Desuden er det jo bare et par bryster. I ved godt, at der findes andre blade derude, som har billeder af den slags i langt højere billedkvalitet, ikke? Og endda på næsten hver side. De er ret populære. Eller det har jeg i hvert fald hørt.
L
23. sep. 2012
Someone please shoot the messenger!
Man kan i denne uge læse "Alt om den royale skandale", som det proklameres på forsiden af Se & Hør. Eftersom skandalen består i selve offentliggørelsen af de meget omtalte og meget grynede billeder af Kate Whatever - og derfor skabt af mediet selv - så må vi ud fra den logik konkludere at Ekstra Bladet burde gå ud og myrde nogle mennesker for at få lidt mere gang i kriminalstoffet. Eller hvad er det lige, jeg misser her?
Desuden er det jo bare et par bryster. I ved godt, at der findes andre blade derude, som har billeder af den slags i langt højere billedkvalitet, ikke? Og endda på næsten hver side. De er ret populære. Eller det har jeg i hvert fald hørt.
L
Desuden er det jo bare et par bryster. I ved godt, at der findes andre blade derude, som har billeder af den slags i langt højere billedkvalitet, ikke? Og endda på næsten hver side. De er ret populære. Eller det har jeg i hvert fald hørt.
L
4. sep. 2012
Selvhenter - Live på Elektronisk Jazzjuice
Sidst i august var jeg med til nok en omgang af Elektronisk Jazzjuice i Århus. De ellers fine nye rammer på Radar gjorde, at det ikke var helt det samme som tidligere. Knapt så løssluppent og hyggeligt. Og denne gang kun med én scene. Tidligere har det været op til tre.
Der var dog indtil flere spændende bands fra ind- og udland. I år synes jeg, at de var Danmark, der kom med det bedste band.
Fire meget talentfulde musikere i en medrivende bølge af percussion og forvrængede blæseinstrumenter. Normalt er der også et femte medlem med, som leverer stryger-delen. De kalder sig for Selvhenter. Jeg har stiftet bekendtskab med et par af dem tidligere - i flere mindst lige så spændende bands - og de var også denne gang en stor oplevelse.
Jeg filmede lidt fra det mest af festivalen, men jeg endte med at filme mest af netop Selvhenter. Jeg har prøvet at samle nogle highlights fra koncerten fra de dele, jeg fik filmet bedst. Og efter bedste evne forsøgt at få delene til at glide over i hinanden. Værsgo! Power så det brager - hele vejen!
L
Der var dog indtil flere spændende bands fra ind- og udland. I år synes jeg, at de var Danmark, der kom med det bedste band.
Fire meget talentfulde musikere i en medrivende bølge af percussion og forvrængede blæseinstrumenter. Normalt er der også et femte medlem med, som leverer stryger-delen. De kalder sig for Selvhenter. Jeg har stiftet bekendtskab med et par af dem tidligere - i flere mindst lige så spændende bands - og de var også denne gang en stor oplevelse.
Jeg filmede lidt fra det mest af festivalen, men jeg endte med at filme mest af netop Selvhenter. Jeg har prøvet at samle nogle highlights fra koncerten fra de dele, jeg fik filmet bedst. Og efter bedste evne forsøgt at få delene til at glide over i hinanden. Værsgo! Power så det brager - hele vejen!
L
19. jun. 2012
Det ser ud til at være lyd
Forleden fik jeg den idé, at starte en parallel blog til denne. En med et meget simpelt koncept: Små omtaler af film, der på forskellig vis handler om musik. Om det så er dokumentar eller fiktion, kendt eller ukendt, Hollywood eller gør-det-selv. En blog ment som et sted, hvor man kan finde inspiration eller genopdage ting, man har glemt.
Jeg er startet med at skrive om fire musikdokumentarer, som jeg søgte inspiration i, da jeg skulle lave min egen musikfilm, "First You Close Your Eyes", som jeg tidligere har skrevet en del om i denne blog. Du kan læse de første fire indlæg allerede nu.
Jeg har valgt at kalde den nye blog "It Looks Like Sound To Me". Den er på engelsk og du kan finde den på www.itlookslikesoundtome.blogspot.com. Jeg har også lavet en Facebook-gruppe til bloggen, hvis man vil følge med der.
Jeg vil fortsat skrive på Støj På Overfladen om alt muligt andet.
L
3. jun. 2012
Skam dig, Ridley!
Jeg må konstatere, at selv med et hold normaltvis gode skuespillere, en imponerende 3D-effekt og flotte billeder, så fortsætter Ridley Scott sin årelange stærkt nedadgående formkurve. Al den pseudo-spirituelle snak til side, så har "Prometheus" nøjagtigt samme plot som "Alien". Lander på planet, går ind i et rumskib, finder noget uha-uha, tager det med tilbage... everybody dies. Næsten.
Alt godt "design" i filmen trækker på Gigers og Moebius' oprindelige ideér og alle de nye elementer (diverse aliens) ligner noget, der er helt til grin. At man så også har tilsidesat elementær lære om spændingskurver (den går ikke bare op på 1, 2, 3 og 4) og gør 9 ud af 10 karakterer så dumme og overfladiske, at man (som i så mange andre af den slags film) ikke har noget investeret i dem, når de ganske forudsigeligt kradser af, gør at filmen simpelthen ikke er spændende. I halvdelen af filmen kunne jeg gætte replikkerne før de blev sagt.
Er der ikke nogen, der gider fortælle "Lost"-forfatteren, der tilsyneladende er hunderæd for at kede publikum (men ender med at gøre det), at han skal holde sig til tv-serier? "Prometheus" får "Alien3" til at fremstå som en ganske god film.
Jeg GRRRRUUUUER for hvordan Ridley kommer til at fucke "Blade Runner"-universet op, når han kommer så langt. Man kunne håbe på, at han lader den ligge.
Please.
L
Alt godt "design" i filmen trækker på Gigers og Moebius' oprindelige ideér og alle de nye elementer (diverse aliens) ligner noget, der er helt til grin. At man så også har tilsidesat elementær lære om spændingskurver (den går ikke bare op på 1, 2, 3 og 4) og gør 9 ud af 10 karakterer så dumme og overfladiske, at man (som i så mange andre af den slags film) ikke har noget investeret i dem, når de ganske forudsigeligt kradser af, gør at filmen simpelthen ikke er spændende. I halvdelen af filmen kunne jeg gætte replikkerne før de blev sagt.
