



Sound Of Perpetual Astonishment presents
The Spot 2012 Mixtape

1. Sister Chain & Brother John - Satan Said (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
2. Girls Love Rallie - Remember Uncle August (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
3. Agata & Me - Dancing For Your Lions (song from their brand new album "There Are Songs About You")
4. Heidi Mortenson - Dele Af Kroppen
5. Per Hoier - Drained Song
6. Esther Maria - It's All Falling Down (plays Spot this year. SOPA-produced documentary on the album recordings coming soon)
7. Ghost Flute & Dice - DHG
8. Own Road - Pay Your Own Mind
9. Andreas Führer - The Ham
10. Teen Beams - Greens
11. MX - Et hav af perler og flydende guld
12. Girls Love Rallie - Waiting For The Ghost (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
13. Sister Chain & Brother John - One Two One Two (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
14. Marzipan Marzipan - I'm Not Afraid Of Tigers (M.M. will always be part of SOPA’s DNA)
15. A.K. Hansn - Mellem To Elstole (exclusive preview of coming SOPA release ”Heroicus Interuptus”)
16. Cola Freaks - Hva' du på?
17. Fossils - Dead Ringer
18. Leonard Davies - Black Leather
19. Singvogel - Motorskib
20. Sister Chain & Brother John - On The Roof (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)

Enjoy!

Lars

Spot Off: Guerillafestival tager kampen op med Spot Festival

Fra AOA.dk:

Okay, der er forskel i størrelsen, men med 16 forskellige bands - plus djs - er SPOT OFF et af de mest markante uafhængige musikarrangementer under årets Spot Festival. Og så foregår den i et af de sidste hjørner af det århusianske kulturliv, hvor kulturen kommer nedefra og ikke er dikteret indirekte oppefra af arkitekter og politikere, der vist endnu ikke har fattet, at det er sådan kultur opstår.

Kast et blik over området omkring Godsbanen. Til den ene side ser du det blankpolerede Scandinavian Congress Center. Et mausoleum med rulletrapper og gennemtræk – tilsyneladende for fitnessfreaks og folk, der er gået forkert. Til den anden side skyder det ene nye tårn med fancy lejligheder op efter det andet. Med udsigt over åen og alt det, der i de kommende år skal bygges, når Ceresbryggeriet får sit endelig slag i bollerne.

Selve Godsbane-bygningen er også i gang med at få en overhaling. Jeg håber, at den beholder noget af sit historiske særpræg, men store dele har allerede været under ”kærlig behandling” af arkitekter med en meget lige lineal og hard-ons af beton. En kunstner, formoder jeg, har hygget sig på væggene og gerne villet virke pseudo-kryptisk i sine ordvalg (interessant valg af sproget dansk til projektet en i by, der har strøget bolle-å’et i internationaliseringens hellige navn. Mon der skal nyt på væggene til Kulturhovedstad 2017, så de andre også kan være med?).

Én positiv ting er der dog midt i det hele: Trods en indretning, der kunne tænkes at være et resultat af en kende uinspirerende ”kassetænkning”, så har man fået lavet et godt, funktionelt og fleksibelt spillested med det nye Radar. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver brugt fremover. Der er muligheder i det.


Det sidste urørte hjørne
Udenfor Radars dør finder man stadig to urørte dele af Godsbaneområdet. To huse kun 100 meter fra Radar. Det ene kaldes B-Huset. Huse hvor kulturen stadig får lov til at komme nedefra uden politikeres velmenende ambitioner på borgernes vegne og eftergiven for arkitekters våde drømme. Men hvor længe varer det ved?

Jeg kommer til at tænke på tegnefilmen ”Up!”. Hvor moderne bygninger efterhånden bygges op omkring det lille gamle hus. Måske bliver løsningen på et tidspunkt at binde et par tusinde balloner i hele lortet og flyve til varmere egne inden det bliver tromlet ned, he-he? Kreative idéer lader der i hvert fald til at være nok af i de to huse.


Uafhængig festival
Anyways, det er altså netop her i B-Huset, at man fredag og lørdag den 4. og 5. maj kan opleve SPOT OFF. Med arrangørerne Institut for (Lyd & Rum) og SoundEscapes egne ord er det en ”guerillafestival”. Yes, I like it!

