19. aug. 2010

Drømmestart for Århus' nye spillested Atlas

Fra AOA.dk:



AOAs musikblogger Lars Kjær Dideriksen kan slet ikke få armene ned. Atlas lægger nemlig hårdt ud med absolutte topnavne fra bl.a. Mali, Syrien, Balkan og Etiopien, som allerede har lagt publikum helt ned verden over.

Af en koncertjunkies bekendelser - del 18...

Hvad er det liiige, der sker?! Århus laver et nyt spillested, Atlas ved siden af Voxhall, der skal fokusere på bl.a. verdensmusik og jazz, og allerede fra start er programmet til at falde helt bagover. Det er ambitiøst ad helvede til og gudskelov for det. For jeg skal i hvert fald nyde de oplevelser i fulde drag. Jeg håber, at århusianerne opdager hvilken guldgrube af musik, der ligger for næsen af dem på Atlas fra nu af og henover efteråret. Også selv om navnene sikkert lyder helt og aldeles ukendte for de fleste. Så please… læs videre!

24/8: Polyrytmisk velsignelse fra Mali
Tirsdag den 24. august er der besøg fra Mali. Er der én ting, som jeg (og trods alt en hel del andre) har opdaget de senere år, så er der, at musikken fra Mali rykker 100 %. Både det nye og det gamle. Bassekou Koyate & Ngori Ba spillede også på dette års Roskilde Festival, hvor de nærmest blæste hovedet af Informations anmelder. Han skrev blandt andet: ”Deres ynde var af en anden verden. (…) Helt oppe på de lykkelige nagler var denne koncert en polyrytmisk velsignelse og et flimrende multimelodisk kys - tatoveret i erindringen. Der findes ingen vej tilbage fra en sådan koncert. (…) Med Bassekou Kouyate & Co. reddede [Roskilde] festivalen i mine ører sin kunstnerisk musikalske ære.”
Du kan tjekke dem ud i dette liveklip på YouTube. Jeg så dem ikke der, så jeg glæder mig sindssygt meget til at opleve dem på Atlas.

28/8: Gåsehud med hilsen fra Norge
Jeg har dog til gengæld oplevet norske Nils Økland før. Det var på Musikcaféen under Elektronisk Jazzjuice-festivalen i 2008. Nu er han tilbage og det sker lørdag den 28. august. Økland har både fat i det traditionelle, mens han fornyer, og han må siges at have fuld kontrol over den specielle hardangerfele-violin. Den har et ekstra sæt strenge under dem, der spilles på, så der opstår en ekstra klang. Jeg synes, at det lyder hamrende… nordisk. Jeg husker, at jeg sad med gåsehud det meste af koncerten på Musikcaféen. Publikum sad på gulvet. Violinen var ikke forstærket med mikrofon, så folk var helt stille. Det var kort sagt vanvittigt smukt. Jeg filmede lidt derfra og det kan ses 1 minut og 40 sekunder inde i dette YouTube klip.
Økland spiller også med bandet 1982 samme aften. Dem er der også noget af på YouTube.

3/9: Syrisk bryllup med 220 km/t
En anden ’Århus-genganger’ er syriske Omar Souleyman, der spillede på Studenterhuset sidste år for et meget begejstret publikum, som ligefrem begyndte at danse på scenen. Undertegnede var også svært begejstret. Politiken anbefalede forståeligt nok koncerten og Omar landede på forsiden af Kultur-tillægget. Fredag den 3. september er han i Århus igen – og gå for alt i verden ikke glip af det! Omar er og bliver en særlig oplevelse. Denne for danskere formentligt ukendte bryllups-skråstreg-popmusik, kan være kuriøs og småkikset, men er samtidig energisk, melodisk og charmerende. Information formulerer det sådan her: ”Det er den ægte vare. (…) Souleyman er en knejsende sanger, der med sin raspende stemme, sine halsbrækkende fraseringer, sin rasende passion og sin offensive sanselighed er et overvældende og anfægtende bekendtskab.”
Tjek ham ud på YouTube her.

1/10: Med 43.7 i Balkanfeber
Endnu en aften, hvor jeg skal (og jeg mener SKAAAL!) på Atlas, er fredag den 1. oktober. Jeg forventer næsten at det fine nye spillested eksploderer, når disse to bands går i gang. Men det vil være det værd, ha-ha! Jeg tvivler stærkt på, at jeg vil blive skuffet. Til gengæld bliver jeg nok træt i benene, for når balkanmusikken går i gang, så er der ingen, der kan stå stille. Heller ikke mig, der normalt skyr diskoteker og lignende dansesteder som pesten.
Serbiske Boban I Marko Markovic Orkestar er noget nær det ypperste indenfor balkanmusikken. 13 mand med blæseinstrumenter og percussion indtager scenen og så kan du ellers tro, at det går løs! Tag f.eks. et kig på dette YouTube klip (fanget på gaden i Køln, hvor de bl.a. spiller den fantastisk smukke og medrivende ”Mundo Cocek”, der starter 1 minut og 20 sekunder inde). Jeg har ikke set dem live før, så jeg er fuld af forventning.
Der er jeg faktisk også til aftenens lokale islæt KURvE, selv om jeg har set dem 117 gange før. Et af Århus’ ubetinget bedste livebands, der blander rockmusikken med Balkan på deres helt egen måde. Deres musik er bl.a. også blevet kaldt balkanpunk og cirkuspunk. Se noget video fra Katapult her og fra Train her.
Så I kan jo nok se, at energiniveauet må op og banke i loftsbjælkerne, ikke? ;-)

2/11: Ethio-funky som intet andet
Netop som jeg troede, at det ikke kunne blive federe, så hiver Atlas en 15 meter høj kanin med overbid op af hatten... Mulatu Astatke. Hvad bilder de sig ind? Han er vel nærmeste kongen af old school ”ethiojazz” eller hvad pokker det er, han har gang i. Jeg synes, at det også hælder over i det funky. Det svinger som ind i helvede og melodierne er absolut fortryllende. Det samme mente filminstruktøren Jim Jarmusch, der flittigt brugte hans musik i filmen ”Broken Flowers”. Men inden da havde de gamle toner fra dengang, hvor den Etiopiske ”riviera” i hovedstaden Addis Ababa var in-stedet for de rige og smarte, allerede begejstret mange. Jeg havde dog ikke forventet, at disse musikere ligefrem skulle finde vej til livescenen igen. Men jo. Og så endda ham, der lavede nogle af de allerbedste numre. Nu er Mulata Astatke efterhånden en ældre herre, så måske er tempoet ikke så vildt, men jeg er sikker på, at det nok skal blive blændende smukt den 2. november.
Der ligger diverse klip på YouTube – her er et af dem.

Altså, en slaraffenlandshåndfuld uden lige fra Atlas. Der er naturligvis også andre koncerter på programmet (bl.a. Konokone den 4. september). De kan indtil videre ses på Voxhalls hjemmeside.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg i mange år ikke rigtigt var meget til ”verdensmusik”, som det så kejtet er blevet kaldet. Men de senere år er det udtryk blevet nuanceret betydeligt. Det globale publikum er blevet mere åbent og flere af de rigtige gode bands – også nye af slagsen – har fundet et nyt og større publikum. Så grib chancen! Lad Dansk Folkeparti og dem der ligner, beholde deres fobier for dem selv, notér dagene ned i kalenderen og lov mig, at vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar