Sister Chain & Brother John - The Androgyne Tour - Danmark 2012

Så er det i morgen, at Danmarksturnéen med Sister Chain & Brother John starter. Det er lykkedes at sætte tre koncerter op - og to mindre "in-store"-koncerter. Jeg skal selv dj'e to af aftenerne, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at høre bandet live. Det nye album, "The Androgyne Show", er virkelig, virkelig godt.
Jeg har lavet et website til det på www.sopa.dk/theandrogyneshow.

SOUND OF PERPETUAL ASTONISHMENT
proudly presents
SISTER CHAIN & BROTHER JOHN
THE ANDROGYNE TOUR - DENMARK 2012

FEB 17: Beta, Copenhagen - with The Cille
http://www.beta2300.dk/
http://www.facebook.com/events/331783250187897
Tickets: http://beta.billetexpressen.dk/arrivalorder.php?eid=1516&aid=64&vid=10

FEB 18: Stereo Studio, Købmagergade, Copenhagen (in-store mini-concert, 13.00)
http://www.stereostudio.dk/
http://www.facebook.com/events/232673793486186

FEB 24: HeadQuarters, Aarhus (official Danish release concert) - with The Suicidal Bastards + Capt. Daydream (dj)
http://www.facebook.com/HQAarhus
http://www.facebook.com/events/170368153064483

FEB 25: Stardust, Aarhus (in-store mini-concert, 14.30)
http://www.stardustcafe.dk/
http://www.facebook.com/events/294635517260784

FEB 25: Studenterhuset, Aalborg - with Hellsongs + Leo Skaggmansson + Capt. Daydream (dj)
http://www.studenterhuset.dk/
http://www.facebook.com/events/107434042711274

Noget om hvad penge kan bruges til

Jeg bryder mig ikke om gambling (Heller ikke den, der er så fremherskende i banksektoren). Jeg føler mig godt dum, når jeg engang hvert femte år måske investerer i en lottokupon. Og jeg får ikke engang hvad jeg betaler for. Jeg har købt den i sidste øjeblik og fik derfor ikke det fulde udbytte af den lottokupon. Fordi det absolut eneste jeg får ud af at købe den lille lap papir er DRØMMEN om hvad jeg kunne bruge alle de mange penge til. Ja, du køber en drøm! Nothing else.

Statsstøttet ludomani
Danske Spil – Dansk Tipstjeneste i gamle dage – er et paradoks. Hvordan kan staten støtte op om noget ludomani-fremkaldende. Jo flere spil der er, jo mere vil folk spille. Hvis vi konstaterer det, så må vi så prøve at få det bedste ud af det. Nemlig at de penge, der nu engang tjenes på gambling, rent faktisk gør nytte.
Jeg så et reklameskilt i et busstoppested forleden. Danske Spil har nu også poker på menuen. Og skal nu konkurrere med de private udbydere af online poker, nu når spilmarkedet vist nu er blevet sat helt fri her i landet. Vor herre til hest! Formentligt med al den Vilde Vesten-retorik og vidtløftige frihedsargumenter, der per automatik hives frem af dem, der vil tjene penge på andres elendighed. Oceaner af tågesnak stampet ud af kapitalismens rådne kadaver, som endnu ikke har haft nok realitetssans til at lægge sig ned og dø.

Tænk på din egen familie
Men hvis I virkelig søger denne slags spænding – betalt med kroner og ører – så læg da pengene et sted, hvor de i sidste ende kan gøre lidt gavn. Danske Spil giver penge tilbage til det danske samfund. I et valg mellem pest og kolera betyder dette Danske Spil.
De private spil-aktører vil givetvis reklamere med større vinderchancer. Og det vil desværre sikkert tiltrække flere. Vi er jo om noget et selvisk folkefærd. Men tænk lige på hvor du lægger dine poker-penge næste gang, du kører din søn til fodbold eller din datter til gymnastik. Lagde du dem til fordel for dine børn eller for en rigmand et eller andet sted? Nu er vi trods alt så heldige, at vi har en spildjævel i Danmark, der rent faktisk giver os den mulighed.
Men for at runde af, så føler jeg stadig trang til at understrege det, som vi ALLE allerede godt ved, når det kommer til at spendere penge på gambling: The house always wins…

’Dette blogindlæg er promotat’.

Penge alene skaber ingen værdi´r

Fra AOA.dk:



Occupy Wall Street, grådighed og mangel på kærlighed. Selv om jeg blev født før ”Sangen om merværdi” blev skrevet, er jeg ikke i tvivl om, at vi alle – inklusiv især finanssektoren – har brug for en opsang. Så, jo tak, jeg tager på Atlas til Benny Holst fredag den 3. februar. Hit me!

Jeg står op om morg’nen og går hen på mit job,
og jeg laver noget, og jeg får min løn.
Men det jeg laver er mere værd end det jeg får.
Hvordan sku’ nogen mennesker ellers ku’ bli’ rige uden at lave noget?

Nogen er mere værd end det de får.
Andre bruger mere end de er værd.
Penge alene skaber ingen værdier
Penge skaber penge – papir, papir

Den lader vi stå et øjeblik…

Det var ”Sangen om merværdi” fra 1971. Lur mig om ikke Benny Holst bliver nødt til at spille den på fredag, når han optræder på Atlas? Tempoet er nok et andet end dengang, men ordene er de samme. Igennem de monetært frodige 80’ere og 90’ere har de nok lydt småkiksede og hippieagtige. Men alt går jo som bekendt i ring. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men med det, der foregår i verden lige nu, hvor grådigheden og mantraen om vækst-vækst-vækst underminerer det ene samfund efter det andet, så lyder ordene igen som noget, vi kan bruge til noget. Om ikke andet for at huske, at penge jo i grunden blot er papir og er – eller måske burde være – værdiløse.
Og mon ikke en gammel venstreorienteret sangskriver har andre guldkorn at byde på? Jeg har tænkt mig at finde ud af det. Det bliver da sikkert ikke kedeligt, i hvert fald.

Læs mere på Atlas’ hjemmeside her: http://www.atlasaarhus.dk/arrangement.php?id=1842

Vi ses derude!
Lars
(Støj på overfladen)

Smagsprøver på The Androgyne Show

Så er den første LP fra mit pladeselskab lige på trapperne og det er Sister Chain & Brother John's "The Androgyne Show". Virkelig et gennemført stykke musik og kunst. Fra musikken til den flotte artwork. Der er lagt meget arbejde i begge dele. Jeg har lavet en hjemmeside til albummet, hvor man kan få en lille forsmag: www.sopa.dk/theandrogyneshow.

I februar turnéer de desuden i Danmark:
17. feb.: Beta, København
18. feb.: Stereo Studio Købmagergade, København (in-store koncert kl. 13)
24. feb.: HeadQuarters, Aarhus (release koncert)
25. feb.: Studenterhuset, Aalborg

Den 16. marts holder de release på hjemmebanen i Berlin på Kugelbahn.

Til hjemmesiden har jeg lavet denne video med smagsprøver m.v.

First You Close Your Eyes trailer

Jeg har lavet en hjemmeside og en trailer til min dokumentarfilm "First You Close Your Eyes". På hjemmesiden har jeg desuden samlet alle blogindlæggene fra Støj På Overfladen i en pdf-fil og en online "bog", man kan bladre i - og tilføjet lidt baggrundsinformation.

www.larsdideriksen.com/firstyoucloseyoureyes



Derudover har jeg forsøgt mig med en kort engelsk tekst om filmen:

"Danish singer Esther Maria travels to New York with her musical partner Torsten Stistrup Cubel. They must record an entire album with American producer Kramer in just five days.
In the film we hear Esther Maria's thoughts about the subject matter of her songs and how she tries to reach the right frame of mind for the project. Kramer shares his philosophy on the creative proces and how he experienced working with her. We follow these three creative souls as Esther Maria's debut album "The Abyss" starts to take shape in a small flat in Tribeca.
The music itself and the urban landscape of New York City play their own part in the film alongside the three musicians."

Enjoy!

Lars

Flammer står op om klaveret på Atlas

Fra AOA.dk:

Søndag indtager den svenske saxofon-vildmand Mats Gustafsson scenen på Atlas med bandet Fire!. Lokale Ghost Flute & Dice varmer op med sit eget spændende effekt-påvirkede klaverspil. Bestemt en stor anbefaling værd.

Tager man på Atlas søndag den 22. januar kommer man uden tvivl på en energisk musikalsk opdagelsesrejse. Den prisvindende svenske saxofonist Mats Gustafsson (bl.a. Nordisk Råds Musikpris 2011) kommer fordi med bandet Fire!. Han er en vildmand på sit instrument og det har han gentagne gange bevist på scener i Århus med en lang række forskellige bands ved koncerter på både Voxhall og Musikcaféen. Jeg har haft fornøjelsen af at se ham her flere gange og han er altid en stor oplevelse.

Fire! består desuden af bassisten Johan Berthling og trommeslageren og percussionisten Andreas Werliin, der bl.a. er kendte fra grupper som The Thing, Tape og Wildbirds And Peacedrums. Altså, en stærk line-up af kompetente og spændende musikere. Fire! har to album på samvittigheden og har på det seneste bl.a. arbejdet sammen med Jim O’Rourke, som nogle måske ikke blot kender som solo artist, men også fra Sonic Youth. Har vi namedroppet nok coolness nu?

Det er måske ikke muligt, at namedroppe nær så meget om den lokale omvarmning Ghost Flute & Dice, der er et soloprojekt af Mikkel Almholt. Jo, måske at han udgav sit album ”Music For Amplified Piano” på Morningside Records, der om nogen som pladeselskab i det nye årtusinde satte sit præg på den århusianske og danske musikscene (med bands som bl.a. Figurines, Oh No Ono, Under Byen m.fl.). Her er vi dog ovre i noget lidt andet. Mikkel Almholt kører sine klavermelodier igennem effektpedaler – som guitarist har for vane – og det kommer der tilfører melodierne ret spændende stemninger og idéer.

Så altså, to spændende navne til en ellers – formodentligt – kedelig søndag aften. Så find vej til Atlas inden klokken 20.00 (dørene åbner klokken 19.00). Billetprisen er kun 60 kroner, hvilket må siges at være næsten kriminelt billet. Ingen undskyldning, folkens! Der er jo heller ikke noget ordentligt i fjernsynet søndag, vel? ;-)

Læs mere på Atlas’ hjemmeside her.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

2011 i bakspejlet

2011 har for mit vedkommende været præget af tilbageblik. Efter mange års tilløb fandt jeg endelig vejen ind til Beatles via deres mere ukendte numre. Der er vitterligt mange Beatles-numre - de mest kendte - som jeg simpelhen ikke kan høre, fordi de er spillet til døde. De har været en massiv mur mellem mine ører og resten af deres materiale. Men gennem venners pladespillere og velvalgte numre blev der slået hul. Så en tak til Sister Chain & Brother John og Marzipan Marzipan i Berlin. Samtidig fik jeg også smag for en flig af de aldrende 1-2-3-4-rockere Rolling Stones, som jeg ellers ikke har villet have meget med at gøre. Og nej, jeg regner bestemt ikke med at kaste mig ud i store dele af deres diskografi. Men "Beggar's Banquet" var åbningen til dem - og til dels også en smule af "Exile On Main Street".

Nå, men det handler jo om nye albums på denne slags lister. Hvorfor behøver det egentligt være det? Faktisk har jeg valgt at tage lidt med, som faktisk udkom i 2010. Og så er der desuden et album med, jeg selv har været med til at udgive. Men det er vitterligt et af mine favoritter, så selvfølgelig skal det da med. En genganger fra forrige år er også med, men det er fordi den blev genudgivet og fortjener at blive nævnt igen. Anyways, here we go...

Bedste albums fra 2011 (omtrent)
I ingen bestemt rækkefølge...
Girls Love Rallie: Son Of Rock'n'Roll
Peter Laugesen & Singvogel - Den Her Planet Glemmer Vi Aldrig
Jeans Wilder - Nice Trash
PJ Harvey - Let England Shake
Bonnie Prince Billy: Wolfroy Goes To Town
Beastie Boys: Hot Sauce Committee Part 2
Martina Topley-Bird: Some Place Simple (udgivet 2010)
Blind Blake: Bahamian Songs (vinyl re-issue)
Nils Frahm: Felt

De her fra 2011 var også gode
Fossils - Meatrush
Various Artists - Thai? Dai! - The Heavier Side Of The Lukthung Underground
The Focus Group - Sketches And Spells (vinyl re-issue)
The Advisory Circle - As The Crow Flies
Tenniscoats - Tokinouta
Wolf Tapes: Psychic Spell
Dirty Beaches: Badlands
Social Climbers: Social Climbers (oprindeligt 1981 - 2011 re-issue)
Various Artists: Life Is Dance - Plugged-in Sound of Wonder at the Pakistani Picture House

