Making A Movie # 1

Okay, så lukker jeg katten ud af sækken. Jeg har et lille filmprojekt under opsejling. Jeg tænkte, at jeg evt. kunne prøve at skrive lidt om processen efterhånden, som den skrider frem. Og hvorfor ikke starte nu? Der er alligevel ingen vej tilbage. At male sig op i et hjørne kan bestemt godt give et projekt momentum. Det oplevede jeg i hvert fald i sin tid med mit 'århus:nu'-projekt.

Det må kunne gøres bedre
Jeg tager til USA og Canada med min kæreste Esther, der skal indspille en plade med produceren Kramer i New York. Jeg er nu engang uddannet journalist og er blevet mere og mere tændt på filmmediet, så nu skal det altså være.
Samtidig husker jeg en række musikdokumentarer, jeg ikke har været så imponeret over. Selv som nybegynder kan jeg sidde med følelsen af, at den slags må man kunne gøre bedre. Jeg kan da godt nævne den ellers så omtalte Kashmir-film "Rocket Brothers". I mine øjne et fremragende eksempel på en flue-på-væggen-dokumentar, der ikke formår at levere nogen form for reelt indhold. Det endte med ren overflade og som publikum fandt vi aldrig rigtigt ud af hverken hvorfor bandet laver musik og hvordan de gør det (altså, deres tanker bag den). Det var bare ren reality-tv-voyeur og tomme kalorier forklædt som indsigt i en kunstnerisk proces. Indrømmet, det er længe siden, jeg har set den og jeg gad ikke se den en gang mere. Men der var en skuffende fornemmelse efter, at jeg havde set den. På daværende tidspunkt var min interesse for bandet også dalet, så jeg så filmen som nysgerrig filmgænger og ikke som hungrende Kashmir-fan.
Så er det sagt. :-) Og med det i baghovedet, så forventer jeg nu selv, at jeg skal gøre det bedre. I det mindste stikke lidt dybere.

Et møde med Filmværkstedet
Jeg har været forbi Århus Filmværksted efter at have afleveret en ansøgning om at låne udstyr. Right then and there skulle jeg pitche hele projektet, men det gik godt. De vil i hvert fald gerne låne mig udstyr. Det endelig resultat må ikke være et tv-program, men skal have filmiske kvaliteter. Perfekt. Det var også min idé at bruge musik og billeder meget sammen. Og ikke nødvendigvis have nogle on screen interviews.
Efter mit første møde gik jeg direkte hjem og lavede en step outline, der er en slags meget kort version af manuskriptet (men selvfølgelig kan en dokumentar ikke planlægges så nøje, men intentionen og strukturen skal gerne på plads), fordi sådan en skulle Filmværkstedet have. Ret fedt at lave. I det hele taget gav mødet og arbejdet med step outlinen mig enormt meget blod på tanden.

Kamera
En af de nærmeste dage skal jeg så ned og hente et kamera. Jeg har brugt et HD dv-cam (Canon Legria HF20) på mit arbejde i et stykke tid, som gemmer i sin hukommelse. Ud kommer nogle 'mts-filer', som må være meget komprimerede, men jeg er imponeret over kvaliteten. Kameraet kan også en del ting, men selvfølgelig ikke nær så meget som et "rigtigt" filmkamera. F.eks. er det lidt sværere at lege med fokus, så vidt jeg kan se.
Fra Filmværkstedet bliver det formentligt et Sony PDX10. Det har jeg vist ikke prøvet før. Jeg krydser fingre for, at det er udgaven, der kan optage i widescreen. Hvis det kun er fullscreen, så ved jeg ikke helt. Hvem bruger det i dag? Og så er det med dv-bånd, men det er fint. Det er sikrere og kameraet har sikkert bedre linse og sensor end de mere normale modeller. Det må kunne fange de rigtige farver godt (men hm, det er vel nok ikke i HD?). Om ikke andet er der bedre lydmuligheder med det. Og det er jo vigtigt i en musikdokumentar.

