Året der gik

Før vi gik ind i 2009 blev jeg spurgt af Danmarks bedste musikmagasin Geiger om jeg ville skrive lidt om hvad jeg synes var mest spændende m.h.t. musik i 2008. En del andre blev også spurgt. Alle de mange bidrag er delt over to sider:

http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=316
http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=317

Jeg er med på den første helt i bunden.

Teksten - der var ret lang - er tilsyneladende blevet forkortet lidt af redaktionen. Bl.a. er årets plader og en del af koncerterne er røget ud. Jeg havde nu tænkt mig at sætte den i min blog alligevel, så nu er der en grund mere. Hermed den uforkortede udgave...


Årets musikoplevelser 2008

Disse ord skrives i Århus, hvor jeg netop er tilbage igen efter tre et halvt års ”eksil” et unavngivent sted i den sjællandske provins, hvor det kulturelle udbud ligger på nulpunktet. For en tid var det småt med koncerter, mens onlineshoppingen blomstrede (yderligere) op. Ikke helt ufarligt.

Tilbage i den jyske musikby er der sket ting og sager. En flok hovedløse byrødders kabale har kastet Huset ud på sidelinien. Den fabelagtige Fabriken i Klostergade – der havde et vildt, men kort liv – er invaderet af Heidis Bierstube. I sig selv vel næsten på symbolsk vis den ultimative fornærmelse? Indtil flere århusianske musikere har taget turen til hovedstaden (har vi set det før?), men den vidunderligt skæve og mest forvredne del af musikscenen syder heldigvis stadig. Jeg er allerede dykket ned i den suppe igen. Skønt!

Et af mine større musikalske spring i år var – efter 13 festivaler i træk – at droppe Roskilde Festival. De gode bands var set før på bedre scener (f.eks. Battles og Liars på Fabriken). I stedet købte jeg billet til Radiohead i Berlin i ugen efter. Selve Roskilde-stemningen druknede nok lidt i 2007 for mit vedkommende.

2008 var året, hvor Forma Nova festivalen desværre stoppede. Heldigvis blev den århusianske Elektronisk Jazzjuice i år endnu bedre end tidligere. Specielt fire koncerter sidder stadig i mig:
Eugene Chadbourne – den amerikanske madman og strenge-virtuos tryllebandt i hvert fald undertegnede fra et hjørne af Musikcaféens baggård, som han sad der med krøllede grå lokker, runde briller og vommen klemt inde bag banjo og el-guitar.
Nisennenmondai – de tre japanske tøser, der slog benene fuldstændigt væk under hele festivalen med deres überenergiske semi-krautrockede udladninger. Enhver mandlig musiknørd til stede blev ganske sikkert også hemmeligt forelsket i disse seje chicks.
De to bedste koncerter – skarpt forfulgt af de to norske acts: Nils Økland, der tryllebundt et forstummet publikum med sin Hardanger violin, og Alog, der (heldigvis) lagde laptoppen på hylden og skabte en organisk slags ”electronica” på sære, analoge træinstrumenter. Hvis man skal nævne et exceptionelt dansk act på Jazzjuice må vi tilbage til året før og Yoyo Oyoy allstarr-koncerten.
Jeg filmede en del på Jazzjuice ’08 og lagde op det her: http://www.youtube.com/watch?v=apqw_NZIceA



Ligeledes i Århus finder man en af de nok skæveste festivaler: Frem & Forstærket. I den tredje version tog Singvogel et skridt mod det mere rockende end før. Jeg fik desuden taget min Cola Freaks-mødom, så det var en fryd. Ikke så meget pis dér. En fabelagtigt lille festival hele vejen igennem.

Sommeren bød også på to ture til Berlin. I maj havde jeg fornøjelsen af at opleve den amerikanske rapper Bleubird og tyskeren Jayrope sammen under navnet Prinzenallee på Bar25 ved bredden af Spree-floden. Improv-rap over kejtet percussion og gameboy synthlyde. Jeg var solgt.
Indtryk fra turen optaget på video kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=G6AFLLl0UxA