Genremæssigt har jeg ladet mig fortælle, at vi bevæger os lige fra jazz over surf og til rock. Men ud fra navnene synes jeg at kunne lugte mig frem til endnu flere genrer. Jeg kender ikke rigtigt de optrædende. Og det er skønt. Overraskelsesmomentet i denne slags arrangementer er det halve af fornøjelsen. Det eneste act, jeg kender rigtig godt, er det, som jeg selv har været med til at putte ind i programmet: Sister Chain & Brother John. Og ja, kort fortalte er det såkaldt ”viktoriansk glamrock” fra Berlin. Så arrangementet har mellem alle sine lokale talenter også et udenlandsk band på programmet – der dog er udgivet lokalt.

Med andre ord er det et program, der modsat Spot Festival, ikke afspejler en festival, der har eksport som sin primære eksistensberettigelse. På SPOT OFF er musikken kun musik - og uafhængig af politiske interesser fra ministerier og det, der er værre.



Arrangørerne lover ”Chill & Kaffe” fra klokken 16.00 begge dage. Entréen er 40 kroner pr. dag eller 60 kr. for begge dage. Jeg har desværre kun spilletiderne for fredagens indendørs koncerter.

FREDAG 4. MAJ:

B//HUSET(Small Inside Venue)
18:00 – 19:00 Noslips
20:00 – 21:00 Sister Chain & Brother John

B//HUSET(Big Inside Venue)
19:00 – 20:00 Sved på Panden
21:00 – 22:00 Daniel Dumont
22:00 – 23:00 Kold Sved
23:00 – 00:00 H1N1

GARAGESCENEN (Garage Venue)
Jungle & Juice - Iwana & Riddim Fex


LØRDAG 5. MAJ:

CONTAINERSCENEN(Outside Venue)
16:00 – 18:30 Dj Stacks
18:30 – 19:00 Hors
19:00 – 20:30 Dj Stacks
20:30 – 21:15 Lotte Rose
21:15 – 21:45 Rewolmer
21:45 – 22:15 Al Benedict
22:15 – 23:00 Dj Stacks

B//HUSET(Big Inside Venue)
22:00 – 23:00 DjTunes
23:00 – 23:45 Nanna B
23:45 – 24:30 XOB
24:30 – 01:00 Dj Tunes
01:00 – 01:30 Mojibake
01:30 – 02.00 Eloq
02:00 – Close Jamal Wolfenstein


Spot Offs line-up og program på Facebook: http://www.facebook.com/events/328294020569980
Den officielle Spot Festivals line-up og program: http://www.spotfestival.dk/

Vi ses derude! Indtil da kan I evt. lytte til et ”Spot mixtape”, jeg har bikset sammen.

Lars
(Støj på overfladen)

Det skal jeg snackspise til SPOT

Fra AOA.dk:


Lars Kjær Dideriksen skriver om livemusik på aoa.dk. Her guider han dig til, hvad han selv skal høre til SPOT.

Så er det tid til Spot Festival igen. aoa.dk’s blogger er med for 16. år i træk og regner med at snackspise sig vej rundt i tonerne på festivalen. Nogle enkelte navne står dog på listen. Bl.a. også fra den lille oprørske 'guerillafestival’ Spot Off ved Godsbanen.

Jeg talte forleden tilbage for at se hvor mange gange, jeg har været på Spot. Så vidt jeg kan se, så er det 16. år i træk, at jeg er med. Igennem årene i mange forskellige roller. Både som almindelig dødelig festivalgænger og som skribent for Spot Festivalens egen redaktion og en række forskellige medier. I år er det nok engang som blogger for aoa.dk.

