aOa’s musikblogger vil helst ikke planlægge for meget inden Spot Festival skydes i gang. Men nogle få bands er der simpelthen ikke nogen vej uden om. De kommer fra Danmark og Japan.
Så sætter Musik-Danmark igen Aarhus på den anden ende. Same procedure as every year. Bands fra primært Danmark, men også store dele af Norden og et par få andre steder træder an på Spot Festival i håbet om at blive ”opdaget”. Eller for at ”networke” røven ud af bukserne og sætte sat skub i karrieren.
Undertegnede har nærmest været stamgæst siden omkring 1997-1998 og har set en rivende udvikling både med dansk musik, den business der omgiver den og med selve Spot Festivalen. I mine øjne kunne der måske være lidt bedre balance mellem den kunstneriske og kommercielle del på festivalen, men når medier og business fra hele verden fragtes til stedet, så ligger konceptet også rimeligt fast. Det skal kunne eksporteres uden for meget bøvl. Så med årene har lidt ambivalente følelser omkring festivalen. Men dukker jeg op alligevel? Ja, selvfølgelig. I år er der i hvert fald to tungtvejende musikalske grunde. Read on...
En lille håndfuld
De senere år har jeg med vilje ikke ville planlægge for meget. Det er heller ikke tilfældet i år. Jeg har to bands på min liste: Japanske Nisennenmondai og danske Frisk Frugt. Udover dem regner jeg bestemt med at tage ind og se danske Thulebasen og hvis min tålmodighed m.h.t. køkultur ikke byder mig trods, så tjekker jeg nok svenske Jenny Wilson ud – for at se ”what the fuzz is about”. Hun bliver rost hele tiden herhjemme, men når man som jeg savner hendes musikalske ophav i First Floor Power, og det nye soloprojekt virker knapt så spændende, så bliver det med visse forbehold. Men måske kan hun overbevise live.
Jeg er desuden blevet anbefalet at tjekke finske KXP ud. Lyder som en energisk cocktail.
Japanske rockrave
Men tilbage til festivalens to helt og aldeles uundgåelige bands. Nisennenmondai tog røven på alt og alle på Musikcaféen under Elektronisk Jazzjuice i 2008. Vi blev blæst bagover af de tre charmerende, men hårdtrockende japanske piger. ”What just happened?!” var vist den fremherskende mentale tilstand umiddelbart efter koncerten. Siden har de også spillet på Roskilde Festival – foruden mange andre steder i verden. I en medrivende blanding af instrumental og repetitiv krautrock fra 70’erne og støjrock á la Sonic Youth skaber de et hyperelektrisk rave show med rockinstrumenter. Og melodierne sidder fast, kan jeg love. Tjek eventuelt denne live video.
Hvordan et japansk band passer ind i Spot Festivalens koncept er mig en gåde. Ingen har endnu kunne forklare mig det. Men det er bestemt på tide med en ”joker” på Spot. Hvordan de gør sig på en stor scene får jeg at se nu. I mindre rum er de mildt sagt eksplosive.
Det smager af mere
Danmark har dog også noget at være stolte af i denne sammenhæng. Med udgangspunkt i det evigt og altid spændende københavnske støj/rock/jazz-kunstnersammenrend Yoyo Oyoy har en-mands-projektet Frisk Frugt ramt en gylden åre imellem rendyrket legesyge, sympatisk flippermentalitet og noget, der faktisk er relativt lettilgængeligt. Det skuer på smukkeste vis langt ud over de danske grænser og vores trælse kollektive selvtilstrækkelighed. Det rækker samtidig tilbage i den danske musikhistorie og bringer os et mærkbart skridt videre.
Titlen på vidunder-albummet, ”Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite”, er faktisk så dækkende, at alle andre forklaringer er overflødige. Det emmer af global nysgerrighed og stråler af spilleglæde. Men vi kan da godt lige citere Politiken, bare fordi det er ganske sjovt og samtidigt et fint bevis på at genial musik også inspirerer skribenten. Der stod: ”En slags flippet omgang ’Anna og Lotte’, der tygger khat." Så kan man så selv konkludere hvad man vil ud fra alle de andre anmeldelser og artikler, der virker noget mindre inspirerede og inspirerende. Wink-wink, nudge-nudge.
Ja, faktisk er projektet her så fedt, at det blev nomineret til den store skandinaviske musikpris. Da det skete vågnede de slumrende danske anmeldere også op til dåd flere måneder efter udgivelsen og tildelte den velfortjente topkarakterer. Der er retfærdighed til, he-he.
Frisk Frugts Anders Lauge Meldgaard prøver gerne noget nyt live, så der er bestemt grund til at møde op selv om man har set ham før. Koncerten på Gyngen under Elektronisk Jazzjuice for et par år siden var fortryllende. Det samme er hans mange andre bands med Yoyo-Oyoy-kompagnonerne. Her kan nævnes bl.a. Kirsten Ketsjer The Rockband, Blob Back Fahrenheit, Slütspürt og mange flere. Tag en lytter til et par numre fra Frisk Frugt-albummet på Soundcloud (bl.a. titelnummeret) og duk op til koncerten på lørdag.
I kan i øvrigt forvente mere om Spot Festivalen fra denne pen i løbet af weekenden.
Vi ses derude!
Lars
(Støj på overfladen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar