Noget om kreativ frihed og trange kår

Inden jeg går lidt mere i dybden med de film, jeg nævnte i forrige indlæg, så vil jeg lige kort nævne de to film, jeg så på den sidste dag på Århus Filmfestival (foruden det afsluttende kortfilmsprogram). Det var "Japan: A Story of Love and Hate" og "Rip: A Remix Manifesto". Begge to fremragende på hver deres måde.
Den japanske film har jeg ikke lige fundet en trailer til, men faktisk ligger hele filmen på YouTube (se længere nede i indlægget her). Det er naturligvis ikke det samme som at sidde i biografmørket og lade sig suge ind i disse personers hverdag. Der er mere information om filmen på instruktøren Sean McAllisters hjemmeside her.
"Rip"-filmen, der handler om en mere moderne og kreativ tilgang til begrebet copyright, findes der ganske naturligt en del af på nettet. Blandt andet nedenstående trailer.
Disse to film kunne jeg også godt tænke mig at skrive lidt mere om her inden alt for længe. Så nu er der fem film, der skal - og fortjener - noget ekstra fokus, hvilket jeg vil forsøge at give dem her.

"Rip: A Remix Manifesto" trailer.


Første del af "Japan : A Story of Love and Hate".

Tre øjenåbnere til to øjne

I disse dage er der dokumentar- og kortfilmsfestival i Århus, hvor man ganske gratis kan gå ind og se en lang række fremragende film. I de seneste to dage har jeg haft fornøjelsen af at se tre helt fantastiske dokumentarer, der virkelig sætter spor langt, langt inde i hjernebarken længe efter - for ikke at sige: også i hjertet, naturligvis. Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive om dem her, når jeg får et ledigt øjeblik. Indtil da er her trailere for de tre film - som alle burde se og tage stilling til på den ene eller anden måde.

Videocracy


The Age Of Stupid


Let's Make MONEY

Oldies: eksotiske rytmer i røg og hamp

Når jeg lytter til musik er jeg rimeligt meget over det hele - både genre- og tidsmæssigt og geografisk. Jeg har en forkærlighed for det virkeligt gamle en-mands-blues af den slags, der virkelig har "patina". Men paletten er blevet udvidet en del de senere år. Selv om megen musik igennem tiderne har været lavet med et kommercielt formål, så lyder det sgu' alligevel som om det er lavet med noget sjæl meget af det. Et eller andet sted. I hvert fald i sammenligning med hvad vi bliver overdænget med nu om stunder.

For nylig købte jeg opsamlings-cd'en "The Ultimate 30s and 40s Reefer Songs". De kan nok ikke siges, at være synderligt kommercielle idet numrene formentligt har været ildeset på grund af deres omdrejningspunkt: marijuana. Måske dog mest senere i efterkrigstiden. Men som de fleste jo sikkert allerede ved, så er der jo kommet gevaldigt meget god musik til verden hånd i hånd med en gang fniseurt. Denne skive er ingen undtagelse. Og der er såmænd flere af de store gamle med som f.eks. Fats Waller, Ella Fitzgerald og Cab Calloway.

En anden gang "old school" musik jeg lige vil fremhæve er Blind

Blake And The Royal Victora Hotel Calypsos (ikke at forveksle med bluesmusikeren Blind Blake) og cd'en "Bahamian Songs". Optagelserne er lavet i de tidlige 1950'ere. Blind Blake var en ganske produktiv herre og nåede også at få en del anerkendelse - af bl.a. Louis Armstrong og Duke Ellington. Senere igen lod Beach Boys sig inspirere af ham. På sine ældre dage - i starten af 1980'erne - var han ansat af Bahamas' turistministerium til at spille i lufthavnen for at byde rejsende velkommen. Typisk, kunne man sige, men det ændrer ikke ved, at cd'en indeholder 28 fantastiske numre, der formår at svinge mellem varm eksotisk løssluppenhed og snigende melankoli indenfor samme takt.

Ja, hermed to gange "oldies" anbefalet.
Du kan lytte til hamptågerne hos Amazon eller Norman Records. Hos sidstnævnte kan man også købe "Bahamian Songs". Den findes også hos Honest Jons, hvor man kan lytte. Første nummer, "Love, Love Alone", synes jeg i al beskedenhed er fantastisk.