Øv...?
Og så er der dem, der egentligt var nogenlunde okay på forskellig vis, men som jeg havde forventet mig mere af:
Radiohead: King Of Limbs
The Berg Sans Nipple: Build With Erosion
Deerhoof: Vs. Evil
Tom Waits: Bad As Me
Og Radiohead var faktisk den største skuffelse, må jeg indrømme. Der slap de for let om det. Og mens det ellers var en glimrende Thom Yorke-plade, så var det en kedsommelig Radiohead-plade, hvor man slet ikke længere fornemmer, at det rent faktisk er et band, der har lavet musikken sammen. Øv. Deerhoof-albummet var en hel del bedre, selv om de ikke er helt på højde med tidligere tiders fremragende albums. De forsøgte med en lidt ny retning - med noget mere held en Radiohead. De ligger lidt på vippen til årets bedste-listen, men jeg havde forventet bedre fra dem.
Det samme havde jeg fra Tom Waits, der tilsyneladende på musikanmelder-fronten er hævet over enhver kritik. Waits kører i samme spor som altid, hvilket dog er ham undskyldt, da han opholder sig i sin helt egen genre. Men numrene var korte og letbenede på en måde, hvor de for alvor begyndte at fremstå som klichéer. Waits tog turen på autopilot både med musikken og på tekstsiden. Bevares, albummet har nogle enkelte perler i mellem, men overordnet set er han på "Bad As Me" en karikatur af sig selv og satte samtidig det organiske element i musikken over styr på flere numre. Og det var netop dem, der ikke virkede. Ja, øv.

Og der er jo stadig...
Men hvad der er udgivet i år, er ikke det samme som det, jeg har hørt mest af. Foruden Beatles osv., så har Polar Bears "Peepers" stadig roteret voldsomt. Og jeg er stadig lige entusiastisk. Det samme gælder for Eugene Chadbournes "Peking Doc". Jeg fornemmer at der her er to albums, der meget vel kan ende på min all time favourite liste i den nærmeste fremtid.
Andre plader, jeg nød i år:
Various Artists - Dr Boogie Presents Heavy Jelly: Essential Instrumentals
Wildbirds & Peacedrums: Retina + Iris EPs

Bedste koncerter
Der er faktisk et par gengangere her og der. Og sjovt nok, så er der ikke så mange på listen af de større koncerter på de store spillesteder, som jeg trods alt var til en del af i løbet af året. Måske var der i år bare ikke så meget fantastisk at komme efter der - altså, blandt det, jeg valgte at tage ud og se.
Vi tager den kronologisk, for ikke at rangordne for meget. Men først lige dem, der virkelig slog benene væk under mig lidt mere end resten af årets andre fantastiske koncerter...
Bassekou Kouyate & Ngori Ba, Atlas, Aarhus, 4. marts
Sister Chain & Brother John, HeadQuarters, 11. marts
Comaneci, HeadQuarters, Aarhus, 25. maj
Frisk Frugt, Spot Festival, Aarhus, maj
Adriano Celentano Gebäckorchester, Antje Öklesund, Berlin
The Necks, Atlas, 9. november

Og de der også var fremragende...
Lucky Dragons, Atlas, Aarhus, 17. februar
22 Pistepirkko, Voxhall, Aarhus, 3. marts
Nisennenmondai, Spot Festival, Aarhus, maj
Swans, Voxhall, Aarhus, 3. maj
Sieben (Matt Howden), Fanø Free Folk Festival, Sønderho, 25. juni
The Hunters (feat. Marzipan Monroe), Sowieso, Berlin, sommer
Singvogel, Geiger Sommerstemmer, Brabrand Sø, Aarhus, 19. august
Frisk Frugt, Atlas, Aarhus, 27. august
tUnE-yArDs, HeadQuarters, Aarhus, 7. september
Peter Laugesen & Singvogel, Atlas, 29. oktober
Under Byen, Teater Grob, København, 14. november
AK Hansn & The Sign Of Four, HeadQuarters, Aarhus, 19. november
Slængs, HeadQuarters, Aarhus, 19. november

Bedste film
Det er ikke blevet til ret mange biografture i år. Men et par af de nye film, der behagede:
Midnight In Paris (Woody Allen)
Tintin (Steven Spielberg & Peter Jackson)
Resten har været på dvd og derfor formentligt ikke lavet i 2011.

