Med ørerne i maskinen hos Onkel Rejsende Nørd

Turen går snart til New York og Montreal, og som en person, der er mere en almindeligt entusiastisk omkring musik (nerd alert!), så skal den helt rigtige musik jo gerne være med i ørerne undervejs.

Geografiens musik
Indrømmet, så har jeg selv med årene droppet det at rende rundt med musik i ørerne, hvorend jeg går. I dag bruger jeg kun musik i bilen og når jeg sidder i tog, en bus eller i et fly, hvor det kan være en fordel at overdøve visse dele af omgivelserne. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bl.a. har hørt en del elektronisk musik, at jeg foretrækker at lytte til min omgivelser, hvor jeg befinder mig. Ikke nok med, at det fastholder én i nuet og virkeligheden, men det kan også være en slags musik. Det har nok så mange avantgarde-musikere arbejdet med i årevis, men det behøver ikke være så kunstfærdigt. Selv optagelser fra steder, man ikke har været, kan være fantastiske lytteoplevelser. Her er gode radioreportager jo glimrende eksempler, men lige nu tænker jeg specifikt på to cd'er: Aki Ondas "Cassette Memories" og Geir Jenssens (a.k.a. Biosphere) "Cho Oyu 8201m – Field Recordings from Tibet" (faldt lige over denne tekst om turen (med billeder), men måske burde jeg netop ikke læse den).

Musik til flyvning
Inden jeg kommer ud på et sidespor, så var det egentligt meningen, at jeg ville skrive hvad jeg rent faktisk smider i ørerne, når jeg er på de dele af rejsen, hvor jeg bruger musikken.
Jeg er ikke så meget for at flyve. Så lidt beroligende musik gør godt. Det er dog svært - selv med gode hovedtelefoner - at overdøve et flys evige brummen. Den gennemborer alt. Sidste gang jeg fløj lyttede jeg bl.a. til Arve Henriksens "Chiaroscuro". Passer fint til at befinder sig over skyerne med. Luftigt, smukt og beroligende. Så det gør jeg nok igen. Turen tager cirka 4-5 gange så lang tid som sidst, så der skal noget musik til. Jeg napper lidt mere flydende sager med. Bl.a. Philip Jecks "7", som er lyde lavet på gamle smadrede pladespillerne med dårlig lyd og masser af knas... kørt igennem reverb og delaypedaler. Effekten er ret magisk og smuk. Eller overjordisk om man vil - og hvad er mere passende? :-)

Lou, Laurie & David
Og så er der jo ellers New York. Kan man næsten komme på en by, hvor der er kommet mere banebrydende musik fra? Eller i hvert fald som by har påvirket rigtigt mange kunstnere? Jeg så lige traileren for filmen "Downtown Calling" i dag, som jeg helt sikkert skal se på et tidspunkt. Den handler bl.a. om en periode i 70'erne og 80'erne, hvor der skete en masse kunstnerisk i byen. Men der har jo været gang i den i 100 år eller mere, he-he.
Så selvfølgelig har jeg i min mp3-afspiller en masse af de oplagte såsom Velvet Underground, Lou Reed, Talking Heads, Beastie Boys, Patti Smith og Public Enemy. Og også ting som Laurie Anderson, Sonic Youth, Suicide, The Magnetic Fields, Vincent Gallo, Arthur Russell og Moondog ("Viking Of Sixth Avenue"). Brian Eno & David Byrnes "My Life In The Bush Of Ghosts" har jeg næsten altid "på" mig. Jeg har kun 3 gigabyte at gøre godt med, så Ramones, Iggy Pop & Stooges og Blondie må blive hjemme. Fik dog klemt lidt Bob Dylan ind. Bill Hicks får lov at komme med i form af "Dangerous", hvor han bl.a. snakker om New York. Og opsamlingen "Big Apple Rappin' - The Early Days Of Hip-hop Culture In NYC 1979-1982" må siges, at være selvskreven. Uha, rapmusik var bedre før det hele blev 'bling'.
Derudover er der jo musik, der ikke nødvendigvis er New York, men så i hvert fald ærkeamerikansk, såsom Woody Guthrie og The Doors (det er jo L.A. med dem).

Montreal og det løse
Eftersom turen også går til Montreal, så er Leonard Cohen og Godspeed You Black Emperor jo ikke til at komme udenom.
Af det løse er der bl.a. Bleubirds "Sloppy Doctor" (som jeg stadig bedre kan lide end "RIP U$A", der dog også er god. I øvrigt er hans albums udgivet af et label fra Montreal), DJ Shadows "Endtroducing", David Bowies "The Man Who Sold The World", Eugene Chadbournes "Peking Doc, soundtracket til Jim Jarmuschs "The Limits Of Control", Polar Bears "Peepers" og de uundværlige vibes fra Fela Kuti.

Så er lydsiden vist pakket og klar. Teksten her er vel næsten en slags mixtape i ord, velsagtens.

En anden gang laver jeg nok et "road trip" mixtape - specielt til landevejen. Ved dog ikke hvornår det evt. skulle bruges. :-) Først går turen i hvert fald til New York og Montreal. Og mon ikke der også bliver købt lidt musik derovre?

Lars