Af en koncertjunkies bekendelser - del 21...
Atlas og LJUD præsenterer to dages ’vakkelvorn folkmusik’ fra USA og England mandag og tirsdag. Duk op og forvent det skæve, det smukke og det overraskende. Og ikke mindst andet end folk. Bl.a. Kraftwerk-agtige 80’er-grooves, skriver AOA’s musikblogger om Forkert Folk Festival.
Hvis man er af den nysgerrige type og gerne tager ud og oplever musik, man måske ikke kender i forvejen, så er der ingen vej uden om Atlas mandag og tirsdag den 13. og 14. september. Her præsenterer Atlas sammen med Århus’ mest spændende koncertarrangører LJUD ’Forkert Folk Festival’. Kigger man igennem programmet for de to dage, så må man sande, at ’folk’ tilsyneladende kan være forkert på mange måder. Hallelujah! For hvor er det dog træls, at alt skal være så ’rigtigt’ hele tiden.
Jeg kender selv kun få navne på festivalen. Et af dem er britiske James Blackshaw, der er i den mere traditionelle ende med sine instrumentale numre på 12-strenget akustisk guitar. For kendere af den slags kan man måske nævne John Fahey, Leo Kottke, Bert Jansch og Jack Rose som lidt i samme boldgade. Se evt. en video her.
I det stadig traditionelle, men skæve hjørne finder vi amerikanske Ralph White. Han benytter sig bl.a. af banjo og harmonika, men også andre små instrumenter. Skønsang skal man måske ikke forvente, men en stærk personlig stil, der helt sikkert bliver en oplevelse. Der er lidt video på YouTube.
Bag Publicist gemmer der sig faktisk noget, jeg kender: det elektroinficerede amerikansk ”postrock”-band Trans Am. Som Publicist får den 80’er-lyd, der længe har gemt sig hos Trans Am frit spil - side om side med spøgelset fra Kraftwerk. Det må blive rent retro trip på Atlas. Måske aftenens forkerteste folk?
Tussle, der også spiller på festivalen, lader til at være lidt i samme stil. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra denne livevideo. Repetitive retrolydende forløb, dog med livetrommer. Kunne blive spændende. De bliver også udgivet på det hippe norske pladeselskab Smalltown Supersound.
Californiske Ducktails er mere ovre i den drømmende pop med rumklang og skyggen af Beach Boys et sted – dog uden at de samme hooks. Og med amerikanske Red Favorite rammer vi igen guitar-folkmusikken, men med et psykedelisk anstrøg, der kan få visse af os til at tænke på hippier eller gammel britisk folk.
Som navnet antyder er vi med Astral Blessing også ovre i det psykedeliske, men dog i et meget mere dystert hjørne. Lytter man til dem på nettet er der både mørke buldrende støjnumre og udknaldede guitar og banjo-ekskursioner med korsang på.
Noget tyder på, at det bliver en meget varieret oplevelse de to dage på Atlas. Og at man ikke skal lade sig skræmme væk af ordet ”folk”, hvis man ikke er til det. Bag ”forkert” gemmer der sig nemlig mere end som så.
En afsluttende bemærkning: Forkert Folk Festival har tidligere været annonceret som en tre dages festival, men Sunburned Hand Of The Man har måtte aflyse hele deres Europa-turné, så Astral Blessings, der skulle spille sammen med dem onsdag er flyttet til tirsdag. Et andet band på festivalens program er Tarp, der har relationer til Sunburned Hand Of The Man. Så jeg kan komme lidt i tvivl om de også stadig er på programmet. Men det får vi nok at se.
Festivalen koster kun 80 kroner per dag.
Vi ses derude!
Lars
(Støj på overfladen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar