Berlin og Århus besætter hovedkvarteret

Fra AOA.dk:


Berlinske Sister Chain & Brother John og århusianske Fallen Men indtager HeadQuarters fredag med punkattitude og teatralske toner. Desuden læser Singvogels A.K. Hansn op og AOA's musikblogger vender plader.
Århus’ nye bar og spillested HeadQuarters får besøg fra udlandet på fredag den 11. marts. Den berlinske duo Sister Chain & Brother John står på scenen side om side med lokale Fallen Men. De suppleres af A.K. Hansn, der til dagligt står i front for Singvogel, i oplæsnings-mode. Publikum kan forvente en spændende rejse både til undergrunden og underverdenen gennem musik og ord. DJ'erne Anthro Subs og Capt. Daydream vender plader imellem alt dette (sidstnævnte er "yours truly").
Vil man have det hele med fra starten, så bør man dukke op kl. 21.30.

Store berlinske armbevægelser
Sister Chain & Brother John har taget turen fra Berlin til Århus et par gange før. Bl.a. med koncerter på Århus Kunstakademi i Vestergade og Café Vestergade, hvor jeg uden at overdrive kan sige, at de begejstrede et positivt overrasket publikum. Med over 200 koncerter rundt om i verden bag sig er det et erfarent par, der træder op på HeadQuarters. Det kan mærkes.
De er blot to på scenen, men deres måde at optræde på aftvinger opmærksomhed – ligesom deres iørefaldende sange gør det. At de samtidig står iført victoriansk tøj gør kun koncertoplevelsen endnu mere komplet.
Sister Chain fremfører med sin store stemme på karismatisk vis sange om elsskovssyge, erotiske mareridt, underfundige historier og til tider også et par skarpe politiske stik. Det balancerer dog mellem det klassiske og det trashede, for Brother John spiller skiftevis forvrænget el-guitar og bas. Det er deres simple, men uhyre effektive set-up. Brecht møder rock – eller punk om man vil – i en slags ”gotisk blues”, som de selv bl.a. kalder ”parlour punk”.
Til de nysgerrige: Musikmagasinet Geiger har netop lagt et interview med duoen på sin hjemmeside og mandag kan man opleve dem live i programmet Stentor på Århus Studenterradio klokken 19-20.

Rapport fra rendestenen
Århusianske Fallen Men har også en længere historie bag sig og mange sange med i bagagen. Mange af dem lyder som om de er skrevet liggende i rendestenen efter endnu en nat ude, hvor det hele er gået galt. Forsanger Leonard Davies trækker publikum med igennem sølet og leverer sine sange "in your face" sammen med et band bestående af skiftende lokale musikere. Bl.a. A.K. Hansn, der denne aften inden livemusikken går i gang læser op af sin ”Rejsen til Treo – en episk tømmermændsfantasy på alle fire”. Det lyder umiskendeligt som om han har taget samme tur som Leonard Davies. Men det vil tiden vise fredag aften i kælderen under Archauz (Valdemarsgade 1 ved siden af Musikhuset), hvor HeadQuarters holder til.

Aftenen arrangeres af Raum Eins og SOPA. Entréen er 40 kroner og barpriserne er i den fornuftige ende af skalaen.

Aftenens program:
21.30 DJs Anthro Subs & Capt. Daydream
22.30 A.K. Hansn læser op af "Rejsen til Treo"
23.00 Sister Chain & Brother John
24.00 Fallen Men
01.00 DJ Capt. Daydream
03.00 HQ lukker

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Old school country i Vestergade

Fra AOA.dk:

Ingen pop-country á la Garth Brooks, men den gamle ægte vare fra dengang Johnny Cash og June Carter var på toppen og Patsy Cline slog følgeskab. Café Vestergade bobler over med old school country torsdag, når The Hunters fra Berlin spiller der.