Links til de tidligere årslister:
2010
2009
...hvor jeg må indrømme, at jeg på bedste Winston Smith 1984-manér lige korrigerede og tilføjede en film (David Wants To Fly) og en koncert (Deerhoof), som jeg af uransagelige årsager havde glemt til trods for, at de var store oplevelser. Kan det være, at man får lidt for mange inputs? Pyh...

God jul og godt nytår!

Lars

Making A Movie # 16

Mandag aften var Esther og Torsten forbi for at se filmen. Med et par gode, hjemmelavede pizzaer i maven blev dvd'en sat i maskinen og "First You Close Your Eyes" tonede frem på skærmen. Reaktionerne undervejs gik fra grin til det mere emotionelle (uden at det skal lyde for melodramatisk). Så jeg tror, at jeg har ramt en okay balance med materialet.
De virkede i hvert fald begge meget glade for det endelige resultat - og så er jeg jo glad. :-)
De mente, at de i hvert fald godt kan bruge den i forbindelse med albummet, når det engang kommer. For det er jo i skrivende stund stadig på vej. Der er mange forskellige måder, man kan bruge sådan en film på i den sammenhæng. Det bliver spændende at se hvordan den del spænder af.
Den eneste feedback m.h.t. justering, jeg fik, var at filmens titeltekster kunne være en anden skrifttype. Det har jeg også selv tænkt over, men jeg har virkelig ikke kunne finde en god én endnu. Men jeg må lige prøve at kigge lidt mere. Måske skulle jeg også tjekket et par andre film ud for at finde lidt inspiration.

Film - ikke tv
Da jeg sad og kiggede igennem noget af det gamle materiale, fra da jeg planlagde filmen, blev jeg også igen mindet om kravet til filmen fra Aarhus Filmværksted. Den skal have filmiske kvaliteter og ikke være et tv-program. Selv om den kunne være sjov at få på tv, så vil jeg sige, at den trods sin længde på 30 minutter er... en film. Bl.a. gennem billederne, brugen af musik og at jeg har undgået, at de interviewede sidder og snakker til kameraet. Så jeg regner med, at jeg har holdt mig indenfor rammerne af det, jeg skulle. Det er jo i øvrigt også sjovere end "bare" lave journalistik.
Filmen skal i øvrigt heller ikke bare smides på tv, dvd eller på nettet fra dag ét. Jeg må lige se, hvad den kan gøre i andre arenaer først. Det skal prøves.

De sidste manøvrer
I skrivende stund mangler jeg at lave undertekster på engelsk og dansk. Jeg er i gang, men den slags tager tid. Det må jeg nok lave færdigt efter nytår engang. Lige nu er det vigtigste at få en dvd klar til Ophavsretsfonden sammen med den endelige afrapportering (hvor jeg udover en kort opsummering og regnskabet også vedlægger mit hæfte med hele denne blog).
Og så skal tingene ellers koordineres med pladeudgivelsen. Jeg håber dog på en slags snigpremiere engang i det tidlige forår. Og så må jeg have undersøgt om den eventuelt er egnet til og har mulighed for blive en del af f.eks. Aarhus Film Festival. Det kunne sgu' da være fedt. Århus Filmværksted plejer jo at have film på programmet. Det kunne være, man var heldig.

