Jeg faldt forleden i en antikvarboghandel over bogen "Billedernes logik" af den tyske filminstruktør Wim Wenders. I den finder man blandt andet hans første udkast til hans måske mest berømte film: "Himlen over Berlin". Dette fragmentariske
flow-of-the-mind stykke tekst har den meget sigende titel "Første beskrivelse af en temmelig ubeskrivelig film".
Han ville lave en film om Berlin og Tyskland, men på en helt speciel måde. Man kan måske mere sige, at selv om filmen besidder en del ord - og er ret poetisk på mange måder - så synes jeg lige så meget, at den er en stemning. Et levende maleri der skaber en helt unik stemning, der sidder i kroppen længe efter - hvis ikke for evigt. David Lynch gør noget af det samme - dog med sin helt egen type stemning.
Omtrent samtidigt med dette nye bogkøb er jeg kommet hjem fra endnu en tur til Berlin (vist den 10. tur siden 2004). Jeg er naturligvis vendt tilbage til byen igen og igen, fordi jeg synes den er speciel (foruden geografisk tilgængelig). Jeg har prøvet at sætte ord på det. Med større og mindre held. Blandt andet på mine første ture i 2004 og 2005 (kig evt. forbi
min hjemmeside).
Der var derfor lidt trøst at finde i Wenders' bog, hvor han også havde bøvl med at sætte ord på Berlin. Selv som tysker, der har været i Berlin mange gange.
I sit forsøg for at indkredse essensen af Berlin citerer han fra en udstilling, "Mythos Berlin, Concepte". Et godt valg. Ordene rammer godt. Og ja, de er skrevet før murens fald, men byens historie og en del af den mentalitet, der følger med den, hænger stadig ved, synes jeg. Selv om byen er en helt,
helt anden nu, så synes jeg stadig, at ordene er rammende i et forsøg på at nå ind til essensen.
Wenders skriver:
Berlin er et "historisk sted for sandheden."
Ingen anden by er så meget et sind-billede,
så meget et OVERLEVELSESSTED,
så typisk for vores århundrede,
Berlin er så splittet som vores verden,
som vores tid,
som mænd og kvinder,
som unge og fattige,
som alle vores erfaringer.
Berlin er "kaput", siger mange.
Jeg siger: Berlin er mere virkelig end alle de andre byer.
Netop: et STED, mere end en STAD.
"... at leve i denne den udelte sandheds by, at omgås fremtidens og fortidens usynlige skikkelser..."
Wenders valgte titlen "Himlen over Berlin", fordi himlen var det eneste, som de to dele byen dengang bestod af (og egentligt stadig består af) havde til fælles. Om sine ambitioner med filmen skriver han tidligere i samme tekst, at den skal være...
En film, der kunne give en anelse om byens historie siden krigsafslutningen. En film, hvor der måske kunne dukke noget op og komme til syne, noget som jeg savner så meget i mange film, der udspiller sig dér, og som dog synes at ligge meget håndgribeligt for ens øjne, når man kommer til denne by: en fornemmelse, ja, men også noget i luften, og under fødderne, og i ansigterne: netop det, der så afgørende adskiller livet i denne by fra livet i andre byer.
Wenders ramte i hvert fald noget specielt med sin film. En personlig fortolkning, ja, men ikke mindst fangede han den blanding af gammel tragedie og nyt håb, der udgør hvad det end er, man indånder, når man går på opdagelse i Berlin.
Jeg har måske nok et romantisk forhold til byen. Jeg bor der ikke selv og oplever de svære kår, der kan være for mange der. Men som dansker er det nok fremfor alt den form for frihed man møder, der er mest rammende. En type frihed, som man ikke kan undgå at lægge mærke til, når man kommer fra et samfund, hvor mange på højeste politiske sted har seriøse planer for de steder i landet, som majoriteten ikke forstår. Planer der indbefatter et så uhyggeligt ord som "normalisering" (det mest åbentlyse eksempel værende Christiania).
På min seneste tur befandt jeg mig blandt andet på Skalitzerstrasse i bydelen Kreuzberg, hvor byens togbane løber på en bro på langs med - imellem - bilernes kørebaner. De mange buske og træer ved siden af og under denne trafikåre var i glimt lettere jungleagtig. Og lige dér i det øjeblik skulle der ikke mere til at give mig en varm følelse inden i.
Måske er det sådan at komme fra et lille land, hvor hver en hektar er enten beboelse eller landbrugsjord og hvor det hele for det meste er velfriseret?
Det var lidt tanker herfra om Berlin ovenpå den seneste tur og en læsning af Wim Wenders ord om byen.
Bonus track:
Bogen er udgået fra det danske forlag, men ser ud til at være let nok at finde på engelsk ("
The Logic of Images"). Jeg vil samtidig gerne slå et slag for
det helt fortryllende soundtrack til filmen, der foruden dele af dens poetiske ord rummer masser af smuk kor- og strygermusik af en type, jeg i hvert fald sjældent støder på.
For nylig købte jeg opsamlings-cd'en "The Ultimate 30s and 40s Reefer Songs". De kan nok ikke siges, at være synderligt kommercielle idet numrene formentligt har været ildeset på grund af deres omdrejningspunkt: marijuana. Måske dog mest senere i efterkrigstiden. Men som de fleste jo sikkert allerede ved, så er der jo kommet gevaldigt meget god musik til verden hånd i hånd med en gang fniseurt. Denne skive er ingen undtagelse. Og der er såmænd flere af de store gamle med som f.eks. Fats Waller, Ella Fitzgerald og Cab Calloway. 
Ja, hermed to gange "oldies" anbefalet.
Indlæg
