Making A Movie # 16

Mandag aften var Esther og Torsten forbi for at se filmen. Med et par gode, hjemmelavede pizzaer i maven blev dvd'en sat i maskinen og "First You Close Your Eyes" tonede frem på skærmen. Reaktionerne undervejs gik fra grin til det mere emotionelle (uden at det skal lyde for melodramatisk). Så jeg tror, at jeg har ramt en okay balance med materialet.
De virkede i hvert fald begge meget glade for det endelige resultat - og så er jeg jo glad. :-)
De mente, at de i hvert fald godt kan bruge den i forbindelse med albummet, når det engang kommer. For det er jo i skrivende stund stadig på vej. Der er mange forskellige måder, man kan bruge sådan en film på i den sammenhæng. Det bliver spændende at se hvordan den del spænder af.
Den eneste feedback m.h.t. justering, jeg fik, var at filmens titeltekster kunne være en anden skrifttype. Det har jeg også selv tænkt over, men jeg har virkelig ikke kunne finde en god én endnu. Men jeg må lige prøve at kigge lidt mere. Måske skulle jeg også tjekket et par andre film ud for at finde lidt inspiration.

Film - ikke tv
Da jeg sad og kiggede igennem noget af det gamle materiale, fra da jeg planlagde filmen, blev jeg også igen mindet om kravet til filmen fra Aarhus Filmværksted. Den skal have filmiske kvaliteter og ikke være et tv-program. Selv om den kunne være sjov at få på tv, så vil jeg sige, at den trods sin længde på 30 minutter er... en film. Bl.a. gennem billederne, brugen af musik og at jeg har undgået, at de interviewede sidder og snakker til kameraet. Så jeg regner med, at jeg har holdt mig indenfor rammerne af det, jeg skulle. Det er jo i øvrigt også sjovere end "bare" lave journalistik.
Filmen skal i øvrigt heller ikke bare smides på tv, dvd eller på nettet fra dag ét. Jeg må lige se, hvad den kan gøre i andre arenaer først. Det skal prøves.

De sidste manøvrer
I skrivende stund mangler jeg at lave undertekster på engelsk og dansk. Jeg er i gang, men den slags tager tid. Det må jeg nok lave færdigt efter nytår engang. Lige nu er det vigtigste at få en dvd klar til Ophavsretsfonden sammen med den endelige afrapportering (hvor jeg udover en kort opsummering og regnskabet også vedlægger mit hæfte med hele denne blog).
Og så skal tingene ellers koordineres med pladeudgivelsen. Jeg håber dog på en slags snigpremiere engang i det tidlige forår. Og så må jeg have undersøgt om den eventuelt er egnet til og har mulighed for blive en del af f.eks. Aarhus Film Festival. Det kunne sgu' da være fedt. Århus Filmværksted plejer jo at have film på programmet. Det kunne være, man var heldig.

Set i bakspejlet
På mange måder har filmen været noget af en rejse. Ikke kun geografisk via turen til USA og Canada. Selv med en viden om film og medier som udgangspunkt har det naturligvis også været en lærerig proces, hvor en del skulle findes ud af undervejs. Bl.a. med hensyn til at bruge den slags kamera, jeg fik med, og selve æstetikken.
Selve forberedelsesprocessen var dog også en spændende opdagelsesrejse. Det var fedt at sidde og se film udelukkende med sit blik rettet mod komposition, fokus, visuelle virkemidler osv. Jeg har set mange film igennem mit liv og har naturligvis været opmærksom på dette og har kunne nyde æstetikken og fornemme, når jeg så et godt skåret billede. Men at have 100% koncentration på dette ene aspekt af en film og "prøve at lure trickene af" er trods alt anderledes. Jeg ved ikke om jeg fik nævnt det i sin tid, men jeg nåede også at gense "Lost In Translation". Sammen med mange andre film af forskellig art. I bakspejlet kan jeg godt se ting, som jeg ikke var helt bevist om i processen med filmen, som måske lugter lidt af noget af det, jeg nåede at se i filmene inden afgang. Scener fra lejligheden i skyskraberen på Manhattan og turen i taxa gennem byen. Og ja, det var så ikke lige i skæret af Shibuyas mange lysskilte, det foregik, men transportmidler-plus-musik skaber noget specielt. :-) Og så er der også lufthavnscener med uskarpe billeder af passagerer, som til dels kan være inspireret af musikdokumentaren "Touch The Sound".
Og ja, i bagklogskabens ulideligt klare lys, så burde man jo nok heller ikke lave en film om sin kæreste. For det kan jo hænde, at ting ændrer sig lige i den henseende. Hvilket det faktisk også gjorde i vores tilfælde. Vi "indstillede samarbejdet" på det personlige plan, kan man vel sige. Det gjorde ikke filmen lettere at lave, men dog i sidste ende - her sidst i 2011 - blev det dog trods alt en spændende proces at redigere filmen og det endte med at blive fornøjeligt. Især da filmen begyndte at finde sin form (efter bl.a. at have fundet den rette software og ikke mindst at have fået de mere personlige ting lidt på afstand).
Det virkede bare helt logisk på daværende tidspunkt, at der skulle laves en film. Ambitionen om at lave en musikdokumentar passede som fod i hose med hele pladeprojektet, rejsen osv. Men sådan kan det gå. Livet tager nogle kringelkrogede sving af og til. Og alt dette til trods, så er der kommet en god film ud af det, som alle er glade for. Det er fan'me rart.

Så nu kan jeg vist ikke skrive flere blog-indlæg med titlen "Making A Movie". Den næste må hedde "Premiering A Movie", he-he.

Tak fordi du læste med. Hvis du gjorde. ;-)

L