Er der ikke nogen, der gider fortælle "Lost"-forfatteren, der tilsyneladende er hunderæd for at kede publikum (men ender med at gøre det), at han skal holde sig til tv-serier? "Prometheus" får "Alien3" til at fremstå som en ganske god film.
Jeg GRRRRUUUUER for hvordan Ridley kommer til at fucke "Blade Runner"-universet op, når han kommer så langt. Man kunne håbe på, at han lader den ligge.
Please.
L
14. maj 2012
Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 4, Søndag
AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.
Fotos: Lars Kjær Dideriksen
SØNDAG
13:11
Befinder mig på Kalø Slotsruin. Græsset er smukt grønt, solen skinner mellem skyerne og udsigten over vandet er fantastisk. Århus-baserede Spleen Studios har tilbudt at lave en musikvideo til Sister Chain & Brother Johns nummer ”The Last Room”. Jeg filmer lidt ”bag kameraet”, mens de filmer Sister Chain syngende på en ruinmur. Vi snupper en lækker picnic bagefter. Selv om det stadig er arbejde, så er det også en unik oplevelse og en bedre søndag skal man lede længe efter.
16:04
Turen er gået videre til de gamle, pompøse gemakker på Gammel Elstrup Herregård. Bandet og filmfolkene går ind for at filme. Jeg forsøger mig med en radbrækket lur i bilen og prøver at skubbe tanken væk om, at jeg skal på arbejde igen allerede i morgen.
Ikke ligefrem den mest afslappende bededagsferie, må jeg indrømme. Jeg tænker… hvorfor fanden gør jeg det her?! Der er ikke penge i det her. I hvert fald foreløbigt. Men jeg kan ikke lade være. Musikken har taget i mig. Det har dog været lærerigt i år. Jeg er kommet frem til mindst én konklusion: Vi skal ikke slide os selv ned ved at tæske rundt manegen og lade den æde op af krop og sjæl. Vi går vores helt egen vej nu.
13:11
Befinder mig på Kalø Slotsruin. Græsset er smukt grønt, solen skinner mellem skyerne og udsigten over vandet er fantastisk. Århus-baserede Spleen Studios har tilbudt at lave en musikvideo til Sister Chain & Brother Johns nummer ”The Last Room”. Jeg filmer lidt ”bag kameraet”, mens de filmer Sister Chain syngende på en ruinmur. Vi snupper en lækker picnic bagefter. Selv om det stadig er arbejde, så er det også en unik oplevelse og en bedre søndag skal man lede længe efter.
16:04
Turen er gået videre til de gamle, pompøse gemakker på Gammel Elstrup Herregård. Bandet og filmfolkene går ind for at filme. Jeg forsøger mig med en radbrækket lur i bilen og prøver at skubbe tanken væk om, at jeg skal på arbejde igen allerede i morgen.
Ikke ligefrem den mest afslappende bededagsferie, må jeg indrømme. Jeg tænker… hvorfor fanden gør jeg det her?! Der er ikke penge i det her. I hvert fald foreløbigt. Men jeg kan ikke lade være. Musikken har taget i mig. Det har dog været lærerigt i år. Jeg er kommet frem til mindst én konklusion: Vi skal ikke slide os selv ned ved at tæske rundt manegen og lade den æde op af krop og sjæl. Vi går vores helt egen vej nu.
Lars
(Støj på overfladen)
Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 3, Lørdag
AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.
Fotos: Lars Kjær Dideriksen
LØRDAG
11:56
Rock’n’roll-sen morgenmad. Vi kigger igennem programmet. Det virker som om skribenterne har fået til opgave at opfinde en ny genrebeskrivelse til hvert eneste band. Der er selvfølgelig de gængse, men vi morer os gevaldigt over ”super rock”. Andre gode er bl.a. ”math-pop”, ”computer-grunge”, ”tropical bass”, ”astronaut kraut” og ”hjemmelavet country”. Der er mange flere eksempler. Men vi er sgu’ ikke bedre selv: ”Viktoriansk glamrock”. Ha!
14:34
Læser lidt videre i Spot-programmet. I en artikel råder Tim Christensen unge musikere til bare at ”være sig selv”, hvis de vil have succes. Jeg tænker, at Tim må have slugt en del kameler undervejs for at nå dertil, hvor han er. Det er let for ham at sige sådan nu. Så det citat lader vi lige stå et øjeblik.
Og det må være småt med idealismen, hvis man efter blot to albums kan lave en ”greatest hits”. :-)
16:03
Esther Maria går på scenen på Radar sammen med The Luna Boots.
De skiftes til at spille hinandens numre sammen. Jeg synes, at numrene lider lidt under, at alle musikere i begge bands skal spille med hele tiden. Jeg kender Esther Marias kommende plade ”The Abyss”, fordi jeg lavede dokumentarfilmen om den, og numrene vinder ikke ligefrem noget i Interspot-mødet rent musikalsk. Det er også hårde odds. De har haft én aften til at øve sammen inden koncerten. Jeg synes dog faktisk, at hovedsangerinden i The Luna Boots har en interessant stemme, men jeg kan ikke huske hvad den minder mig om.Egentligt er jeg taget til koncerten for at mødes med en belgisk journalist. Ligesom sidste år får vi to lige udvekslet cd’er. Han får Sister Chain & Brother John, Girls Love Rallie, Agata & Me og Esther Maria-dokumentaren af mig. Jeg får cd’er med Monogold og Liesa Van Der Aa af ham. Han tager sig tid til at forklare musikken for mig. Lyder spændende. God stil. Fed måde at få opdage noget ny musik på.
16:43
Jeg går med ind i Remisen, hvor svenske Daniel Norgren spiller noget blues. Stedet er proppet og jeg undrer mig over om der overhovedet er en scene. Jeg kan slet ikke se bandet. Det har jeg ikke tålmodighed til, så jeg skrider igen. Endnu en scene på Godsbanen, der ikke lader til at virke optimalt. Gangene imellem koncertstederne er heller ikke gearet til at rumme køkultur til så mange arrangementer på én gang. Der er simpelthen ”gridlock”.
