Noget om besættelse

Så fik jeg endelig set dokumentaren "The King of Kong: A Fistful of Quarters". En ganske fortræffelig film om to mænd, der kæmper om titlen som verdens bedste i at spille det gamle arkadespil Donkey Kong. Det lyder umiddelbart meget nørdet. Det er det også. Men filmen er skruet perfekt sammen, så den er spændende, tankevækkende og ofte også ret som morsom (it's funny because it's true!). Man behøver ikke være nørd for at nyde den, for den handler dybest set om helt basale ting, som vi formentligt alle kan nikke genkendende til på forskellig vis.

Billy Mitchell satte rekorden i Donkey Kong tilbage i 1982 og de følgende 20 år blev den ikke slået. Steve Wiebe er en almindelig familiefar, der blev fyret fra Boeing og pludselig havde meget tid til at forfølge det at være nummer ét i et eller andet. Det blev Donkey Kong.

De to mænd er meget forskellige. Billy har levet som Kong-stjerne i arkadekredse - og nydt det - siden rekorden og har nu sin egen business, hvor han sælger "hot chicken wing sauce". I al den tid har han egentligt ikke skulle røre en finger for at blive på førstepladsen. Men pludselig så dukker familiefaren Steve op. Steve får i løbet af filmen job som lærer, men fortsætter mod sin Donkey-drøm. Men det er hårdt at komme ind som outsider i den meget lukkede arkadeverden, hvor alle kender hinanden og Billy Mitchell er den indiskutable stjerneatlet. Intriger, besættelse og paranoia finder hurtigt vej ind i hverdagen.
Billy har identificeret sig så meget med stjernerollen, at han har tabt sig selv helt i den og virker infantil i sine handlinger og han er tydeligvis en dårlig taber, der ikke ved helt hvordan han skal tackle den nye trussel. Steve udfordrer samtidig rollen som god familiefar i sin jagt på den højeste highscore. Når muligheden for at komme i Guiness Rekordbog dukker op senere i filmen bliver det alvor.

Filmen er en rigtig "underdog story", men samtidig også et fint studie i besættelse. Hvor meget må besættelsen fylde? Og hvorfor skal man absolut være nummer ét i et eller andet (næsten lige meget hvad det er) for enhver pris? Og samtidig: hvor godt er det at hvile på fortidens bedrifter og gro fast i den rolle man har i forbindelse med dem?

Som altid skal man høre sandheden fra børnene. I filmen spørger Steves lille datter hvad der er så vigtigt ved Donkey Kong og tilføjer meget klogt, at der er mennesker, der får ødelagt deres liv i deres forsøg på at komme i Guiness Rekordbog. Replikken var fantastisk og fik mig til at grine højt.

Som europæer kan man også sidde og "nyde" filmen som endnu et farverigt eksempel på det amerikanske samfund og hvordan det gennem vores briller kan være både fordrejet og helt ude af proportioner. Underholdende er det i hvert fald. Og bare det er at se superstar Billy Mitchell føre sig frem med "perfekt" hår og skæg med hænderne fast i siderne som en stolt rumpilot er simpelthen priceless.

Hvor underligt oplægget end måtte lyde, så er det en utroligt underholdende film, der er skruet godt sammen. Man overgiver sig til præmissen og følger med i spænding, selv om man godt ved, at det er endnu en "virkelighed", der er sat i scene med de klassiske filmiske virkemidler. Det virker. Man er underholdt og samtidig sidder man efter filmen også med en masse stof til eftertanke.

Billy Mitchell - superatlet og hot sauce mogul.

Steve Wiebe - familiefar med en mission.

Der er mere info på New Line Cinemas officielle site og The Internet Movie Database. Filmen kan i øvrigt i skrivende stund købes for 40 kr. på dvd hos Play.

Herunder er traileren til "The King of Kong: A Fistful of Quarters".