En håndfuld spændende nye udgivelser #2

Jeg tager lige et øjeblik og kaster lidt lys på en håndfuld spændende nye udgivelser.

The Books: The Way Out
Opfølgeren til "Lost And Safe", der udkom i 2005 og bl.a. blev udnævnt til årets album i Wire Magazine. Ganske fortjent. Det var fantastisk med blandning af veludvalgte tale-samples fra forskellige kilder og tilbagelænet, kuriøs 'folktronica'. Et album der er svært at overgå, så det forventede jeg heller ikke med "The Way Out", der fortsætter hvor forgængeren slap, men dog sætter tempoet mere i vejret. Det er næsten dansabelt flere steder, men stadig lettere "brainy" og spændende at gå på opdagelse i. Har man ikke "Lost And Safe", så kunne det måske være godt at starte med den. Et suverænt album. Dette er dog også godt, men rammer mig ikke helt så dybt som forgængeren. Det ville være svært.
Lyt til smagsprøver hos Norman Records.


Scout Niblett: The Calcination of Scout Niblett
Jeg har haft det lidt svært med Scout Niblett siden hun forkludrede en koncert på Loppen totalt i en kæmpe brandert. Jeg bliver mindet om det, når jeg hører hendes plader. Men for pokker, hun formår stadig at dykke ned i sin helt egen - oftest afdæmpede - afstikker fra 90'ernes grunge-rock, hvor urinstinkterne får al den plads, de vil have. Og det er en fornøjelse. En værdig arvtager til den fremragende "Kidnapped By Neptune". Det er råt, melodisk, primalt, alvorligt, sjovt og umiskendeligt Scout Niblett.
Lyt til smagsprøver hos Norman Records.


Julian Lynch: Mare
Ham her er ny for mig. Der er både lidt traditionelt engelsk folk i det, men også noget gammelt amerikansk og noget 70'er hippie-groove af en slags. Plus et ekstra krydderi i det små trukket ind i mixet fra de globale airwaves. En ret mellow plade, der ved første lyt kan virke traditionel, men alligevel prøver nogle nyere ting af - eller i hvert fald ting, som de fleste fra disse genrer ikke gør så tit. Resultatet er smukt, behersket legende og afdæmpet stemningsfuldt. Man kunne måske klandre ham for at lande mellem to stole: det tilgængelige og det eksperimenterende. Men han klarer balancen. Det virker godt. Også selv om man måske kunne ønske sig lidt mere tilstedeværelse på vokalfronten, når han nu alligevel synger. Den instrumentale dele under stemmen er nok mest spændende.
Lyt til hele albummet på Bandcamp.


Fabulous Diamonds: Fabulous Diamonds II
Dem her kender jeg heller ikke fra tidligere. Men et lyt gjorde mig nysgerrig. De minder mig lidt om bands som Urdog og Shogun Kunitoki, som jeg godt kan lide. De bruger også en del trommer sammen med orgel. Fabulous Diamonds tilføjer chantede vokaler med en del reverb - nogle gang som kor. De lugter lidt psykedelisk og lidt krautrocket, men det har også en folk-fornemmelse et sted.
Lyt til smagsprøver hos Norman Records.


Ariel Pink's Haunted Graffiti: Before Today
Ariel Pinks debut på et stort indie-label. Og lyden, der ellers har været ren kassebånds-lo-fi, er nu gået mere hi-fi. Men den analoge retro feel er der stadig i overflod. Han er fra L.A., men jeg forestiller mig mere New York omkring det tidspunkt, vi gik ind i 80'erne. Sangene kæmper for at være rene pop-perler fra den tid. En slags fake history lesson. Det er både virtuost og småkejtet på samme tid. En interessant balance, der gør dette album både spændende og hamrende fedt. Uden at drage nogen direkte parallel, så får stilen mig faktisk til at tænke lidt på Spookey Rubens indiepop-plader fra 90'erne. Begge kan skrive anderledes pop hooks af netop den slags, som de færreste kan, så vidt jeg kan høre.
Lyt til smagsprøver hos Norman Records.


Det var lige fem hurtige herfra. Det kommer nok flere senere.