Når man får rodet sig ud i noget

Der har været noget stille omkring mit label SOPA det seneste års tid. Ikke så meget ny musik at udgive, ej heller koncertarrangementer og så var der en flytning og et nyt job, der har taget noget af fokus i starten af året. Men nu sker der endelig noget igen. To aftener i november er der "label nights" i Århus og Aalborg henholdsvis den 20. og 21.

Kunstnerne

Efter en del tilløb er det endelig lykkedes at få Marzipan Marzipan herop igen. Det er efterhånden noget tid siden. Sammen med hende kommer duoen Sister Chain & Brother John, som jeg faktisk ikke selv har set live, men kun mødt dem personligt. De har dog lavet en fed LP, som jeg bl.a. sælger i SOPA-shoppen og live-klippene online tegner ganske godt.
Århus-aftenen bliver fyldt godt ud idet vi har to af de lokale SOPA acts med: A.K. Hansn & The Five Orange Pips (han skifter navn på backingbandet til hver koncert og hugger det fra en af de mange Sherlock Holmes-historier. Der er mange af dem og de er alle seje bandnavne, he-he. Bare tjek) og så Agata & Me.
I Aalborg er det blot de to berlinske acts, der spiller. Men begge aftener er der også dj's på programmet. Forunden undertegnede - under navnet Capt. Daydream - er der Zelda Panda (DJ-aliaset for Marzipan Marzipan). Panda har det med at vælge en del forundelige numre, når hun dj'er, så det glæder jeg mig til.

Alt det der ligger bag
Indtil det hele går løs, så er det bare hårdt arbejde og en kamp om at bevare overblikket og ikke glemme noget. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at holde det på et almindeligt spillested (hvis de vil lukke os ind), men har valgt at prøve kræfter med Århus Kunstakademi i Vestergade (ikke Jydsk Kunstakademi i Mejlgade). Så har vi lidt mere spillerum med selve oplevelsen, vi gerne skulle skabe. Men det resulterer også i meget mere arbejde. Foruden hele den tekniske opsætning (lydanlæg, visuals og lys) skal der indhentes tilladelser fra politiet, skrives ansøgning om støtte fra kommunen, laves budget (og senere regnskab), markedsføring (medier, web og i bybilledet), planlægges udsmykning, forberedes SOPA-shop, planlægges logistik (jeg får sikkert drønet meget på kryds og tværs af byen i min lille Kia den uge), sørges for forplejning, bar, overnatning og... så... videre.
Alene den liste af ting kan midt i processen få mig selv til at tænke på hvorfor pokker jeg roder mig ud i disse projekter. Alle pengene går til musikken og jeg selv får ikke anden en fornøjelsen og arbejdet ud af det. Og indtil aftenen er ovre kan jeg så gå og være nervøs over om der kommer nok mennesker, så det kan løbe ordentligt rundt.
Heldigvis er der søde mennesker, der hjælper med kontakter og noget af det praktiske på selve aftenen. Og det bliver helt sikkert rigtig fedt og superhyggeligt. Og det bliver alt sammen i godt selskab både fra Århus og Berlin - så meget er jeg sikker på.
Ja, hvorfor gør jeg det? Det må være derfor. Skabe nogle gode oplevelser sammen med andre mennesker. Hvis man skal være helt højtragende kan man vel sige, at på et helt fundamentalt plan, så er det vel en stor del af det, som livet handler om?

Nå, skal jeg lige runde af med lidt fakta om aftenerne?

Århus, Fredag d. 20 november
Marzipan Marzipan
Sister Chain & Brother John
A.K. Hansn & The Five Orange Pips
Agata & Me
+ DJs Zelda Panda & Capt. Daydream.

Århus Kunstakademi
Vestergade 29
8000 Aarhus C

Døre åbner 20:00
Entré: 50 kr.

Aalborg, Lørdag d. 21. november
Marzipan Marzipan
Sister Chain & Brother John
+ DJs Zelda Panda & Capt. Daydream.

Transformator
Jernbanegade 9
9000 Aalborg

Døre åbner: 20:30
Entré: 50 kr.

Planen er i øvrigt, at vi laver en cd med eksklusive numre fra kunstnerne, som kun sælges til de to arrangementer.

Som en del af alt det fornævnte PR-arbejde, så har jeg lavet to små "promotrailers", om man vil. Her er den for Århus-koncerten, hvor alle er med.