Meget er sket i de 16 år. Festivalen har ændret sig markant. I sagens natur har den slags med at vokse sig større og udvikle sig. Festivalen fokus har også ændret sig og har i mine øjne afspejlet det politiske klima i Danmark. Vi ser nok aldrig noget i stil med det, der kunne ske på Spot i 90’erne, hvor man f.eks. kunne se Vildensky live på scenen, mens en Jens Jørgen Thorsen rullede sig rundt i maling ved siden af. Ni år med en pengefokuseret Venstre-regering, der ville ha’ resultater ved kasse 1 for kulturkronerne gjorde, at eksport af musik på linie med bacon og Lurpak blev dagsordenen. Det er selvfølgelig fair nok, men balancen på vægtskålen røg voldsomt over i den anden side. Men det sikrede til gengæld Spot Festivals overlevelse, så Aarhus i dag stadig har en på mange måder unik festival.

Heldigvis har initiativerne udenfor Spot Festival også udviklet sig de senere år. Små turnéer, minifestivaler og enkelte koncerter rundt om i byen. Mest mindeværdigt er stadig Arrogant Tour i 2009, hvor en række hårdt rockende bands skabte ægte uforfalsket rockenergi udenfor Spots døre. I år er det største initiativ nok Spot Off, hvor bands i to dage spiller i B-Huset (eller ’Institut for (X)’, som det hedder) lige ved siden af Godsbanen.

Denne såkaldte ’guerillafestival’ har bl.a. Noslips, Sved på panden, Daniel Dumond, Kold Sved, Eloq og Jamal Wolfenstein på programmet. Jeg kender dem ikke, men glæder mig til at se hvilke overraskelser, de kan byde på. Jeg er også selv tildels involveret i Spot Off idet, at jeg er med til at præsentere Berlin-duoen Sister Chain & Brother John der.Alle med Spot-armbånd på kan komme gratis ind på B-huset. Har man ikke det, så koster det blot 40 kroner per dag eller 60 kroner for begge dage.

Men lad os ikke glemme den officielle festival. Der er de aktuelle store navne, der skal trække publikum til, såsom The Raveonettes og Tim Christensen. Og noget overraskende også gamle Savage Rose, der ifølge Spots hjemmeside også skal have et skub ud i den store verden, som et andet upcoming band.

Savage Rose, er udover sin musik vel nærmest mest kendt for i de idealistiske 60’ere og 70’ere at sige nej til den store udenlandske pladekontrakt for derefter siden da at have holdt sig til sikre lille Danmark. Nu er tiden en anden, men undskyld mig, hvis jeg tænker ”Nå, NU vil I gerne?”. Men der er trods alt nok gode eksportmuligheder i dem. Vi kan nok regne med at se Rolling Stones-journalisten David Fricke på første række, da han erklæret kæmpefan af Savage Rose.
Af de mindre navne hæfter jeg mig ved, at den tyske pianist Nils Frahm er på plakaten. Sammen med lokale Marybell Katastrophy. Han laver fortryllende plader, så ham vil jeg tjekke ud og se hvad de kan lave sammen. Ligeledes tyske Masha Qrella kommer også. En slags rigtig tysk indie-pop, hvis jeg husker korrekt.

Jeg noterer mig, at den allestedsnærværende guitarist og pladeselskabsdirektør (Lolita Industri) Oliver Hoiness er involveret i noget ’Venue Lab’ under Spot sammen med en række andre musikere. Det tror jeg, at jeg bliver nødt til at tjekke ud.

Jeg synes snart, at alt for mange islandske bands har fået slebet de hårde kanter af i et eller andet Sigur Ros-syndrom, så jeg vil sætte min lid til finnerne. De plejer at være garant for noget ud over det sædvanlige. Om ikke andet så anderdeles i hvert fald. Så ’whoever they may be’, så noterer jeg mig navnene LCMDF, Kap Kap og Zebra And Snake.

Med hensyn til resten af musikken… må den ramme mig tilfældigt!

Se hele Spots line-up og program på http://www.spotfestival.dk/
Se Spot Offs line-up og program på Facebook:
http://www.facebook.com/events/328294020569980

En lille note på falderebet: Eftersom jeg selv er aktiv under festivalen har jeg samlet et mixtape med musik, der enten er dansk eller udgivet i Danmark. Noget af musikken er med på festivalen, noget musik er ikke og noget kommer aldrig til det. Tjek det ud på Soundcloud: http://soundcloud.com/s-o-p-astonishment/spot-2012-mixtape-with

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)