Guldet gemt i krogene

Fra AOA.dk

Af en koncertjunkies bekendelser - del 4...

De tre dage i musikkens tegn blev skudt i gang med lidt af en skuffelse. Århus’ brandmyndigheder fik gennemtrumfet at lukke færgen MS Stubnitz, så alle aftenens koncerter måtte flyttes til andre spillesteder (hvilket dog lykkedes). Men sikken en velkomst. Skibet har lagt til kaj 117 andre steder i Europa – deriblandt gentagne gange i København – og så kommer det til Århus og får den modtagelse. Velkommen til, folkens!

Min plan om at se Beta Satans Johannes Gammelby og Klaus ’Q’ Hedegaard præsentere nyt materiale som duo gik dog fint. Jeg troede, det var under navnet The Malpractice, men det viste sig at være i eget navn. Jeg kan sgu’ ikke holde styr på alle deres projekter. De trådte an på Sway og på lidt over 20 minutter fik de fremført en tromme-synth-guitar-vokal-musik, som de inden start advarede om kunne var lidt ”arty”. Ganske præcis beskrivelse, når man kender deres andre bands. En småtung, repetitiv, lidt slæbende, men energisk gang rock, der bød på nogle spændende, minimalistiske guitarfigurer, der lå og cirklede rundt i distortion og måske kunne være svære at skelne fra resten, men ikke desto mindre var meget effektfulde. Det forlyder, at koncerten var en engangsforestilling. Det kan de nu ikke være helt bekendt, he-he. Jeg så dem gerne igen som duo, for der deres grundidé er spændende nok.

En route til Musikcaféen faldt jeg over Jydsk Kunstakademi, der også ligger i Mejlgade. Jeg har igennem årene været til mangt et fremragende musikarrangement der, så da det det viste sig, at der skete noget i baggården var jeg ikke sen til at dreje af. Det var den canadiske pige-duo Ghost Bees, der var på. Baggården havde masser af stemning. Der sad folk på taget og næsten udbrændte bål i olietønder glødede stadig. Men ak, uvidende om arrangementet ankom jeg kun lige så jeg fik sidste nummer, hvor de to piger med sparsom instrumentering og flotte vokalharmonier lød ganske fortryllende. Den ene af dem lød lidt af den skingre af CocoRosie-søstrene (og det er ment som en kompliment). Dem må jeg vist lige tjekke ud på nettet.

Musikcaféen var et af spillestederne på optaktsdagen med internationale navne, InterSpot. Det var tydeligt, at alle de internationale medie- og branchefolk var ankommet en dag før deres danske kolleger. Der blev ikke snakket meget dansk på Musikcaféen den aften. Tyske Klein spillede guitar og cello henover over nogle beats, og havde en hel dagligstue-kulisse med på scenen. Det gjorde dog hverken sang eller musik meget bedre. Derefter spiller newzealandske Bachelorette. En kvinde, en laptop og en gang visuals på bagtæppet. Minimalistisk, drømmende pop, dog uden særlig hooks, der kunne hive fat i én – som eventuel modvægt til den ligeledes minimalistiske karisma. Det fængede ikke helt hos undertegnede, og da fredag var en arbejdsdag, så gik turen hjem.

Dagens to mest interessante indslag viste sig at være uden for Spots officielle program. Håber på mere held fredag.

Lars