17:01
Gratis dåsebajer og kage-på-pind i KODA-boden. Får en snak med en flink gut, der arbejder med digital distribution. Kører også et lille label ligesom mig, men arbejder med distributionen ved siden af. Lyder som et idealistisk foretagende. Godt. De tager dog stadig 20%. iTunes tager så yderligere 15% derefter, og jeg tænker: Så er der snart ikke ret meget tilbage. Og jeg springer ikke på Spotify lige foreløbig. Jeg tror stadig, at de små taber på den model. Men det lader ikke til, at firmaet her tager penge upfront. Det er rart til en forandring. Når jeg ser rundt i Spot-landskabet er der en hel underskov at nye iværksættere med diverse services i form af distribution, management, booking osv. Men forretningsmodellen har ændret sig. De vil ikke længere (kun) have procenter, men også en hel del penge up front. Fra bands, come on?! Og man kan ikke vide om varen, man får, er god nok. Det er et gamble. Du kan let komme til at betale tusindvis af kroner for én eller anden spammers liste over e-mails, når alt kommer til alt. Det lader til at man skal træde varsomt blandt alle disse smarte idéer, der lyder så godt på papiret.
17:51
Et old school bluegrass band, der kalder sig Ilaauto, fyrer op under en festlig stemning på
Gaffa-scenen. Tilsyneladende for gud ved hvilken gang under festivalen, men det er første gang, vi ser dem. Sjovt at et norsk band lyder som amerikansk. Men sådan er det jo nu til dags. Genrer krydser kloden og vi skal ofte lede længe efter det, der lyder af det sted, det rent faktisk kommer fra. Med det sagt, så gjorde bandet det sgu’ godt. De var et hit.19:21
Vi kom ind til Savage Rose. Annisette og orgelspilleren gav den gas, mens man mere
fornemmede resten af bandet som ”hired hands”. Stemningen i salen og responsen fra publikum vidnede om den respekt, som Savage Rosa stadig nyder, selv om bandet af gode grunde ikke er det samme som for år tilbage. Men rart endelig at få set dem. Chain og John kan også godt lide dem. Og jeg fik vist dem lidt af ”det gamle musik-Danmark”.20:14
Støder tilfældigt ind i en belgisk booker, jeg har kontakt med over Facebook. Jeg prøver at få lidt inside info på hvad vi kan gøre nede i det område. Med Sister Chain & Brother John tænker vi i noget Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig i efteråret – evt. med noget afstikker til Sverige og Norge, og muligvis også lidt Danmark, nogle af de steder, de ikke har spillet endnu. Det bliver sgu’ hårdt arbejde.
21:01
Jeg havner til Green Pitch på Radar, fordi jeg skal mødes med en svensk manager. Det bliver kun til en hurtig snak. Jeg får givet nogle cd'er væk. Bandets musik rammer mig ikke rigtigt og vi smutter efter ét nummer. Ikke helt fair, I know. Vi er nogle stykker, der kommer til at snakke om, at vi er trætte af spage og forsagte skandinaviske sangerinder, der spiser melankoli til morgenmad. Der har været en del på Spot. De virker generte og som om de hellere ville være et andet sted end på scenen. Vores pli og opdragelse gør, at vi til flere koncerter ikke råber ”Åbn munden, når du synger!”. :-)
23:35
Nok Spot for i år. Århus’ punk band numero uno - og et af landets bedste livebands - Cola Freaks skal spille en surprisekoncert på Sway under Clemens Bro. Så vi smutter derned. Stedet er proppet med mennesker. Dj’en spiller nyere rockmusik, der gerne vil være 60’er-agtig. Efter et stykke tid indfinder den ægte vare sig heldigvis på pladespilleren. Surfin’ Bird og flere af de gode gamle.
00:31
Efter en times forsinkelse går Cola Freaks endelig på. Lige på og
hårdt. Desværre kan guitarerne ikke rigtigt høres over trommer, orgel og vokal i det tætpakkede lokale. Og nu kan vi altså heller ikke mere. Der har været fuldt tryk på alle dagene og vi er mere end mætte af musik, så vi når kun to numre inden vi bliver nødt til at gå. Vi skal faktisk tidligt op i morgen. Jeg napper cola-drengene i fuld længde en anden dag.
Støder tilfældigt ind i en belgisk booker, jeg har kontakt med over Facebook. Jeg prøver at få lidt inside info på hvad vi kan gøre nede i det område. Med Sister Chain & Brother John tænker vi i noget Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig i efteråret – evt. med noget afstikker til Sverige og Norge, og muligvis også lidt Danmark, nogle af de steder, de ikke har spillet endnu. Det bliver sgu’ hårdt arbejde.
21:01
Jeg havner til Green Pitch på Radar, fordi jeg skal mødes med en svensk manager. Det bliver kun til en hurtig snak. Jeg får givet nogle cd'er væk. Bandets musik rammer mig ikke rigtigt og vi smutter efter ét nummer. Ikke helt fair, I know. Vi er nogle stykker, der kommer til at snakke om, at vi er trætte af spage og forsagte skandinaviske sangerinder, der spiser melankoli til morgenmad. Der har været en del på Spot. De virker generte og som om de hellere ville være et andet sted end på scenen. Vores pli og opdragelse gør, at vi til flere koncerter ikke råber ”Åbn munden, når du synger!”. :-)
23:35
Nok Spot for i år. Århus’ punk band numero uno - og et af landets bedste livebands - Cola Freaks skal spille en surprisekoncert på Sway under Clemens Bro. Så vi smutter derned. Stedet er proppet med mennesker. Dj’en spiller nyere rockmusik, der gerne vil være 60’er-agtig. Efter et stykke tid indfinder den ægte vare sig heldigvis på pladespilleren. Surfin’ Bird og flere af de gode gamle.