Set i bakspejlet
På mange måder har filmen været noget af en rejse. Ikke kun geografisk via turen til USA og Canada. Selv med en viden om film og medier som udgangspunkt har det naturligvis også været en lærerig proces, hvor en del skulle findes ud af undervejs. Bl.a. med hensyn til at bruge den slags kamera, jeg fik med, og selve æstetikken.
Selve forberedelsesprocessen var dog også en spændende opdagelsesrejse. Det var fedt at sidde og se film udelukkende med sit blik rettet mod komposition, fokus, visuelle virkemidler osv. Jeg har set mange film igennem mit liv og har naturligvis været opmærksom på dette og har kunne nyde æstetikken og fornemme, når jeg så et godt skåret billede. Men at have 100% koncentration på dette ene aspekt af en film og "prøve at lure trickene af" er trods alt anderledes. Jeg ved ikke om jeg fik nævnt det i sin tid, men jeg nåede også at gense "Lost In Translation". Sammen med mange andre film af forskellig art. I bakspejlet kan jeg godt se ting, som jeg ikke var helt bevist om i processen med filmen, som måske lugter lidt af noget af det, jeg nåede at se i filmene inden afgang. Scener fra lejligheden i skyskraberen på Manhattan og turen i taxa gennem byen. Og ja, det var så ikke lige i skæret af Shibuyas mange lysskilte, det foregik, men transportmidler-plus-musik skaber noget specielt. :-) Og så er der også lufthavnscener med uskarpe billeder af passagerer, som til dels kan være inspireret af musikdokumentaren "Touch The Sound".
Og ja, i bagklogskabens ulideligt klare lys, så burde man jo nok heller ikke lave en film om sin kæreste. For det kan jo hænde, at ting ændrer sig lige i den henseende. Hvilket det faktisk også gjorde i vores tilfælde. Vi "indstillede samarbejdet" på det personlige plan, kan man vel sige. Det gjorde ikke filmen lettere at lave, men dog i sidste ende - her sidst i 2011 - blev det dog trods alt en spændende proces at redigere filmen og det endte med at blive fornøjeligt. Især da filmen begyndte at finde sin form (efter bl.a. at have fundet den rette software og ikke mindst at have fået de mere personlige ting lidt på afstand).
Det virkede bare helt logisk på daværende tidspunkt, at der skulle laves en film. Ambitionen om at lave en musikdokumentar passede som fod i hose med hele pladeprojektet, rejsen osv. Men sådan kan det gå. Livet tager nogle kringelkrogede sving af og til. Og alt dette til trods, så er der kommet en god film ud af det, som alle er glade for. Det er fan'me rart.

Så nu kan jeg vist ikke skrive flere blog-indlæg med titlen "Making A Movie". Den næste må hedde "Premiering A Movie", he-he.

Tak fordi du læste med. Hvis du gjorde. ;-)

L

Have a merry Whamless christmas!

"I'm the Be-Bop Santa from the coool North Pole!" :-)

Jeg kan godt lide at prøve at finde nogle alternativer til den gængse julemusik. Det hænder af og til, at jeg prøver at samle en bunke af dem. Det gjorde jeg sidste år. Det var der desværre ikke tid i år, selv om jeg har fået flere nye sjove og spændende numre. Måske næste år. Så jeg sender lige sidste års mix en tur mere rundt i manegen. Musikken holder jo stadig. ;-)

"Whamless Christmas Mix" ligger på Soundcloud her.

Glædelig jul!

L

Making A Movie # 15

Så må det snart være ved de sidste skriverier om den film. Jeg er ret sikker på, at jeg holder mig til min idé med en titel, der bruger en linie fra en sang. Og i øvrigt en sang, som er meget med i filmen. Den kommer derfor til at hedde "First You Close Your Eyes".

Første feedback
Jeg har ladet en god ven og tre af mine nærmeste kolleger se første version af filmen. Jeg har fået overvejende positiv feedback (og i visse tilfælde faktisk også overvældende - de er jo søde). Én synes den var spændende og fik meget lyst til at købe Esthers album (det må vel siges at være ét af de mål filmen har). En anden synes også, den var god, men var lidt forvirret over et par dækbilleder (som jeg i øvrigt selv har været i tvivl om, så dem skal jeg lige ind og finde nogle alternativer til). En tredje - som ikke er synderligt musikinteresseret, men mere til film - synes, at der var mange flotte billeder i den og at den var interessant, men at en midtersekvens i filmen var lidt for lang til at holde interessen fanget. Det spurgte jeg så de andre om og de havde det ikke på samme måde. De er grundlæggende interesserede i musik. Så jeg må konkludere, at jeg selvfølgelig ikke kan please alle, men at målgruppen (musikinteresserede) synes den virker. Desuden vil en ændring af midten af filmen skabe noget rod i kronologien og lave lidt for mange spring i geografi, hvilket nok vil forvirre mere end gavne.
Den fjerde omgang feedback var også positiv, men der var et kritikpunkt, at Kramer snakkede lidt for meget om te et sted i filmen, he-he. Det synes de andre dog ikke. Så tja, jeg mener, at folks små kuriøsiteter er med til at skabe et bedre billede af dem. Og så er teen faktisk også et godt billede på en tilgang til kreative proces med musikken (no stress). Så det lader jeg blive i filmen. Altså, "nørder" er jo fantastiske. Fordi det handler om passion. Og det kan de fleste nok relatere til på et eller andet plan - også selv om deres personlige interesse er anderledes. Jeg drikker ikke te (dog var Kramers ganske god), men jeg blev da fascineret alligevel.
Jeg husker en artikel fra et gammelt nummer af mit fagblad Journlisten, der handlede om "new journalism". Et af rådene fra den interviewede journalist var: "Always get the name of the dog." Med andre ord: dyrk detaljen.

