Jazzjuicen flød over igen i år

Fra AOA.dk:



Af en koncertjunkies bekendelser – del 19…

Maskinerne buldrede, trommerytmerne pulserede og så fik vi endda også gadeteater. Elektronisk Jazzjuice skabte trods mindre variation end tidligere en mættende opdagelsesrejse, hvor dansk talent formåede at overgå det udenlandske, skriver AOAs musikblogger.

Elektronisk Jazzjuice kan igen i år se tilbage på en veloverstået festival med en række flotte højdepunkter. Vejret var ikke helt med arrangørerne i år, men publikum kunne trøste sig med, at koncerterne foregik indenfor på Musikcaféen og Gyngen i den ellers hyggelige, dekorerede baggård i Mejlgade.

Gadeteater og flydende lyd
Dette år blev skudt flot i gang tidligt fredag med noget af en overraskelse. Jeg mindes ikke at have set gadeteater på Jazzjuice før, så det var et skønt initiativ. Den spansk-danske gøglerduo The Brunette Bros, der trods navnet består af to kvinder, forførte publikum med det ene gakkede indslag efter de andet. Ofte med forskellige opfindsomme dukker og en gennemført performancestil og klovnet karisma, der gik rent ind. Flere publikummer var ved at knække sig af grin.
Danske Kiloton lagde på Musikcaféen stille ud med ambiente lydflader og små rullende rytmer. Måske ikke så nyskabende, men det var stemningsfuldt og veludført. Musikken gik i øvrigt i fin symbiose med festivalens visuals, som det må bemærkes i år virkelig gjorde sig godt begge dage.

Elektronisk årsmøde
Elektronisk Jazzjuice er lidt et ”årsmøde” for den del af den danske electronicascene, der har rødder i Århus og på konservatoriets elektroniske linie her. Sofus Forsberg, Karsten Pflum, Badun, Puzzle og DJ NoiaNiz er som regel på programmet. Men sådan skal det være. Fra år til år kan man følge deres musikalske udvikling. Jeg fik ikke hørt dem alle, men synes at især Sofus Forsberg gjorde det exceptionelt godt. Han har i modsætning til alt for mange andre forstået vigtigheden af at frigøre sig fra laptoppen. Lydmoduler og dingenoter gjorde hans musik meget mere elastisk, spændstig og frem for alt levende. Med ham i baghovedet virkede festivalens udenlandske hovednavne pludselig ganske kedelige. Der stod de bare med deres laptops uden at røre på sig og med en småarrogant mine på. Kunstnerisk må man sige, at det virker som det tidligere pionérland for elektronisk musik, England, hænger en del i bremsen. Leafcutter John var en af de få derfra, der formåede at bringe noget liv ind i musikken ved at skabe lyden uden for computeren. Så hatten af for Sofus og John!

Eksotisk rock og jazz
Der var dog heldigvis andet end laptops på årets Jazzjuice-festival. 2010 blev dog året, hvor der var færre af alternativerne. Altså, der hvor andre instrumenter og stilarter kommer ind i billedet.
Engelske Zun Zun Egui havde jeg set frem til. En moderne form for rock hvor mere eksotiske elementer fra verdensmusikken fik masser af plads. Det var energisk og flot fremført. En stor fornøjelse at opleve, men stadig med en fornemmelse af, at det ofte var lidt for pænt. Den forløsning via urinstinkterne, der burde komme fra lige denne kombination af stilarter, indfandt sig ikke helt. Zun Zun Egui nåede altså ikke helt samme højder som japanske Nisennenmondai nåede samme sted i 2008.
Engelske Polar Bear var et ensemble, der en time senere - med elektronik, blæser, bas og hamrende habilt trommespil - ramte noget tættere på målet.
Et andet af de engelsk navne på festivalen, Trembling Bells, forening britisk tresserrock med folk og en knivspids psychedelica. Det startede lidt usikkert, men efterhånden fik bandet luft under sangene og det endte med flere rigtigt flotte højdepunkter.

Virtuos topmavegyser
Som afrunding vil jeg nævne amerikaneren Pamelia Kurstin, der semi-højgravid indtog scenen med sin theremin og et par loop-pedaler. Hun er simpelthen virtuos på dette særegne instrument, som de fleste formentligt ubevidst kender bedst fra gamle gyser- og science fiction-film. Hun lavede ikke bare høje hyletoner, men frembragte med imponerende præcision smukke og spøgelsesagtige melodier, der ramte klokkerent.
Jazzjuice havde igen i år rigtigt flotte øjeblikke. Dog håber jeg, at vi næste år igen kan se en større variation af stilarter og dermed en bedre ligevægt mellem det elektroniske og ”det andet”.
Til dem der ikke nåede forbi, vil jeg opfordre til at holde øje med arrangørgrupperne Prototybes og LJUDs gøren og laden resten af året. Der gemmer sig uden tvivl masser af guld og gode oplevelser.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)