00:31
Efter en times forsinkelse går Cola Freaks endelig på. Lige på og
hårdt. Desværre kan guitarerne ikke rigtigt høres over trommer, orgel og vokal i det tætpakkede lokale. Og nu kan vi altså heller ikke mere. Der har været fuldt tryk på alle dagene og vi er mere end mætte af musik, så vi når kun to numre inden vi bliver nødt til at gå. Vi skal faktisk tidligt op i morgen. Jeg napper cola-drengene i fuld længde en anden dag.Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 2, Fredag
AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.
Fotos: Lars Kjær Dideriksen og Peter Nedergaard
FREDAG
12:02
Rådhushallen. Til ”Spot On Germany”-arrangement, hvor størstedelen af branche- og pressefolkene (dvs. primært den tyske del af dem), som er på Spot, er inviteret. Borgmester Jacob Bundsgaard holder en tale og derefter koncentrerer alle sig primært om buffeten og hinanden, så det lader til at han blot siver videre. Imens kommer jeg til at tænke over navnet ”Spot ON Germany”. Kort og catchy. Men egentligt burde det vel hedde ”Germany, please spot on us”. :-)
13:51
Det var en interessant seance på Rådhuset. Systematiseret mingling. Fik snakket med både lidt medier og lidt branche fra ind- og udland og bl.a. også dele lidt erfaringer. En flink fyr fra et dansk-tysk label fortæller mig, at radiopromo ”is the way to go”. Man skal bare betale 100 euro til en eller anden service, der (i mine ører) lader til at spamme samtlige radiostationer. Fint nok. Men så skal man derefter bruge en uge på at ringe til dem og høre om de vil have cd’er tilsendt. Det skulle så virke. Hold kæft, det lyder sygt. Det inspirerer mig lidt til at tænke tanken, at vi skal finde vores egen helt anden - eller tredje - vej.
Mængden af musik er efterhånden nærmest obskøn. At gå den samme vej som alle andre må være den sikre vej til at drukne i mængden. Jeg kommer i tanke om noget, som Tom Waits skulle have sagt engang: ”We are buried beneath the weight of information, which is being confused with knowledge; quantity is being confused with abundance and wealth with happiness.”
14:47
Så har vi klistret Spot Festivalen til i plakater for koncerten med Sister Chain & Brother John og smidt flyers over det hele. Ligesom alle de andre. Det er crazy. Men vi har heldigvis en slags serie plakater, som det lader til folk lægger mærke til. Alle de sindssygt fede fotos, der er taget til albummet ”The Androgyne Show”, er skudt med et kamera fra 1860 og fremkaldt på glasplader dyppet i cyanid. Der sker bare noget i den proces, som du ikke kan fake i Photoshop.
15:04
Der er lidt gevinst på det pressemateriale, jeg sendte ud. Mediehus Århus, der dækker festivalen fra start til slut, vil gerne interviewe mig om SPOT OFF. Jeg slår lige fast, at det ikke er mig, der er arrangør, men at vi kun er en del af det. Jeg bliver spurgt om om det gode ved events udenfor det officielle program. Jeg snakker også om hvordan, der både er gode og dårlige sider ved Spots store fokus på eksport, når det kommer til at tage bare nogle få vilde chancer med musikken. Jeg forsøger at være kritisk på den positive måde. Det går nogenlunde. Vi skulle jo trods alt gerne sprede lidt god karma.
15:43
Render på Torsten Stistrup Cubel, der er guitarist i Esther Marias band, der skal spille sammen med The Luna Boots fra Luxemborg lørdag. Han er også manager for bandet og fortæller om de folk, han har mødt. De har hørt noget af den kommende plade og lader til at være vilde med den. Jeg giver ham en stak dvd’er med dokumentarfilmen ”First You Close Your Eyes", som jeg netop har gjort færdig. Den handler om deres albumoptagelser i New York med produceren Kramer. Jeg håber de kan bruge den til deres PR. Og ja, det er jo også lidt PR for mig som ”nystartet filminstruktør”, om man vil. :-)
20:02
It’s showtime! Sister Chain skyder koncerten på B-Huset i gang med at skrabe henover over strengene på Brother Johns bas og de
buldrer ind i nummeret ”Satan Said”. Lidt senere glider et par reggae-djs udenfor ind i lydbilledet midt i det næste nummer, ”The Androgyne Show”. Sister Chain tager det i stiv arm, som sædvanligt. ”Can’t we shut that off? The mixture of Victorian glamrock and raggamuffin is no good. Call me conservative. Say, Sister Chain, you are so square! Even an internationally ignored artist such as myself can be a dictator for half an hour.” Jeg lukker døren ud til. Det hjælper. Nummeret starter forfra, tager fart, Chain skriger og den distortede bas tager over sammen med den hamrende tamburin. Raggamuffin, tag den!
12:02
Rådhushallen. Til ”Spot On Germany”-arrangement, hvor størstedelen af branche- og pressefolkene (dvs. primært den tyske del af dem), som er på Spot, er inviteret. Borgmester Jacob Bundsgaard holder en tale og derefter koncentrerer alle sig primært om buffeten og hinanden, så det lader til at han blot siver videre. Imens kommer jeg til at tænke over navnet ”Spot ON Germany”. Kort og catchy. Men egentligt burde det vel hedde ”Germany, please spot on us”. :-)
13:51
Det var en interessant seance på Rådhuset. Systematiseret mingling. Fik snakket med både lidt medier og lidt branche fra ind- og udland og bl.a. også dele lidt erfaringer. En flink fyr fra et dansk-tysk label fortæller mig, at radiopromo ”is the way to go”. Man skal bare betale 100 euro til en eller anden service, der (i mine ører) lader til at spamme samtlige radiostationer. Fint nok. Men så skal man derefter bruge en uge på at ringe til dem og høre om de vil have cd’er tilsendt. Det skulle så virke. Hold kæft, det lyder sygt. Det inspirerer mig lidt til at tænke tanken, at vi skal finde vores egen helt anden - eller tredje - vej.
Mængden af musik er efterhånden nærmest obskøn. At gå den samme vej som alle andre må være den sikre vej til at drukne i mængden. Jeg kommer i tanke om noget, som Tom Waits skulle have sagt engang: ”We are buried beneath the weight of information, which is being confused with knowledge; quantity is being confused with abundance and wealth with happiness.”