Justeringer
Min justering af filmen har i øvrigt bragt lidt flere referencer ind udover dem, jeg allerede har nævnt. Nu er der også referencer til Jim Jarmusch, Ghostbusters og endda to gange Neil Young.
Jeg har tidligere fortalt, at jeg gav Final Cut Express fingeren. Det var så Adobe Premiere, jeg hoppede over til. Bl.a. fordi jeg allerede har erfaringer med det program. En del af feedbacken gik i øvrigt også på, at der var nogle mørke billeder (det lader dog til at afhænge lidt af hvad man ser filmen på) og at lydniveauerne gik lidt op og ned. Adobe Premiere lader dog til at have en "bug", der besværliggør lysning af mørke billeder. Nogle gange virker det, andre gange ikke. Men jeg har da fået justeret nogle billeder undervejs, så det er blevet bedre. Derudover har organiseret lydsporene bedre, så jeg med mixeren kan justere niveauet mere jævnt. Det er faktisk ikke helt let.

En dvd tager form
Jeg forsøgte mig ellers først med Adobe After Effects til justering af billeder. Men jeg kan ikke helt gennemskue programmet, så jeg må nøjes med hvad Premiere kan levere. Til gengæld er jeg kommet godt ind i Adobe Encore, som jeg har fundet hjælp til via video tutorials på YouTube. Jeg er derfor ved at skrue en dvd sammen. Og jeg vil prøve at benytte mig af de smarte features, der er. Så filmen vil derfor have både danske og engelske undertekster, og måske endda også et kommentarspor (det kunne være sjovt at lave). Derudover er der jo det såkaldte ekstramateriale. Det bliver de fire videoblogs, vi lavede, mens vi var derovre, og måske også nogle sjove "outtakes" og ting, der ikke kom med, samt et slideshow med fotos. Så kan der vist heller ikke proppes mere ned på én 1-lags dvd-skive, he-he. Det kommer vist til at passe fint.

Blog på tryk
I forbindelse med dvd'en og en eventuel premiere på filmen, så har jeg tænkt mig at lave et lille hæfte på formentligt 40-44 sider med teksten fra netop denne blog. Så det sidder jeg også sætter op i InDesign lige nu.
Det har været sjovt at læse de gamle blogs igen. Der er jo det dilemma med, at man f.eks. ikke skal tage billeder, når man er ude og rejse, men i stedet være 110% til stede i øjeblikket. I stedet for at dokumentere. Men måske er det anderledes med ord. Anyways, så har jeg jo både taget fotos, filmet video og skrevet. Dokumentationsvanvid, velsagtens? Men med mine nedfældede ord og tanker, så kan jeg da se, at jeg allerede har glemt mange ting - som jeg i øvrigt er glad for, at jeg fik skrevet ned.
Jeg kan også fange mig selv i at spotte ting, jeg burde have skrevet på daværende tidspunkt. F.eks. ved Hobo Cult Records-koncerten i Montreal satte jeg ikke engang navn på den "japanske drone-rockabilly", jeg oplevede. Lige den slags musik er der jo nok ikke så mange, der laver. Egentligt var han canadier med rødder i Taiwan, og ja, han går under navnet Dirty Beaches. Kort efter hjemkomsten til Danmark dukkede hans navn op flere steder. Selvfølgelig lagde jeg mere mærke til ham pga. koncerten, men det lod til, at han lige pludselig blev vældigt hip - også i Europa. Han udgav også et album i år ("Badlands").
Nu jeg er ved den musik, jeg fik set i Canada, så har jeg længe tænkt på, at det snart må være på tide at lave et nyt SOPA-opsamlingsalbum. De tidligere af slagsen har været præget af både surfen rundt på nettet og mine rejser. Så det ville være oplagt at spørge om nogle af de canadiske musikere kunne tænke sig at være med. Bl.a. tænker jeg om sangerinden Charlotte Cornfield, der gjorde det godt på Casa Del Popolo, måske kunne være en idé at kontakte.

Nå, men med hensyn til selve filmen skal jeg i næste uge vise den for filmens hovedpersoner (minus Kramer). Jeg håber, at den positive respons fra smagsprøven rækker til resten af filmen, he-he.

L