I juli var jeg afsted igen. Jeg havde to planlagte koncerter ved afgang fra Danmark, men i sidste ende kun én aften uden livemusik. Radiohead oplevede jeg fra første række på Wühlheide amfiteateret og de indfriede de forventninger jeg havde. Flot koncert. Turens overraskelser kom dog i form af Marc Ribot's Ceramic Dog på Wasser Festival i Haus Der Kulturen Der Welt, hvor den lejlighedsvise Tom Waits-guitarist blandede surf, latin og syrejazz i et vildt ridt sammen med Ches Smith på trommer og Shahzad Ismaily på bas, moog og percussion. Vildt og vanvittigt.
Selv med rigeligt århusiansk støjelektronik fra NoiseJihad på mit koncertgænger-cv formåede Australske Justice Yeldham at give mig en ny oplevelse i en petit kælder på Madam Claude i Berlin. Bogstaveligt talt var der mere ”kant”. Med et kæmpe glasskår forstærket med kontaktmikrofoner forbundet til distortionpedaler fik han støjen yderligere ud til publikum gennem en performance, der gled over i ”selfmutilation”. Det blev blodigt efterhånden. En interessant oplevelse – der også lød fedt.
På Tentstation ramlede jeg ind i en helt magisk aften med Manuela Krause som dj, Marzipan Marzipan fra mit eget SOPA-label live og som DJ samt en små-improviseret koncert med Betty Confetti – en charmerende to-stemmet ukulele-duo med engelske rødder, der dog til dagligt huserende i Argentina og Sverige.Nok engang dokumenterede hvad jeg stødte på og det kan ses på www.larsdideriksen.com/berlin.
Indtryk fra turen optaget på video kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=G6AFLLl0UxA



Store Vega bød i år bl.a. på Einstürzende Neubauten, DJ Shadow & Cut Chemist presents The Hard Sell og The Mars Volta. Flotte og fornøjelige koncerter, der dog ikke bød på de store overraskelser.
Ligeledes med Portishead i KB Hallen. Det var trods alt bedre. Jeg har dog prøvet at angribe det anmelderroste ”Third”-album fra forskellige vinkler, men jeg kan ikke tilslutte mig den kollektive skyhøje begejstring. Spændende idéer, ja, men bandet virker denne gang som middelmådige musikere, mens Beth Gibbons med sin skønne vokal synes at synge til en anden plade.
Wild Billy Childish & The Musicians Of The British Empire var på Loppen helt nede på jorden. Jeg havde ikke set ham siden hans fremragende solo blues gig på den allerførste Gutter Island festival. Skønt gensyn. I 2008 fik jeg endelig dykket ned i store dele af hans bagkatalog og tjekket nogle af hans bøger ud.
Skamløst oversete Blob Back Fahrenheit spillede på Loppen og overraskede som altid. Med bandets Århus-koncert i frisk erindring ( http://www.youtube.com/watch?v=ob2IDUgFF2U ) oplevede jeg hvordan syrerocken denne gang tog mere greb om bandet end freejazzen. Hvad kan jeg sige? Se dem!

Når jeg skal finde udgivelser, jeg har lyttet til i 2008, og som reelt er udgivet det år, så er der kun få titler, der melder sig blandt dem, der satte sig fast i hjernevævet:
Eugene Chadbournes “Peking Doc”, Nisennenmondais “Destination Tokyo”, Némeths ”Film”, Mount Eeries “Lost Wisdom” (med Julie Doiron og Fred Squire) og Lucky Dragons’ “Dream Island Laughing Language”.

De fleste er fra året før - og meget længere tilbage (30’erne). I 2008 lyttede jeg bl.a. meget til: LP-opsamlingen ”Life Is A Problem”, Tenniscoats’ ”Tan-Tan Therapy” og ”Totemo Aimasho”, Panda Bears ”Person Pitch”, en masse ældre Tom Waits, The Black Keys og blues fra ”way back” (Howlin’ Wolf, Son House, Lightning Hopkins osv.). PJ Harveys ”White Chalk”, Thom Yorkes ”The Eraser” og Radioheads ”In Rainbows” hang stadig ved i år – sidstnævnte dog nok mest fordi jeg stadig undrer mig over, hvordan de på papiret gode sange kunne lyde så middelmådige. Mixningen var desuden et skandale af en vacuum-oplevelse. Er jeg masochist?

I 2008 har jeg også hygget med lommebogserien ”33 1/3” og kan anbefale dem om Beastie Boys’ ”Paul’s Boutique”, David Bowies ”Low” og DJ Shadows ”Endtroducing…”. Tom Waits’ ”Swordfishtrombones” og Nirvanas ”In Utero” var også okay, men dog ikke på samme niveau. De er alle snacksize – lige til en togtur.

Selv om jeg er noget inhabil her vil jeg dog samtidig sige, at flere af de dejlige oplevelser med nye udgivelser i 2008 har været dem, jeg selv har været med til at udgive. De forbavser mig stadig. Jeg holder utroligt meget af dem og håber, at flere får øjnene op for disse talenter: Girls Love Rallies “Les Chansons Terribles”, Delay Lamas “Mk. I”, Agata & Mes “Overnite EP” og kunstnerne på opsamlingerne “SOPA CURIOSA” – og fra sidst i 2007: ”SOPA DELICIOSA”.

Med ønsker om et spændende og frugtbart 2009,

Lars Kjær Dideriksen
Sound of Perpetual Astonishment (SOPA)
http://www.sopa.dk/
http://www.larsdideriksen.com/