14:47
Så har vi klistret Spot Festivalen til i plakater for koncerten med Sister Chain & Brother John og smidt flyers over det hele. Ligesom alle de andre. Det er crazy. Men vi har heldigvis en slags serie plakater, som det lader til folk lægger mærke til. Alle de sindssygt fede fotos, der er taget til albummet ”The Androgyne Show”, er skudt med et kamera fra 1860 og fremkaldt på glasplader dyppet i cyanid. Der sker bare noget i den proces, som du ikke kan fake i Photoshop.
15:04
Der er lidt gevinst på det pressemateriale, jeg sendte ud. Mediehus Århus, der dækker festivalen fra start til slut, vil gerne interviewe mig om SPOT OFF. Jeg slår lige fast, at det ikke er mig, der er arrangør, men at vi kun er en del af det. Jeg bliver spurgt om om det gode ved events udenfor det officielle program. Jeg snakker også om hvordan, der både er gode og dårlige sider ved Spots store fokus på eksport, når det kommer til at tage bare nogle få vilde chancer med musikken. Jeg forsøger at være kritisk på den positive måde. Det går nogenlunde. Vi skulle jo trods alt gerne sprede lidt god karma.
15:43
Render på Torsten Stistrup Cubel, der er guitarist i Esther Marias band, der skal spille sammen med The Luna Boots fra Luxemborg lørdag. Han er også manager for bandet og fortæller om de folk, han har mødt. De har hørt noget af den kommende plade og lader til at være vilde med den. Jeg giver ham en stak dvd’er med dokumentarfilmen ”First You Close Your Eyes", som jeg netop har gjort færdig. Den handler om deres albumoptagelser i New York med produceren Kramer. Jeg håber de kan bruge den til deres PR. Og ja, det er jo også lidt PR for mig som ”nystartet filminstruktør”, om man vil. :-)
20:02
It’s showtime! Sister Chain skyder koncerten på B-Huset i gang med at skrabe henover over strengene på Brother Johns bas og de
buldrer ind i nummeret ”Satan Said”. Lidt senere glider et par reggae-djs udenfor ind i lydbilledet midt i det næste nummer, ”The Androgyne Show”. Sister Chain tager det i stiv arm, som sædvanligt. ”Can’t we shut that off? The mixture of Victorian glamrock and raggamuffin is no good. Call me conservative. Say, Sister Chain, you are so square! Even an internationally ignored artist such as myself can be a dictator for half an hour.” Jeg lukker døren ud til. Det hjælper. Nummeret starter forfra, tager fart, Chain skriger og den distortede bas tager over sammen med den hamrende tamburin. Raggamuffin, tag den! 21:02
Nok engang en power performance fra den berlinske duo - rundet fint af med deres cover af Pixies’ ”Hey”. Altid en favorit, der er right in the face på publikum. Der kom mere og mere publikum til under koncerten - og de blev. Nogle begyndte endda at danse – til en duo, der kun benytter sig af en bas, en guitar og en gulvtam. Nice. En kvinde fra en radiostation i Hamburg havde fundet vej til koncerten pga. af plakaterne. Hun er meget interesseret i bandet. Og der er nok engang kommet nye fans til, som bl.a. skal have en LP med hjem.
21:29
Efter koncerten får jeg en snak med Henrik Vagner fra det nye århusianske filmselskab NoButt Productions, der lavede musikvideoen til ”On The Roof”. Han leverer dagens gode nyhed: Videoen er blevet udtaget til en filmfestival i Schweiz. Han og fotograf Michael Ersted skal ned og præsentere den. Sejt! Og i øvrigt er det selvsamme video, som de danske webmedier valgte totalt at overse, selv om de fik den tilbudt (ingen nævnt, ingen glemt, men det var vist dem alle). Men medierne bliver jo bombarderet af bands. Så de er sådan set lovligt undskyldt. Endnu engang bliver jeg bekræftet i, at vi nok skal se stort på alle de gængse mekanismer og systemer i branchen, som lader til at være religion på Spot, og simpelthen finde vores egen vej. Publikum er der - og der er mange andre veje at finde dem ad.
22:11
Jeg morer mig over, at vandre igennem festivalen sammen med Chain og John. De ligner INGEN af de andre på festivalen. Og endda endnu mere her efter koncerten, fordi John stadig er iført den gamle engelske ”bandsman’s uniform”, han havde på til koncerten. Subliminale omvandrende reklamesøjler for dem selv. :-)
22:25
Bagerst i Godsbanen er der fem små scener under navnet Bluespot. Det er første gang, at Spot bruger Godsbanen. Et helt nyt byggeri, der skal finde sin stil og rolle. Vi er flere, der snakker om, at det ikke fungerer særligt godt med koncerterne i bygningen. Altså, udover Radar, som ER et spillested.
Nok engang en power performance fra den berlinske duo - rundet fint af med deres cover af Pixies’ ”Hey”. Altid en favorit, der er right in the face på publikum. Der kom mere og mere publikum til under koncerten - og de blev. Nogle begyndte endda at danse – til en duo, der kun benytter sig af en bas, en guitar og en gulvtam. Nice. En kvinde fra en radiostation i Hamburg havde fundet vej til koncerten pga. af plakaterne. Hun er meget interesseret i bandet. Og der er nok engang kommet nye fans til, som bl.a. skal have en LP med hjem.
21:29
Efter koncerten får jeg en snak med Henrik Vagner fra det nye århusianske filmselskab NoButt Productions, der lavede musikvideoen til ”On The Roof”. Han leverer dagens gode nyhed: Videoen er blevet udtaget til en filmfestival i Schweiz. Han og fotograf Michael Ersted skal ned og præsentere den. Sejt! Og i øvrigt er det selvsamme video, som de danske webmedier valgte totalt at overse, selv om de fik den tilbudt (ingen nævnt, ingen glemt, men det var vist dem alle). Men medierne bliver jo bombarderet af bands. Så de er sådan set lovligt undskyldt. Endnu engang bliver jeg bekræftet i, at vi nok skal se stort på alle de gængse mekanismer og systemer i branchen, som lader til at være religion på Spot, og simpelthen finde vores egen vej. Publikum er der - og der er mange andre veje at finde dem ad.
