Så er Spot festivalen overstået for i år. Jeg synes ellers, at jeg forsøgte, men jeg synes ikke, at jeg blev ret mange gode oplevelser rigere, når man ser på festivalens omfang og officielle sigte.
Respekt for missionen, men...
Hvad vil Spot? Have dansk musik ud i den store verden. Skabe store musiknavne, der gavner dansk eksport og lægger til imaget af Danmark som en spændende kulturnation. Spots model er at invitere udenlandske musikpressefolk (gerne de toneangivende), bookere, pladeselskabsfolk og lignende branchehoveder til at overvære alle disse bands - hovedsageligt fra Skandinavien.
En nobel mission - og al respekt og sympati for den. Men hvis en kritik skal sættes lidt på spidsen, så vil jeg sige, at det virker som en noget ensidet strategi, der både er gammeldags og delvis forfejlet.
'Delvis' fordi der naturligvis er branchefolk, der opdager ny musik og derefter agerer til dens fordel. Men samtidig - og i disse dage nok i større grad - finder musikken ud til lytterne på anden vis. Altså, uden om mange af disse branchefolk. Det er en kompliceret proces, der naturligvis involverer mange af de online sociale medier, og det skal jeg ikke sidde og redegøre for her. Bl.a. fordi jeg ikke - som sikkert også mange andre - har gennemskuet den proces til bunds endnu.
Så lad os lige se på den anden del...
Dyk længere ned
Med fokus på den måde, som Spot så benytter sig af, så virker udvalget af kunstnere ganske simpelt mestendels reaktionært, alt for forsigtigt og uden en reel finger på pulsen. En festival, der har som sigte at præsentere "det nye" bør dykke dybere ned i vækstlaget. Jeg vil vove den påstand, at en del af dem, der har siddet i udvælgelseskomitéen ikke har gjort deres arbejde ordentligt og ikke udvist ægte nysgerrighed og føling med det danske musikmiljøs
virkeligt spændende spillere. Det behøver det ikke at blive utilnærmeligt "arty" af, skal jeg lige tilføje.
Det er naturligvis en påstand. Men hvis
det ikke er tilfældet, så må det være fordi festivalen er bange for at skræmme nogle af deres indskibede branchefolk væk. Det virker som om de helst skal pleases
alle sammen over én bred kam.
Lad mig derfor sige det lige ud: Sæt bands på scenen og vov at skræmme halvdelen eller flere væk. Hvis bare én eller to af de mange branchefolk falder for det pågældende band, så falder de så meget hårdere, at det vil få mere "impact". De mennesker må alt andet lige også være mere kræsne end gennemsnittet
og samtidig kunne se mulighederne i ting, der har mere kant.
En opsummering
* Overordnet om Spot 2009 vil jeg sige, at det stadig er en lidt underlig konstruktion, hvor det almene publikum skal overvære koncerter, hvor de ikke er den primære målgruppe, men i stedet de få udvalgte branchefolk, der gemmer sig et sted i mængden.
*Samtidig viste indtil flere koncerter på festivalens største scene, at mellemstore navne sagtens kan fylde stedet, og at der derfor ikke er brug for store allerede kendte navne (i år bl.a. Tim Christensen og til dels Magtens Korridorer) til at tiltrække billetkøberne. Folk har vænnet sig til tanken om Spot som stedet, hvor der skal findes nye oplevelser. Så argumentet med at tiltrække pøblen med kendte hovednavne - til gavn for de små navne - holder ikke helt mere. Desuden kunne der på den konto sikkert være en del penge at spare. Så kunne publikum måske også slippe for at få "Guitar Hero"-sponsorater og lignende klasket i hovedet.
* Festivalens størrelse virker også efterhånden som et problem. Den er simpelthen blevet for stor. For mange scener og for mange bands. Oplevelserne kan for let blive "halve" og forhastede - og samtidig kan det kniber med overskueligheden. Så hellere 'kvalitet over kvantitet', som man jo så ofte siger.
* Musikhuset i Århus er en praktisk ramme. Mange scener på få kvadratmeter. Men jeg vil stadig mene, at det er en ramme, der er på direkte kollisionskurs med hele vækstlagstanken og kan virke direkte hæmmende for oplevelsen af musikken. Den øger afstanden til publikum. Musikhuset... it ain't rock'n'roll. Nul nerve. Emsige vagtfolk der ikke lader folk tage øl med til en koncert hjælper heller ikke.
* I år kunne man desuden opleve hvordan arrangementer udenfor Spot festivalen tog form. Ikke blot som hippe "afterparties" som årene før, men også som gedigne koncerter. Ja, endda en lille turné i form af Arrogant Tour af folkene bag Klub Arrogant. Ikke overraskende var det netop her, at man kunne opleve mest "kant" i musikken. Det var en af de bedste overraskelser i år - og i sagens natur ikke på Spot festivalen egen konto. Så festivalen har nu en eksistensberettigelse som i gangsætter af en massiv koncentration af musik i Århus i tre dage i løbet af året - og det kan så bruges til noget fornuftigt
uden for dens rammer. Nøjagtigt som det er sket i Austin, Texas, på South By Southwest. Næste år sker der sikkert en eksplosion i egne initiativer udenfor festivalens "mure", som ikke blot er afterparties.
Tænk engang... på Spot... sponsorreklamer over det hele og små fadøl til 40 kroner. I den helt anden ende: Arrogant Tour i Guldsmedegade med musik med nerve - og i øjenhøjde - med gratis entré, gratis øl og gratis grillpølser (ved de andre arrangementer var der ligeledes billige drikkevarer).
De positive oplevelser
Det bedste der skete indenfor på Spot festivalen var Lyd+Litteraturs endagsarrangement, hvor de altid engagerede og fremfor alt nysgerrige og udfordrende ildsjæle bag bl.a. Danmarks bedste musikblad Geiger stod for programmet. Bl.a. med T.S. Høeg, MikkelModulererMarius og Skammens Vogn på scenen. Acts der skiller vandene. Som det burde være. Især Skammens Vogn var en positiv overraskelse.
Udenfor Spot på Arrogant Tour piskede Cola Freaks, Powersolo og Kim & The Cinders gang i løjerne med hjerte og sjæl. Og i samme ramme fik jeg fornøjelsen af at opleve Fossils og Ice Age for først gang. En stor fornøjelse.
Og hvad med Spot? Ja, ser man bort fra al musikken, så
er det jo der, at alle der roder med musik i Danmark på den ene eller anden måde mødes hvert år. Det er en velkommen lejlighed til at se venner og bekendte - og møde nye mennesker - når f.eks. musikken alligevel ikke brænder så voldsomt igennem.
Måske burde jeg bruge lidt tid på i denne blog fremover at smide nogle bands op, som burde være i Spots søgelys af indlysende årsager.
Planen er at klippe lidt video sammen - af godt og dårligt - fra Spot. De fedeste ting tror jeg dog, at jeg lægger lidt længere uddrag fra op, hvis jeg kan komme afsted med det.
Jeg har desuden en masse andet godt video på lager, som skal online i den kommende tid. Dog har jeg vist ikke video til alle dem, jeg synes fortjener ekstra opmærksomhed.
Catch ya' later!