Jeg skal være den første til at sige det ligeud: kopibands er normalt ikke lige mig. Jeg forstår, at de er en måde for spillesteder, caféer, pubber osv. at trække folk til på. Og egentligt er det nok også meget sundt, at diskoteksmusikken en stund får en pause og stederne får liv gennem rigtige musikere. Oftest er disse bands rene hitmaskiner og så synes jeg personligt, at det trods fundamentet til en sjov aften, går hen og bliver lidt uinteressant.
Uden at ville begynde på en lang snak om originale musikere versus kopibands, så ved jeg heldigvis, at der findes kopibands – eller coverbands om man vil – som ser udover den aktuelle hitmusik. Et af dem er The Hunters fra Berlin, som man kan opleve på Café Vestergade nu på torsdag den 10. marts.

Klassikere og glemte hits
The Hunters er den slags band, der viser stor respekt for musikhistorien og finder de gamle klassikere frem, men også dykker ned og giver publikum nogle mindre kendte perler, der fortjener opmærksomhed. Samtidig gør den erfarne duo det med masser af entusiasme og musikalitet.
Slår man vejen forbi Café Vestergade vil man formentligt kunne høre ”Long Legged Guitar Pickin’ Man” af Johnny Cash, ”If I Were A Carpenter” af Tim Hardin og numre af f.eks. Patsy Cline, Hank Williams og Gene Autry. Bandet har med tiden også skrevet egne sange i denne tradition og sneget dem ind i deres koncerter. Derudover kan et par nyere kuriøsiteter godt dukke op og jeg mener endda engang at have hørt dem "countryficere" selv et Beatles-nummer med et godt resultat.
I Århus kan man opleve dem som duo. Andre gange har de musikere flere med, som man kan se på disse videoer: ”Long Legged Guitar Pickin’ Man”, ”If I Were A Carpenter”, ”Run That By Me One More Time” og ”These Boots Are Made For Walkin’” .

Country alter ego
Bag navnet The Hunters gemmer sig de to musikere Sister Chain & Brother John, der i november sidste år spillede på Café Vestergade i ”eget navn” for et meget begejstret publikum. Denne gang er de dog på caféen som deres country alter ego. Deres rock-attituder får dog frit spil dagen efter på HeadQuarters, hvor de slår sig løs med deres egne numre.
Countryløjerne på Café Vestergade starter omkring kl. 21 og entréen er gratis.

Links:
MySpace - www.myspace.com/thehuntersmusic
Hjemmeside - http://www.thehuntersmusic.de/

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Hovedkvarteret kalder!

Fra AOA.dk:


Byens nye koncertsted sprudler af liv. Masser af koncerter og flot opbakning til det lokale vækstlag. aOa.dk's musikblogger kan kun anbefale HeadQuarters.

Stedet hedder HeadQuarters – eller HQ om man vil – og som hovedkvarter kan det nok leve en lidt skjult tilværelse. Det ligger nemlig i kælderen under danseteateret Archauz lige ved siden af Musikhuset. Adressen er Valdemarsgade 1, men det lader til at flere og flere allerede har fundet ud af det. Stedet er kun et par måneder gammel, men på dets Facebook-profil kan man allerede se en imponerende liste af kommende koncerter samt en hel del billeder fra tidligere arrangementer i den hyggelige kælder. En rigtig hjemmeside er på vej, forlyder det.

Ny indretning
Nogle kender nok allerede kælderen som stedet, hvor det rødmalede Lobby holdt til indtil for nylig. HeadQuarters har droppet det røde look og i stedet fundet en mere afdæmpet stil med orange farver, gamle møbler og en ny bardisk. Derudover bliver mere af selve rummet brugt til hyggehjørner og der er nu ligefrem en scene, så de optrædende ikke skal stå på gulvet. Ikke ret høj, men den er der. En vigtig ny del af indretningen er desuden de ”puder”, der nu er naglet til væggene og som forbedrer lyden. Derudover er der fine detaljer i form af nogle sjove lamper her og der.

Opbakning til talenter
Det store aktivitetsniveau på HeadQuarters vidner om en åbenhed overfor de lokale talenter, som jeg vil påstå man ikke finder i helt samme omfang på byens andre spillesteder og caféer. Disse andre steder er det meget let at blive ignoreret, hvis man kommer og tilbyder livemusik med forskellige bands. Min egen erfaring med HeadQuarters er stik modsat. Det virker ikke så mærkeligt, når man finder ud af, at folkene bag stedet er nogle af de samme, som har lavet Den Grimmeste Festival ude i Brabrand den seneste håndfuld år. De har en dejlig ”no bullshit” og nede-på-jorden-tilgang til tingene, som jeg kun kan bifalde. Ingen påtaget hipness her.

Et pakket program
Som sagt har der allerede været indtil flere koncerter i stedets indtil videre korte levetid. Kigger vi på programmet for marts 2011, så er der hele 12 koncerter. Derudover indtil flere aftener med djs. Jeg havde selv fornøjelsen efter The National-koncerten i Scandinavian Center at befinde mig på HeadQuarters under Monkey Club. En hel aften hvor en rockabilly-dj (med anderumpe naturligvis) spinnede hits på hits, så folk blev nødt til at danse helt til lukketid. Fantastisk dejlig stemning.
Jeg kan se, at der også er Motown-aftener på programmet, så der skal jeg klart også forbi. Nogle torsdage er der også ”open needle”, hvor man selv kan tage vinylplader med og spille. Det kunne jeg såmænd også finde på at benytte mig af.
Kombinerer du alt ovenstående med barpriser, der ikke er svimlende høje, så har du et koncept, som jeg kun kan anbefale.
Derudover har HeadQuarters’ åbenhed overfor publikum også resulteret i, at jeg sammen med koncertarrangørerne i Raum Eins fredag den 11. marts er med til at sætte berlinske Sister Chain & Brother John og århusianske Fallen Men og A.K. Hansn (fra Singvogel) på programmet. Vi er mange der takker for venligheden.

Så hvad kan jeg sige andet end: Velkommen vil, HQ!

Lars
(Støj på overfladen)

Bassekou eller Balkan?

Fra AOA.dk:


Fredag er det globale og spilleglæden i højsædet i Århus. Mali fyrer op under Atlas, mens balkan rocker igennem på Trøjborg. De hurtige kan måske nå det hele, skriver AOAs musikblogger.

Endnu engang en aften med to spændende koncerter på samme tid. Jeg ville gerne til begge. Til trods for at jeg har set begge før. Men måske netop derfor. For der er tale om to fantastiske livebands.

Bassekou
Atlas har Bassekou Kouyate & Ngoni Ba fra Mali på plakaten. Bandet spillede en helt igennem smuk og livsbekræftende koncert på Atlas sidste efterår. Så en solid dosis mentalt solskin fra dem vil være tiltrængt nu, hvor vinteren lader til at trække ud. Bassekou er virtuos på sin ngoni og har velfortjent fået masser af opmærksomhed. Læs mere om koncerten på www.atlasaarhus.dk.

Balkan
Trøjborg Beboerhus i den anden ende af byen går helt i selvsving i Balkan. Det er nemlig blevet tid til tredje omgang: Balkan Express III. Et tilbagevendende arrangement sat i værk af herboende århusianere fra Balkan-området. De to forrige gange Express har været forrygende.
På programmet er både en film, to livebands og en dj. Det hele starter klokken 19.00 og slutter omkring klokken 01.00. Filmen hedder ”Maratonci trce pocasni krug” (The Marathon Family – vises med engelske undertekster). Det ene band er den lokale sevdah-duo Blue Shadow Caravan, der blander traditionelle balkansange med egne numre. Jeg har tidligere blogget om duoen her på AOA.dk. Og ja, de kan klart anbefales.
Det andet band er det hyperenergiske århusianske balkanorkester KURvE, der efterhånden har været i gang i mange år. Men især i 2010 og frem til nu har de fået mere vind i sejlene med koncerter på bl.a. Atlas og Train, hvor publikum har hoppet rundt som var gulvet en stegepande. Og nej, det er ikke ”cirkusmusik”, som når danske konservatoriemusikere forsøger at lege med ”the flavour of the moment”. KURvE tæller rent faktisk folk fra Balkan, som ved at balkanmusik er meget mere og andet end skæve rytmer, sjove guitarakkorder og hurtige trut i blæseinstrumenter. KURvE formår at kæde de gamle traditioner sammen med nutiden på fornemmeste vis.
DJ Anthro Subs kæder aftenen sammen med alverdens balkanmusik og formår garanteret (som ved tidligere lejligheder) at vise en noget bredere palet af musikken fra regionen end vi danskere kender til. Der laves jo bl.a. også meget rock, punk, dub og elektronisk musik der. Så det er altid en spændende oplevelse at se hvad hun har med som supplement til livemusikken.

Trøjborg Beboerhus ligger Tordenskjoldsgade 31 i baggården. Entréen er 50 kr. Bassekou koster 190 kr. og starter klokken 21.00. Så de hurtige kan måske nå det hele.

Tjek eventuelt denne live video fra Atlas, hvor der både Bassekou Kouyate og KURvE er med. Og her er i øvrigt en video fra den første gang Balkan Express i 2009.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Halvfjerds og herligt hidsig

Fra AOA.dk:


Der er bogstaveligt talt koncert for fuld blæs, når Full Blast spiller på Musikcaféen onsdag. ”Kongen af europæisk freejazz”, Peter Brötzmann, fylder 70 år og det går helt sikkert ikke stille af sig, skriver AOAs musikblogger.

Den kan godt være, at den kommende 70 års-fødselar, der spiller på Musikcaféen onsdag den 1. marts, er et roligt gemyt til dagligt. Men på scenen, der er hans saxofon i hvert fald en hidsig sag. Men tag ikke fejl. Det er på den gode måde vildt og medrivende. Og ja, energien taget i betragtning skulle man ikke tro, at tyske Peter Brötzmann har den alder, han har.
Jeg har haft glæden af at opleve manden to gange før i Århus. Både med 10 mand og med 3 mand på scenen. Begge gange har det været ganske fantastisk. Det er nok ikke helt uden grund, at manden kaldes ”Kongen af europæisk freejazz”.
Paradoksalt nok så er denne slags musik ikke noget, jeg lytter meget til på anlægget derhjemme. Eller oplever på f.eks. YouTube. Men at stå i samme rum i det øjeblik, hvor den slags sker, er så sandelig noget helt andet. De største anbefalinger herfra.

Jeg vil desuden opfordre alle til at holde sig ajour med hvad arrangørerne i LJUD ellers har på programmet i år. Det er mildest talt sindssygt imponerende. Tjek www.ljud.dk.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

National singalong og afmålt vildskab

Koncertanmeldelse fra AOA.dk:

Stort bifald til de velfriserede melankolikere i The National, da de spillede for et udsolgt Scandinavian Center. Masser af singalong, men ikke den store ægte vildskab. Det var i det hele taget ganske harmløst.

* * * * - -

Hey, ved du hvad? Du kan købe en koncertbillet til 280 kroner. Derefter kan du købe en fadøl til den nette sum af 50 kroner. Eller endnu bedre: hele fem fadøl til 225 kroner i sådan et smart paphylster. Og så kan du stå at snakke med dine venner til koncerten.
Eller du kan forsøge at komme tættere på scenen og musikken ved at navigere dig forbi de store Tuborg-øer, der er spredt i menneskehavet foran scene. Bagefter kan du købe en t-shirt med et bandlogo, som du kan have på weekenden efter, når du er i byen med den andre venner og kan fortælle om at du har været til koncert med det her kendte band.
Eller i stedet kan du gå op foran scenen og skråle med på alle de numre du kender. Det gjorde cirka halvdelen af publikum lørdag aften i Scandinavian Center, da The National kom til byen.


Fint håndværk
Jeg skal være ærlig. Jeg har afskrevet radio og gider ikke tv. Derved undgår jeg en stor del af de folk og medier, der gerne vil fortælle mig hvad jeg skal kunne lide. Så jeg har ikke det helt store forhold til netop The National. Navnet er poppet op utallige gange i min nærhed, men trangen til at dykke ned i den har ikke været der.
Men jeg har jeg dog et meget nært forhold til musik, så lørdag skulle de endelig tjekkes ud.
Jeg tillader mig at forvente af gode bands, at de hiver en masse spændende ting op ad hatten. Ikke at de blot er gode håndværkere. Men gedigent håndværk var hvad vi fik fra The National og ikke voldsomt meget mere. Og for dem der har cd’erne naturligvis genkendelsens glæde i form af liveudgaver af de numre.

1-2-3-4
Min tanke under koncerten med The National var, at de kørte langt det meste af koncerten i samme tempo og de samme megt få virkemidler. 1-2-3-4-krammerock. Jeg ventede og ventede på, at forsanger Matt Berninger gad at synge igennem. Og når han endelig gjorde, så forsvandt hans stemme i et raspet knæk.
Det var så vildt som det kunne blive. 
Underlig model at brumme-croone over sådan en gang guitarrock. Stemmen drukner. Men er der en eller anden, der gider række manden en joint og give ham en bane coke, please? Hvis rockmusik ikke rammer ned et sted i det primale, så bliver det simpelthen for pænt.

Harmløse hobitter
Det er som om det danske koncertpublikum har glemt en ting som ægte publikumskontakt og stiller sig tilfreds med dens fravær. Mon forsanger Matt Berninger egentligt gad at være der på scene? Det virkede ikke rigtigt sådan, men det er nok hans stil. At forsvinde ind i sig selv i en gang powerrock foran tusindvis af menneske.
I øvrigt ved jeg, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan, men lørdag var jeg nok i undertal.. for for står af, når bandmedlemmer selv går frem på scenen for at at klappe publikum i gang. Det ville de to guitarister rigtigt gerne. De to som jeg i øvrigt syntes lignede hobitten Merry fra Ringenes Herre-filmene en hel del.
Koncerten var veltempereret bulder og brag, og det vildeste endte med at være lysshowet. Vel vidende at en stor del af aftenens publikum ikke dele min mening, så vil jeg mene, at det The National leverede var ganske harmløst. Der var simpelthen ikke rigtigt nok på spil. Hverken som show eller rent kunstnerisk.

Interessant opvarmning
Det var lige før, at aftenens mest interessante indslag – når man vel at mærke befandt sig tæt på scenen – var det helt uannoncerede opvarmningsnavn Sharon Van Etten. Godt nok fortjente hendes sange lidt mere interessante arrangementer. Rytmerne og melodierne var lidt for generiske (ligesom The National). Men der var meget mere at hente i stemmen. En kantet, usleben røst, der desværre ikke viste stor kunstnerisk eventyrlyst, men der var en rigtig god nerve.
Men man kunne se i hendes ansigt og øjne, at hun flere gange var tæt på at slippe vildskaben løs. Men hoppede kun lige op til overfladen. Jeg gad godt opleve hende en aften solo på et lille spillested uden tusindvis af mennesker som publikum. Og publikum... dem var hun god til at håndtere. The National behøvede ikke rigtigt gøre så meget for at få publikums gunst. Men gid de dog havde. Den koncert slap de nemlig lidt for let fra.
Jeg tror, at jeg vil prøve at fange noget mere legesyge, glæde, nerve, skæve takter og vildskab ved nogle af de mange kommende koncerter i Århus: 22 Pistepirkko den 3. marts, Bassekou Kouyate og/eller KURvE den 4. marts, Sister Chain & Brother John og Fallen Men den 11. marts, Konono No. 1 den 12. marts, Mogwai den 31. marts og ikke mindst Deerhoof på PopRevo-festivalen senere på året. Der er nok at tage af.

Unik legestue for drømmere og elektro-hippier

Fra AOA.dk:


Århusianerne får sig en helt unik koncertoplevelse torsdag den 11. februar, hvor de selv kan være med til at forme lyden. Ja, en interaktiv koncert, der bringer det sociale element tilbage i musikken. Og så er det også smukt, skriver AOA.dk’s musikblogger.

”Unik” er så fortærsket et begreb. Enhver singer/songwriter med lidt på hjerte og hvert eneste nye rockband bruger det om sig selv. Men tillad mig for en stund at erobre ordet tilbage, hvor det hører hjemme. Hos de musikere, som rent faktisk ikke lyder som alle andre og som udfordrer vores forestilling af koncertoplevelsen. Lucky Dragons hører til den flok. Og torsdag den 11. februar kan I selv få syn for sagen på Atlas.

En invitation til leg
Jeg har haft fornøjelsen af at se Lucky Dragons tre gange tidligere og igennem årene har bagmanden Luke Fishbeck udviklet et koncept, hvor han med sin koncertform for alvor får inviteret publikum med ind i musikken. Helt ind. En del koncert, en del audiovisuel kunstinstallation og en del sjov legestue. Har man hørt en del af Lucky Dragons’ musik, så vil den ofte være genkendelig for én med det samme. Der er en unik lyd og sensibilitet. Men bandets koncertform er efterhånden også blevet ret så unik. I øvrigt en ting som Radioheads Thom Yorke også har fået øje for. Han inviterede Lucky Dragons til at varme op til sin solo-koncert i Los Angeles.

Tag på din sidemand
De seneste koncerter, jeg oplevede med Lucky Dragons, startede med laptop-electronica, hvor smukke svævende klange vævede sig ind og ud af hinanden til drømmende videobilleder. Men efterhånden som koncerten skred frem begyndte Luke Fishbeck at bruge en slags sensor, hvor han holdt forskellige objekter over (bl.a. sten), hvorefter lyden formede sig efter bevægelser og tingene. Derefter blev kabler fra hans computer rakt ud til publikum, som sad og stod rundt omkring ham. Nogle af kablerne havde tørrede bælgplanter for eden og fungerede som et slags maracas. Raslelyden gled som støvede ekkoer ind musikken. Andre kabler havde den funktion, at blev de blot berørt af en person, så ændrede lyden sig. Og rørte de forskellige publikummer med kabler i hænderne hinanden, så førte det lyden et helt tredje sted hen.
Det sjove var at observere, hvordan publikum startede med en forsigtighed og nysgerrighed og efterhånden rørte mere og mere ved hinanden for at se hvad der ville ske. Et helt igennem interaktivt element i koncertformen, der bringer publikum tættere på hinanden, på kunstneren og på musikken.

Denne livevideo viser med al tydelig det, jeg beskriver oven for. Der er også denne livevideo fra Musikcaféen i Århus fra 2009, men den er noget mørk, så det er svært at se hvad der foregår.
I den 5 minutter lange kortfilm ”Make A Baby” forklarer Luke Fishbeck en tidlig version af konceptet, hvor han har inkorporeret elektronikken i et tæppe.

Ja, det er nørdet. Men det er bare teknikken bag. For selve oplevelsen er smuk, rørende og en opdagelsesrejse, man sjældent får på et spillested.

Lucky Dragons’ hjemmeside HawksAndSparrows og MySpace.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Atlas' fødsel i levende billeder

Fra AOA.dk:


AOA's musikblogger har samlet nogle af højdepunkterne fra det første halve år med Århus' nye spillested Atlas.

I efteråret 2010 åbnede Århus' nye spillested Atlas. Det gjorde det med en lang række fantastiske koncerter med bands fra ind- og udland. Lige fra Århus til Mali. Jeg tog videokameraet med en del aftener og har nu klippet nogle højdepunkter sammen fra det første halve års tid efter Atlas' fødsel. Nogle af kunstnerne vender faktisk tilbage til Atlas her i foråret. Sammen med en masse andre spændende navne. Man kan se programmet på www.atlasaarhus.dk.

Videoen kan ses på Vimeo her og på YouTube her.

God fornøjelse! Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Koncertforåret er en ren gavebod

Fra AOA.dk:


Hvis man som koncertgænger kan blive lidt rundtosset de kommende måneder, så er man undskyldt. Der er nemlig rigeligt med spændende musik på programmet, skriver AOA’s musikblogger, der står i indtil flere dilemmaer.

Forår og efterår er den travleste tid på året m.h.t. koncerter. Og kigger man på det århusianske udbud de kommende måneder, så er der rigeligt at vælge imellem. De større spillesteder har allerede fyldt kalenderen, mens de mindre stadig har plads til mere. Imponerende er det, at det stadig relativt nye spillested Atlas, der startede i efteråret med et monsterprogram lader til at fortsætte trenden med et lige så imponerende forår.
Som koncertjunkie må jeg starte med at lægge en slagplan. Det bliver nødvendigt. Der er som altid nogle datoer, hvor hele to spændende koncerter foregår samme aften. Ak og ve!

What to do?
Personligt glæder det mig, at Bassekou Kouyate fra Mali kommer igen. Han spillede på Atlas i efteråret og er tilbage den 4. marts. Sidst var det opløftende og smukt ud over alle grænser. Samme aften har lokale arrangører gang i Balkan Express-arrangement nummer tre (med bl.a. KURvE, der lagde Atlas ned for nylig). Et uheldigt sammentræf. Og ikke det eneste.

Årets koncert i vente?
Men ellers så håber jeg på, at der ikke opstår flere sammenstød, hvor jeg vil have så svært ved at vælge. Blandt de bands, jeg har tænkt mig at styre hovedkuls mod er amerikanske Lucky Dragons, finske 22 Pistepirkko, Konono No.1 fra Congo, berlinske Sister Chain & Brother John (der gjorde fabelagtig figur i november), amerikanske The Books, afrikanske Group Doueh (der tidligere har spillet en blændende smuk koncert i Århus) og amerikanske Deerhoof.
Sidstnævnte spiller på dette års PopRevo-festival på Voxhall og det vil næsten uden tvivl gå hen og blive en af årets bedste koncerter. Sidst de spillede i Århus var for nok 6-7 år siden i et lille rum på havnen – Spanien 19C – for et publikum på måske 50 mennesker. Den er stadig på min top 10 over bedste koncerter, jeg nogensinde har oplevet. Jeg så dem igen på Loppen sidste år. Selv med Århus-koncerten i baghovedet blev jeg ikke skuffet. Det blev det publikum sikkert heller ikke, som samme år så dem vælte Roskilde Festival. Så Deerhoof er grund nok alene til at løse billet til PopRevo i år. Et scoop uden lige. Altså, bare tjek denne video!

Et hurtigt overblik
Men lad mig da forsøge at give et hurtigt overblik over koncerter, som ifølge min mening kunne være spændende dette forår. Naturligvis med det forbehold, at der sikkert dukker flere op på nogle af de mindre spillesteder. Dem vil jeg naturligvis blogge om senere, når jeg ved mere.

29. januar: Ebo Taylor (Ghana), Atlas
5. februar: Iron & Wine (USA), Voxhall
11. februar: The Malpractice (DK), Voxhall
17. februar: Lucky Dragons (USA)
19. februar: Joan As Policewoman (USA)
26. februar: The National (USA), Scandinavian Congress Center
3. marts: 22 Pistepirkko (FIN), Voxhall
4. marts: Bassekou Kouyate & Ngoni ba (Mali), Atlas
4. marts: Balkan Express III: KURvE + Blue Shadow Caravan, Trøjborg Beboerhus
11. marts: Kaizers Orchestra (NOR) + KURvE, Train
11. marts: Sister Chain & Brother John (Tyskland), 'venue to be confirmed'
12. marts: Konono No1 (D.R. Congo), Atlas
17. marts: Figurines (DK), Atlas
31. marts: Sunburned Hand Of The Man (USA), Atlas
31. marts: Mogwai (SCOT), Voxhall
1. april: System (a.k.a. Future 3) (DK) + Bjørn Svin, Musikcaféen
29.-30. april: Deerhoof (USA), Thulebasen (DK) m.fl., PopRevo-festival Voxhall
3. maj: Swans (USA) + James Blackshaw (UK), Voxhall
8. maj: The Books (USA), Atlas
19. maj: Group Doueh (Vest-Sahara), Atlas

Følg med her på bloggen de næste måneder. Jeg skriver om en del af ovenstående og andre koncerter, der dukker op undervejs.

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)

Fælles front i seks dage

Fra AOA.dk:



De århusianske spillesteder byder de næste to weekender på seks dages lokal musik helt gratis. Der er bestemt bands at glæde sig til, skriver AOAs musikblogger.

Man kan vist roligt sige, at der er lidt for enhver smag de næste par weekender. De fire spillesteder Atlas, Voxhall, Musikcaféen og Train slår alle sammen dørene op til Musik Aarhus Festival. I alt 18 lokale navne over seks dage. Så der er smæk for skillingen – hvis altså det kostede noget. For ja, der er gratis entré.

Musik Aarhus er samtidigt også en ny koncertguide i avisform, som giver et ganske godt overblik over hvad spillestederne har på programmet i den kommende tid.

Et par anbefalinger
Jeg har tidligere i mine blogs på AOA nævnt bands som KURvE og Fossils. Det vil jeg så gøre igen, for de spiller nemlig heldigvis på festivalen. De er helt klart blandt Århus’ bedste livebands - KURvE med melodiøs og medrivende balkanrock og Fossils med in your face smadr-rock spillet på kun trommer og bas (tro mig, det virker!). De har i øvrigt begge næsten lige udgivet hvert deres fremragende album.
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med andre af festivalens bands (bl.a. elektroniske Badun), men egentligt er der en del, der er ubeskrevede blade for mig. Og heldigvis for det. For hvorfor kun gå til koncerter med alle de bands, man allerede kender i forvejen? Ud og find overraskelserne, ikke?

En enkelt dråbe malurt
Et meget sympatisk initiativ fra de fire spillesteder, som jeg tager hatten af for. At sætte 18 lokale bands på plakaten og få skabt noget opmærksomhed omkring det. Måske kunne vi så få endnu flere lokale bands at se på disse scener fremover.
Ved starten på den seneste opblomstring i ny Århus-musik omkring 2002 (bl.a. med Århus Under Overfladen-konceptet), der blev dørene åbnet mere op for de lokale talenter. Det varede nogle år, hvor forskellige arrangørgrupper havde stor success med at tilføre spillestederne nye energi og ikke mindst et relativt trofast publikum.
I de seneste par år synes jeg dog desværre, at jeg har kunne se, at det har tyndet lidt mere ud i publikum til en del koncerter. Samtidig er det igen blevet lidt svært at finde vej til de lokale spillesteders scener med nye idéer.
Bevares, vi finder naturligvis stadig fint med lokale talenter på scenerne, men det virker som om at der visse steder er blevet en mindre lyst til at tage chancer. Formentligt af økonomiske årsager. Det er en skam. For det er de lokale ildsjæle i arrangørgrupper, der kan føre nyt liv ind og samtidig stampe yderligere publikum op af jorden. Det føles som om det pt. kun er få arrangørgrupper af dem, der stadig er aktive fra "den gamle bølge", der bliver lukket ind. Nye idéer fra udefrakommende bliver ikke modtaget så varmt som omkring 2002-2005. Men den slags går nok også i bølger. På et tidspunkt er sulten fra spillestedernes side der vel igen, så samspillet med det nye publikum og ildsjælene i flokken får mere luft under vingerne. Måske kunne man måske også prøve nogle nye koncerterformer i stedet for at blive hængende i alt det, vi kender alt for godt?

Men nok om det her. Jeg glæder mig til at få tjekket nogle af de navne ud, som jeg indtil videre kun har hørt om.

Her er festivalens program:

13. januar - Train (alternative/indie):
Yuno, Kings Light Infantry og I Will Furnish Your Sunday Mornings

14. januar - Atlas (jazz/folk/world):
Lars Fiil Kvartet, KURvE og Acid Plutonium

15. januar - Musikcaféen (elektronisk):
Fire Slag, Badun og Aebeloe

20. januar - Musikcaféen (rock):
Glow Kit, Fossils og The Bang Bang Brain

21. januar - Train (elektronisk up-tempo):
Reptile & Retard, Naught Nites og Pierce and Pierce

22. januar - VoxHall (metal):
Crocell, Boil og IIIrd Alternative

Vi ses derude!

Lars
(Støj på overfladen)