22:11
Jeg morer mig over, at vandre igennem festivalen sammen med Chain og John. De ligner INGEN af de andre på festivalen. Og endda endnu mere her efter koncerten, fordi John stadig er iført den gamle engelske ”bandsman’s uniform”, han havde på til koncerten. Subliminale omvandrende reklamesøjler for dem selv. :-)
22:25
Bagerst i Godsbanen er der fem små scener under navnet Bluespot. Det er første gang, at Spot bruger Godsbanen. Et helt nyt byggeri, der skal finde sin stil og rolle. Vi er flere, der snakker om, at det ikke fungerer særligt godt med koncerterne i bygningen. Altså, udover Radar, som ER et spillested.
Bluespot er som at åbne det ene køkkenskab efter det andet og finde et indieband på hylden. Det er nogle triste og enormt uinspirerende steder at opleve livemusik.
Vi ville selvfølgelig gerne have haft mere publikum til vores koncert, men jeg trøster mig lidt ved, at der flere steder er endnu mindre publikum til koncerterne på Spot. Kun fem mennesker, visse steder. Resten står i Godsbanes midtpunkt og snakker og drikker bajer. Og lyden fra én koncert ramler ind i nabokoncerten. Her er det vist metalbandet, der har esset i ærmet.
23:11
Copenhagen Records render rundt med et kamera og laver publikumsinterviews til et seminar, de har dagen efter. De fanger John og det lader til, at de gerne vil have en positiv vinkel.
John synes godt om festivalen, men får alligevel lukket ud mellem sidebenene, at Bluespot-scenerne nærmest virker som små peep shows, som man åbner en skabslåge ind til. Det bliver vist ikke uddybet yderligere. Han bliver bedt om at opsummere i ét ord. Chain råber ”SPOT OFF!” fra bagved kameraet.
Man kan jo så selv tænke videre på peep show-allegorien og hvor meget man som band skal prostituere sig selv for at slå igennem på de præmisser, som branchen har skabt.
23:34
Vi faldt tilfældigt i snak med forsangeren fra Whores & Thieves fra Esbjerg. Et nyt band, der dog lader til at bestå af erfarne kræfter. John får snakket analogt musiknørderi og deslige inden de går på. Ifølge forsangeren skulle de lyde lidt á la Grinderman. Ørkenrock med inspiration fra New Orleans. Da koncerten går i gang slår det mig: ”New Orleans?! Så må det sgu’ da være sumprock?”. :-) Og et eller andet sted hører jeg mere Franz Ferdinand i det - uden dog at være den store kender. Dansabelt, men ja, ganske rigtigt med en knivspids af noget dirty amerikansk. Modsat flere andre bands, jeg ser på Bluespot, så oplever jeg reel kommunikation mellem musikerne på scenen her.
23:46
Jeg støder ind i den elektroniske musiker Thomas Wernberg (Selectricity). Han render rundt med en lille digital lydoptager og fanger brudstykker af soundchecks før koncerterne til et musikprojekt, han arbejder på. Sjov idé. Det må vel næsten blive noget kollage af en slags, tænker jeg. Håber jeg får mulighed for at høre det engang.
01:04
Vi har fået nok nu. Det har været en lang dag, så vi smutter hjem.
Lars
(Støj på overfladen)
Vi ville selvfølgelig gerne have haft mere publikum til vores koncert, men jeg trøster mig lidt ved, at der flere steder er endnu mindre publikum til koncerterne på Spot. Kun fem mennesker, visse steder. Resten står i Godsbanes midtpunkt og snakker og drikker bajer. Og lyden fra én koncert ramler ind i nabokoncerten. Her er det vist metalbandet, der har esset i ærmet.
23:11
Copenhagen Records render rundt med et kamera og laver publikumsinterviews til et seminar, de har dagen efter. De fanger John og det lader til, at de gerne vil have en positiv vinkel.
John synes godt om festivalen, men får alligevel lukket ud mellem sidebenene, at Bluespot-scenerne nærmest virker som små peep shows, som man åbner en skabslåge ind til. Det bliver vist ikke uddybet yderligere. Han bliver bedt om at opsummere i ét ord. Chain råber ”SPOT OFF!” fra bagved kameraet.Man kan jo så selv tænke videre på peep show-allegorien og hvor meget man som band skal prostituere sig selv for at slå igennem på de præmisser, som branchen har skabt.
23:34
Vi faldt tilfældigt i snak med forsangeren fra Whores & Thieves fra Esbjerg. Et nyt band, der dog lader til at bestå af erfarne kræfter. John får snakket analogt musiknørderi og deslige inden de går på. Ifølge forsangeren skulle de lyde lidt á la Grinderman. Ørkenrock med inspiration fra New Orleans. Da koncerten går i gang slår det mig: ”New Orleans?! Så må det sgu’ da være sumprock?”. :-) Og et eller andet sted hører jeg mere Franz Ferdinand i det - uden dog at være den store kender. Dansabelt, men ja, ganske rigtigt med en knivspids af noget dirty amerikansk. Modsat flere andre bands, jeg ser på Bluespot, så oplever jeg reel kommunikation mellem musikerne på scenen her.
23:46
Jeg støder ind i den elektroniske musiker Thomas Wernberg (Selectricity). Han render rundt med en lille digital lydoptager og fanger brudstykker af soundchecks før koncerterne til et musikprojekt, han arbejder på. Sjov idé. Det må vel næsten blive noget kollage af en slags, tænker jeg. Håber jeg får mulighed for at høre det engang.
01:04
Vi har fået nok nu. Det har været en lang dag, så vi smutter hjem.
Lars
(Støj på overfladen)
Spot Festival 2012 - Fire dage fuld skrue - Del 1, Torsdag
AOA’s musikblogger Lars Kjær Dideriksen drog afsted med to kasketter på hovedet. Som blogger og som pladeselskabsmand i det musikbranche-cirkus, som roterer rundt om musikken på Spot. Under årsmødet for landets musikbranche var der heldigvis også tid til at få lyttet lidt til musikken. Lars tog noter undervejs foran og bag scenerne.
