Fra AOA.dk:
Danmarks Grimmeste Festival havde ikke vejret med sig, men der skal mere end lidt mudder til at stoppe en god fest. AOA's musikblogger Lars Kjær Dideriksen var forbi et vildt lille hjørne af Brabrand.
Af en koncertjunkies bekendelser - del 16...
De har været i gang siden 2004 ude i Brabrand og nu er det efterhånden ved at blive stort. Omkring 2500 billetter, stor teltlejr, security og barer og madboder med Roskilde Festival-priser. Det er blevet prof. Nogle vil nok synes det er ærgerligt, mens andre er helt med på den store fest. Måske er den også blevet pænere? Det ved jeg så ikke noget om. Jeg har underligt nok ikke været med fra starten på denne her. I år fik vejret dog gjort festivalen relativt dirty, så det var vel nok ikke så slemt med lidt regn alligevel?
Danmarks Grimmeste Festival startede torsdag med fire gang rockband. Fredag tog variationen lidt til, hvor Tremolo Beer Gut og deres medrivende surfrock og en rap-kombi fra Århus og Aalborg med Jøden og Hefty var på programmet. Og allerede derefter var der stilskifte igen.
Troels Abrahamsen, der lader til at lave mere og mere udenfor sit band Veto, har lavet to elektroniske popplader på det seneste. Man kunne let forledes til at tro, at han må have lyttet en del til Thom Yorkes noget beslægtede ”The Eraser”. Live supplerede han laptoppen og keyboardet med en bassist og en trommeslager. Det blev det dog ikke synderligt mere spændende af, for
frontmanden selv trak det i den anden retning med en indadvendthed, der desværre virkede paradoksal i forhold til hans ganske fede beats. På den måde nåede han ikke langt ud over scenekanten og man tænkte om ikke disse numre ville have gjort sig bedst på et lille spillested eller blot på stereoanlægget i stedet.
På festivalens lille ”Bonzaiscene” slog den lokale Snöleoparden sig løs i en - for ham vanligt - usyret koncert. Det er ofte lidt hulter til bulter med ham. Men det er netop charmen ved hans koncerter. Jonas Stampe på guitar, xylofoner og fløjter og Henning Frimann på skrammel-slagtøj. En umage duo. De fik pisket en tung og lo-fi tribal-stemning op, der fik en del af publikum til at danse stammedans. Meget passende. Der er noget glemt, skævt Afrika og Østen i Snöleopardens simpelt lydende, men stadig overraskende numre. Der er ikke mange her til lands, der bare giver efter for den slags legesyge og som skider hul i hvad folk måtte mene om resultatet. Befriende og en fornøjelse.
Festivalen har et par ”husbands” og et af dem erAnalogik. Det århusiansk hip-hop-polka-balkan-electronica-folkemusik-sailorsangs-ensemble, der må siges at være rigtig meget... Analogik. Helt sig selv. En gruppe tilbagelænede hyggeonkler på et storsmilende koffeinridt. Analogik kan nok gøre de fleste glade i låget. Og ergo: festen blev skudt i gang på grimrianen i Brabrand.
Aftenen blev rundet af med lidt mere straight sager. Blandt andet synthpopperne Turboweekend.
Lørdagen var igen et virvar af stilarter. En ting der var meget tydeligt på en så lille festival med blot to scener, hvor publikum svinger som et pendul mellem de to. Og gudskelov for det.
Rumpistol havde suppleret laptoppen med el-guitar og to strygere, hvilket jeg ikke havde oplevet før, når jeg har set ham live. Rart at se, at flere electronica-musikere prøver at vriste sig lidt løs fra computeren. På programmet var også Negash Ali, Bumsestilen og Bikstok Sound DJs. Århusianske Bo Marley, der laver deres egen helt specielle rap-reggae på tysk, og trommemaskinernes betvinger Bjørn Svin rundede festivalen af på den lille scene.
Et af festivalens hovednavne må siges at have været Efterklang. Nok et meget lidt ”grimt” band, men de gjorde god figur med sit harmoniske og storladne musik. Det var efterhånden længe siden, at jeg havde set dem live, og jeg noterede mig, at det var rart, at der nu bliver sunget igennem på vokalfronten modsat i tidlige år. Efter sigende er de det danske band, der pt. turnerer mest i udlandet. Men det holdt dem ikke fra at spille i et hengemt hjørne af et industrikvarter i Århus.
Hvis ikke regnen har påvirket festivalen for meget, så lader det til, at Århus efterhånden har fået endnu en festival, der er kommet for at blive. Man kan så håbe, at den bliver ved med at have plads til det skæve og sjove fra det lokale vækstlag (som tilsyneladende ikke længere har plads på Spot-festivalen), selv om festivalen vokser og formentligt med tiden må tage større kommercielle hensyn. Vi får se. Det bliver nok ikke kedeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar