11. sep. 2009

Det knitrer, skurrer og prikker

Jeg kunne godt tænke mig at hive nogle interessante albums frem i bloggen. Ikke nødvendigvis nye udgivelser. Faktisk gerne nogle favoritter fra gemmerne. Kort sagt, et par ord om hvad der roterer i afspilleren på det givne tidspunkt.

Startede dagen i dag i morgentrafikken med Radian's "Juxtaposition" i bilstereoen. Efterhånden et stykke tid siden, at jeg havde hørt albummet.
Beats spillet på akustiske trommer med whiskers på minimalistisk vis, men stadig med en hvirvlende, prikkende fornemmelse af et hav af små detaljer. Dette kombineret med elektroniske klange og lyde, der lyder som er de hentet fra en løs elektrisk forbindelse og manipuleret ind i denne symbiose. Det er Radian's stil og kendetegn - som de har udviklet over flere albums på fornemmeste vis.

Lyt evt. til albummet hos CD Universe eller tjek numre ud på Radians eget website.

9. sep. 2009

Uindlæg

I anledningen af at et indlæg her blev slettet, fordi jeg ikke ville have det her alligevel, er det vel nok på sin plads at bringe et billede af Winston Smith fra "1984" i færd med at skabe endnu en uperson - et menneske der ikke længere eksisterer i vores fælles bevidsthed og arkiver. Ergo må dette være et uindlæg.

Men læs nu bogen og/eller se filmen, ikke?