Fotos: Lars Kjær Dideriksen
TORSDAG
18:33
Århus Banegård. Henter Sister Chain og Brother John, der kommer med tog fra Berlin. De er på Spot Festivalen som repræsentanter for det tyske plade- og distributionsselskab Pale Music, som jeg gennem mit eget pladeselskab Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA) har etableret lidt samarbejde med. Indtil videre har tyskerne bl.a. fattet interesse for Singvogel, Fallen Men og Per Hoier m.h.t. distribution i Europa. Sister Chain & Brother John er også selv musikere og skal spille til ’guerillafestivalen’ SPOT OFF. For et par måneder siden var jeg med til at udgive deres andet album.
19:24
Fik lige klaret festivalarmbånd. Har nu indfanget en six-pack Carlsberg og turen er gået til Botanisk Have. Det er tydeligt, at miniferien er startet for århusianerne. Engangsgrill, frisbee og ustemt guitar på den store plæne og under de hængende træer. Vi lader til at få forår i fragmenter i år.
Vi snakker lidt om hvad vi skal nå i løbet af weekenden på Spot. Jeg har mailet som en vanvittigt til diverse Spot-delegerede i ugen op til og regner med at mødes med en håndfuld branchefolk og medier undervejs. Derudover får vi se hvad vi kan få til at ske undervejs.
21:55
Hjemme. Sætter en gammel LP på med Savage Rose, så berlinerne lige kan få lidt Danmarkshistorie med på vejen. ”Hey, it sounds a bit like Jefferson Airplane. It’s good.” Vi beslutter os for at prøve at komme ind til koncerten lørdag.
18:33
Århus Banegård. Henter Sister Chain og Brother John, der kommer med tog fra Berlin. De er på Spot Festivalen som repræsentanter for det tyske plade- og distributionsselskab Pale Music, som jeg gennem mit eget pladeselskab Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA) har etableret lidt samarbejde med. Indtil videre har tyskerne bl.a. fattet interesse for Singvogel, Fallen Men og Per Hoier m.h.t. distribution i Europa. Sister Chain & Brother John er også selv musikere og skal spille til ’guerillafestivalen’ SPOT OFF. For et par måneder siden var jeg med til at udgive deres andet album.
19:24
Fik lige klaret festivalarmbånd. Har nu indfanget en six-pack Carlsberg og turen er gået til Botanisk Have. Det er tydeligt, at miniferien er startet for århusianerne. Engangsgrill, frisbee og ustemt guitar på den store plæne og under de hængende træer. Vi lader til at få forår i fragmenter i år.
Vi snakker lidt om hvad vi skal nå i løbet af weekenden på Spot. Jeg har mailet som en vanvittigt til diverse Spot-delegerede i ugen op til og regner med at mødes med en håndfuld branchefolk og medier undervejs. Derudover får vi se hvad vi kan få til at ske undervejs.
21:55
Hjemme. Sætter en gammel LP på med Savage Rose, så berlinerne lige kan få lidt Danmarkshistorie med på vejen. ”Hey, it sounds a bit like Jefferson Airplane. It’s good.” Vi beslutter os for at prøve at komme ind til koncerten lørdag.
Lars
(Støj på overfladen)
Manden der danser med lamper - Tillykke med de 60, David!
Jeg havde faktisk ikke tænkt, at David Byrne var nået til de 60 endnu. Men han har nu været en distingveret sølvræv i en del år efterhånden efter han droppede den sorte hårfarve. :-) Og det er så i dag den 14. maj 2012, at han runder de 60. Sjovt nok læser jeg for tiden i bogen "Fa Fa Fa Fa Fa Fa - The Adventures Of Talking Heads In The 20th Century".David Byrne er ikke blot en musiker, men en gennemført kunster. Fra de tidlige år som "the odd one out" i punkdagene med Talking Heads på New Yorks CBGB's til i dag, hvor han er en slags populærkulturens og kunstens "elder statesman with a quirky twist". Altid med en ægte kærlighed til eksotisk musik. En helt igennem sympatisk sangskriver, musiker, sanger, filmskaber, forfatter, installationskunstner, pladeselskabsdirektør, foredragsholder, cykelentusiast, samfundsobservatør m.m.
Her er en række af mine personlige bud på de bedste indgange til et meget spændende og fremfor alt inspirerende menneske.
Undskyld, at jeg ikke inkluderer meget af hans mere poppede solo-output fra 90'erne og frem, men den del har jeg ikke dyrket så meget som Talking Heads og hans mere eksperimenterende musik.
Stop Making Sense (1984). Koncertfilmen over dem alle. Og i øvrigt også min indgang til bandet. Jeg kendte til nogle af deres hits, men det var filmen, der for alvor åbnede mine øjne for bandet. Det kan i øvrigt stærk anbefales af finde dvd-udgaven med kommentarspor af David Byrne. Man opdager derigennem for alvor koncertens virkemidler, som man ikke selv kunne sætte en finger til at starte med.
Filmen og albummet er nærmest en "Best of Talking Heads", hvor numrene spilles endnu mere energisk end på pladerne og via en helt gennemført fantastisk og opfindsom performance.
Senere lavede han og Talking Heads også filmen "True Stories" og senere igen selv dokumentaren "Ile Aiye (The House Of Life)", der bestemt også bør nævnes.
More Songs About Buildings and Food (1978), Fear of Music (1979) og Remain in Light (1980). Talking Heads andet, tredje og fjerde album fra deres frugtbare samarbejde med Brian Eno som producer. Bandet finder sin egen form og opdager helt nye territorier inden, der går alt for meget pop i den i 80'erne. Tre helt uundgåelige album.
My Life in the Bush of Ghosts (1981). David Byrne og Brian Enos album, hvor de blandede "verdensmusik" og vestens pop med det, der vel i dag nok kan kaldes "samples". Altså, talestumper over musik og brug af sang fra andre indspilninger (på dette album oftest mellemøstlig). Det er en kejtet og "white man's funky" plade, der i 1981 gik nye veje indenfor populærmusikken. Chuck D fra rapgruppen Public Enemy skulle have udtalt, at albummet inspirerede ham meget. Man kan også se tidligere elementer af det, der senere blev en vigtig del af hip-hop'en. Albummet har siden sin udgivelse opnået større og større anerkendelse. Det er et af mine absolutte yndlingsalbums, som jeg altid vender tilbage til.