En lille helgardering
For ja, det er en musikdokumentar, det bliver. Dog en kort én. Regner med en 30-40 minutter. Jeg skal prøve at følge Esther og hendes musikalske kompagnon Torsten, når de skal optage med Kramer i en lejlighed med et lydstudie i et sted i bydelen Tribeca. Men jeg kan ikke være der hele tiden. Så forstyrrer jeg nok for meget. Men samtidig skal jeg jo også optage nogle billeder fra selve byen - og ikke mindst også opleve byen selv uden et kamera.
Jeg købte forleden et Kodak Zi8 lommevideokamera. Det kan Esther og Torsten eventuelt bruge i studiet, hvis der pludselig opstår noget. Jeg ved ikke om optagelserne derfra kan bruges i filmen, men det er værd at helgardere lidt. Om ikke andet kan det også bruges i en snæver vending rundt omkring til ting, der ikke skal filmes til selve filmen. Det kan lige være i lommen. Det er dog kun brugbart i dagtimerne. Om aftenen har det svært ved at filme ordentligt.
Vi bruger det nok også til at lave nogle videoblogs fra turen til nettet. Gaffa.tv har sagt ja til at modtage noget fra os, mens vi er derovre. Små film fra studiet osv. Det må jeg/vi så redigere lidt på en macbook undervejs.

En længere tur
Selve turen til USA og Canada varer tre uger, mens optagelserne til pladen kun varer 6 dage. Resten er ren oplevelsestur (men mon ikke det er inspirerende i sig selv til at resultere i nye sange - og hvem ved om det er muligt at spille derovre et sted?). Vi tager toget til Montreal for at være der en uge. Efter sigende en utroligt flot tur på 11 timer igennem upstate New York på grænsen til Vermont. Efterårsfarverne på skovene skulle være helt vilde. I Montreal skal vi i hvert fald tjekke bydelen Mile End ud, men ellers bare tage det roligt og suge til os af indtryk.

Filminstruktør?
Nu er jeg jo "kun" journalist og ikke filminstruktør. Tja, det kan jeg vel teknisk set kalde mig, når projektet er i hus? :-) Jeg har dog taget noget efteruddannelse i at optage med dv til tv-produktioner. Det har været superfedt at lære en masse basisbegreber og kamerateknik. Men har jeg øvelse nok til at lave en film, der også ser flot ud? Det ved jeg ikke. Men jeg tror på det. Jeg tror, at jeg vil gå efter min gut feeling. Efter selvfølgelig at have forberedt mig så godt jeg kan på den tid, jeg har. Jeg har lånt nogle bøger om filmproduktion og set en del forskellige musikdokumentarer samt enkelte spillefilm, der er inspirerende.

Inspiration
Mit første inspirerende cue var "Searching For The Wrong-Eyed Jesus". Fantastisk film. Og bestemt noget at sigte efter kvalitetsmæssigt. For nylig fik jeg så endelig set "Dream Of Life" om Patti Smith. Også fantastisk. På min dvd-hylde er der en lang række musikdokumentarer. Nogle skal nok ses igen inden afgang til USA.
Af de større filmskabere, så har Jim Jarmusch og Wim Wenders en befriende tilgang til at skabe billeder. Det virker så simpelt. Selvfølgelig er det ikke det, men de forstår at frame nogle fede lokationer og giver publikum lov til at dvæle ved øjeblikket og samle tankerne. Det kan jeg godt lide. Så jeg vil have de to instruktører i baghovedet, når jeg skal i gang.
For nylig så jeg Jarmuschs "The Limits Of Control". Skamløst overset. Den kom så vidt jeg kan se slet ikke i biografen i Danmark. Smuk film. "Mystery Train" er ligeledes fortryllende. Den skulle også lige ses. I begge film er der scener i et tog, som jeg tror, jeg også lige tager et cue fra til togturen til og fra Montreal. :-)
Og noget mindre kendt: Forleden tumlede jeg lidt rundt på videositet Vimeo (den fede version af YouTube med gode film og ingen reklamer). Her faldt jeg over instruktøren Vincent Moon. Jeg kan se på hans stil, at jeg er stødt på ham før. Han laver nogle interessante ting. Hans kanal på Vimeo er her. Blandt andet har han filmet Wildbirds & Peacedrums spille i en boksehal. Dette outtake derfra er også ganske interessant.

Nå, der bliver jo mere at skrive om alt dette snart, så jeg stopper første omgang her.

Lars