Playing the Building (2008). En interaktiv kunstinstallation, hvor man kan "spille" på en hel bygning via et orgel. En simpel og sjov idé.
Bicycle Diaries (2009). New Yorkeren David Byrne er meget stor fortaler for cykling. Han har altid én med på turné og cykler, når han kan. Han har desuden designet kreative cykelstativer. I 2009 udgav han sin dagbog om sine cykelture i forskellige storbyer rundt på kloden - og ikke mindst sine reflektioner om bl.a. kulturelle forskelle, byudvikling, politik m.m. på disse ture. Ikke længe efter udgivelsen udgav han bogen som "lydbog". Det var her, at jeg for første gang nogensinde faktisk betalte for mp3er, da det var den eneste måde at få den på. :-) David Byrnes observationer virker ofte simple og "kald en spade for en spade"-agtige ved første øjekast, men han tager dem ofte spændende steder her. Det er denne bog et glimrende eksempel på. Han er fremragende til at dele sin nysgerrighed.Læs og lyt her.
How architecture helped music evolve (2010). Et inspirerende foredrag om hvordan arkitektur har påvirket musikken igennem historien. Det viser igen David Byrnes simple, men underfundige tilgang til kunsten og til verden.
Luaka Bob. David Byrnes pladeselskab, hvor han i utallige år - allerede før det for alvor blev trendy - slog et slag for musik fra "de varme lande". Besøg Luaka Bob på http://www.luakabop.com/.
I guess it's healthy, I guess the air is clean.
I guess those people have fun with their neighbors and friends.
Look at that kitchen and all of that food.
Look at them eat it' guess it tastes real good.
- The Big Country
Jeg håber, at ovenstående har været enten en øjenåbner eller er reminder.
Lars
11. maj 2012
Spot 2012 Mixtape
I forbindelse med Spot Festival 2012 lavede jeg et mixtape med hilsen fra SOPA. Det indeholder nogle få kunstnere, der spillede på festivalen, endnu flere der ikke gjorde og ganske givet også nogen, der nok aldrig kommer til det, hvis den nuværende festivalprofil fortsætter. :-)
Trangen meldte sig til at sprede ordet om noget god musik, der enten var dansk eller udgivet i Danmark. Det blev en stilmæssigt varieret, men stærk samling, hvis jeg skal sige det selv. Håber I synes det samme.
Mixtapet inkluderer i øvrigt en helt eksklusiv forsmag fra A.K. Hansns kommende album "Heroicus Interuptus" i form af nummeret "Mellem To Elstole", som udgives senere på SOPA.
Lyt og/eller download her:
http://soundcloud.com/s-o-p-astonishment/spot-2012-mixtape-with
Sound Of Perpetual Astonishment presents
The Spot 2012 Mixtape
1. Sister Chain & Brother John - Satan Said (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
2. Girls Love Rallie - Remember Uncle August (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
3. Agata & Me - Dancing For Your Lions (song from their brand new album "There Are Songs About You")
4. Heidi Mortenson - Dele Af Kroppen
5. Per Hoier - Drained Song
6. Esther Maria - It's All Falling Down (plays Spot this year. SOPA-produced documentary on the album recordings coming soon)
7. Ghost Flute & Dice - DHG
8. Own Road - Pay Your Own Mind
9. Andreas Führer - The Ham
10. Teen Beams - Greens
11. MX - Et hav af perler og flydende guld
12. Girls Love Rallie - Waiting For The Ghost (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
13. Sister Chain & Brother John - One Two One Two (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
14. Marzipan Marzipan - I'm Not Afraid Of Tigers (M.M. will always be part of SOPA’s DNA)
15. A.K. Hansn - Mellem To Elstole (exclusive preview of coming SOPA release ”Heroicus Interuptus”)
16. Cola Freaks - Hva' du på?
17. Fossils - Dead Ringer
18. Leonard Davies - Black Leather
19. Singvogel - Motorskib
20. Sister Chain & Brother John - On The Roof (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
Enjoy!
Lars
Trangen meldte sig til at sprede ordet om noget god musik, der enten var dansk eller udgivet i Danmark. Det blev en stilmæssigt varieret, men stærk samling, hvis jeg skal sige det selv. Håber I synes det samme.
Mixtapet inkluderer i øvrigt en helt eksklusiv forsmag fra A.K. Hansns kommende album "Heroicus Interuptus" i form af nummeret "Mellem To Elstole", som udgives senere på SOPA.
Lyt og/eller download her:
http://soundcloud.com/s-o-p-astonishment/spot-2012-mixtape-with
Sound Of Perpetual Astonishment presents
The Spot 2012 Mixtape
1. Sister Chain & Brother John - Satan Said (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
2. Girls Love Rallie - Remember Uncle August (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
3. Agata & Me - Dancing For Your Lions (song from their brand new album "There Are Songs About You")
4. Heidi Mortenson - Dele Af Kroppen
5. Per Hoier - Drained Song
6. Esther Maria - It's All Falling Down (plays Spot this year. SOPA-produced documentary on the album recordings coming soon)
7. Ghost Flute & Dice - DHG
8. Own Road - Pay Your Own Mind
9. Andreas Führer - The Ham
10. Teen Beams - Greens
11. MX - Et hav af perler og flydende guld
12. Girls Love Rallie - Waiting For The Ghost (from the SOPA release ”Son of Rock’n’Roll”)
13. Sister Chain & Brother John - One Two One Two (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
14. Marzipan Marzipan - I'm Not Afraid Of Tigers (M.M. will always be part of SOPA’s DNA)
15. A.K. Hansn - Mellem To Elstole (exclusive preview of coming SOPA release ”Heroicus Interuptus”)
16. Cola Freaks - Hva' du på?
17. Fossils - Dead Ringer
18. Leonard Davies - Black Leather
19. Singvogel - Motorskib
20. Sister Chain & Brother John - On The Roof (from the SOPA release ”The Androgyne Show”)
Enjoy!
Lars
Abonner på:
Opslag (Atom)